Beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed, arbejde i udlandet, EØS, a-kassens vejledning

§ 1. Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

Stk. 2. Indplacering i dagpengeperioden er for et deltidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b.

Stk. 6. Den periode på 3 år, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. stk. 1‑3 (optjeningsperioden), kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

1) sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service,

3) perioder med støtte til pasning af alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

4) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

5) perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov,

6) perioder med orlov, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

7) perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

8) perioder med orlov til børnepasning efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov, eller

9) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Stk. 8. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, jf. stk. 6 og 7, der ligger i en medlemsperiode.

§ 1. En arbejdsløshedskasse har pligt til aktivt at informere sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kap. 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efterarbejdsmarkedslovgivningen. Arbejdsløshedskassen skal herudover ved personlig kontakt vejlede det enkelte medlem, når medlemmet har behov herfor.

Stk. 2. Informationsforpligtelsen kan, hvor intet andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

§ 1. Optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse af en person, der har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, er betinget af, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, hvis personen

– 1) ikke tidligere har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, eller

– 2) ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år på det tidspