Efterlønsbevis. Arbejde i Tyskland på det danske mindretals gymnasium

§ 2. Et medlem, der ved overgangen til efterløn helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, og 3, eller stk. 5, på baggrund af beskæftigelsesperioder i udlandet, er omfattet af § 6 i denne bekendtgørelse.

Beskæftigelsesperioder

§ 6. Beskæftigelseskrav, som helt eller delvist er optjent ved arbejde i udlandet, kan ikke danne grundlag for ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4, og § 75 b, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Et medlem, som er omfattet af stk. 1, kan dog opfylde betingelsen, hvis medlemmet har haft 26 ugers arbejde i fuld tid i Danmark inden for de sidste 3 år før overgangen til efterløn. Det gælder dog kun, hvis medlemmet kan opfylde kravet om forsikringsperiode som medlem af en dansk a-kasse.

Beskæftigelsesperioder i udlandet, der sidestilles med beskæftigelse i Danmark

§ 7. Beskæftigelsesperioder i Grønland sidestilles med beskæftigelse i Danmark.

§ 8. Beskæftigelsesperioder på Færøerne sidestilles med beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at medlemmet før opholdet på Færøerne har været medlem af en dansk a-kasse.

§ 9. Beskæftigelse ved EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande eller som udsendt i et andet EØS-land sidestilles med beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at medlemmet har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse.

Kapitel 10

Betingelser for ret til dagpenge

§ 10. Beskæftigelse i udlandet på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af, sidestilles med beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at medlemmet har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse.

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999

§ 11. Beskæftigelse i udlandet for en dansk arbejdsgiver eller en dansk organisation, beskæftigelse på en dansk ambassade eller beskæftigelse som u-landsfrivillig sidestilles med beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at medlemmet har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse, og at beskæftigelsen samtidig giver ret til optagelse i en dansk a-kasse.

Kapitel 15

Andre bestemmelser

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

§ 75. Medlemmer, jf. dog § 75 f, stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode

Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen.

Stk. 5. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.

Stk. 6.

§ 95. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 319 af 25. maj 1999 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

Personkredsen

Efterlønsbevis. Arbejde i Tyskland på det danske mindretals gymnasium

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 25. august 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Efterlønsbeviset med bevisdato 27. marts 2000 annulleres.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 2. september 2004.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

– De har fået efterlønsbevis med bevisdato 27. marts 2000,

– De har til og med sommeren 2002 undervist i tysk ved danske universiteter,

– De har arbejdet fra 1986 til 2004 på det danske mindretals gymnasium i Flensborg (Duborg Skolen),

– gymnasiet drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som har hjemsted i Flensborg, Tyskland, og

– gymnasiet får tilskud (indirekte gennem Skoleforeningen) fra den danske stat, og er anerkendt som en privatskole i Tyskland.

Efterlønsordningen er ikke en social sikringsordning eller en social pension, men en frivillig forsikringsordning, baseret på lov. Ordningen er ikke omfattet af forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, der flytter inden for EØS, eller andre aftaler mellem Danmark og Tyskland.

Det er en betingelse for at få efterlønsbevis, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Ved beskæftigelseskrav forstår man en bestemt periode med arbejde. For at opfylde beskæftigelseskravet, skal medlemmet have haft arbejde som lønmodtager i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De kun i meget begrænset omfang har haft arbejde i Danmark i perioden før 27. marts 2000, og at disse timer ikke svarer til 52 uger i fagets fulde sædvanlige arbejdstid.

Selvom et medlem har haft arbejde i udlandet, kan medlemmet i visse tilfælde alligevel opfylde beskæftigelseskravet. I givet fald skal medlemmet have haft 26 ugers arbejde på fuld tid i Danmark i de sidste 3 år lige før tidspunktet for udstedelse af efterlønsbevis.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De i perioden før 27. marts 2000 ikke har haft et tilstrækkeligt antal timers arbejde i Danmark.

I nogle tilfælde kan perioder med arbejde i udlandet sidestilles med arbejde i Danmark.

I den forbindelse har Arbejdsmarkedets Ankenævn lagt vægt på, at De ikke har arbejdet

– i Grønland eller ved EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande

– ved en organisation, som Danmark er medlem af, eller

– for en dansk arbejdsgiver.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Duborg Skolen er en tysk arbejdsgiver, fordi Dansk Skoleforening for Sydslesvig har hjemsted i Flensborg, Tyskland.

Det forhold, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Duborg Skolen er en tysk arbejdsgiver ændres ikke af, at

– Duborg Skolen er en institution under det danske mindretals skoleforening i Sydslesvig,

– skoleforeningen modtager et væsentligt tilskud fra den danske stat,

– De har fået udbetalt Deres løn i dansk valuta, og

– De har betalt dansk ATP.

De havde således ikke ret til efterlønsbevis med bevisdato 27. marts 2000.

Udgangspunktet er, at en afgørelse skal annulleres, hvis den er ugyldig.

I visse situationer kan en afgørelse, der er behæftet med en retlig mangel, alligevel opretholdes. I den forbindelse bliver det vurderet, om manglen er væsentlig, og om der foreligger særlige omstændigheder.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har vurderet, at de særlige omstændigheder, der foreligger i Deres tilfælde, ikke er tilstrækkelige til at opretholde afgørelsen.

I den forbindelse har Arbejdsmarkedets Ankenævn lagt vægt på, at manglen er væsentlig, fordi den regel, som gav anledning til fejlen, kan læses direkte i loven.

Der er tale om en grov fejl. Beskæftigelseskravet er en væsentlig betingelse for retten til efterlønsbevis, og for at undersøge om betingelsen har været opfyldt, har arbejdsløshedskassen haft dokumentation i form af Deres lønsedler eller tilsvarende. Det må have været ret åbenlyst for arbejdsløshedskassen, at der ikke var tale om en almindelig dansk arbejdsgiver på dansk grund.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har taget hensyn til, at De har været i god tro om, at efterlønsbeviset var gyldigt, og at De først blev underrettet om fejlen i YYY’s (arbejdsløshedskassen) brev af 10. september 2004.

Selvom De havde haft et gyldigt efterlønsbevis, ville De ikke have haft ret til efterløn, jf. Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse herom.

Hvis De mener, at De på grund af YYY (arbejdsløshedskassen) fejl har lidt et tab, skal ankenævnet henvise Dem til at anlægge et civilt søgsmål mod YYY (arbejdsløshedskassen) ved domstolene, idet Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke har kompetence til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsløshedskassens sagsbehandling har været ansvarspådragende.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 53, stk. 2, punkt a, § 75, § 75 b, stk. 4 og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

– § 2 og § 6-11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 319 af 25. maj 1999 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage henvist til, at YYY (arbejdsløshedskassen) har anbefalet, at der dispenseres fra reglerne i Deres tilfælde.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at som reglerne er udformet har ankenævnet ikke adgang til at dispensere fra kravet om at De skal have været beskæftiget i Danmark i en periode forud for udstedelse af efterlønsbevis.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

XXX

XXX

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

YYY

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov m arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

Resumé

Medlemmet fyldte 60 år den 3. juni 1998 og er derfor omfattet af reglerne for efterløn til personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

Efter at medlemmet den 2. september 2004 fik afslag på efterløn fra 1. september 2004, har arbejdsløshedskassen tilbagekaldt (annulleret) det efterlønsbevis, som medlemmet har fået. Arbejdsdirektoratet har stadfæstet afgørelsen, men kritiseret arbejdsløshedskassen for at have udstedt et efterlønsbevis, som medlemmet ikke havde ret til.

Medlemmet ønsker arbejdsløshedskassens tilbagekaldelse (annullation) af efterlønsbevis og Arbejdsdirektoratets afgørelse revurderet.

Arbejdsdirektoratets begrundelse er, at beskæftigelseskravet ikke var opfyldt den 27. marts 2000, hvor beviset fik gyldighed fra, og at hun ikke kan opnår en bedre retstilling end loven giver, selvom arbejdsløshedskassen har begået fejl.

Medlemmet har fra 1986 til 2004 arbejdet på det danske mindretals gymnasium i Flensborg (Duborg Skolen). Gymnasiet drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som har hjemsted i Flensborg, Tyskland. Gymnasiet får tilskud (indirekte gennem Skoleforeningen) fra den danske stat, men er anerkendt som en privatskole i Tyskland.

Medlemmet havde endvidere til og med sommeren 2002 undervisning i tysk ved danske universiteter.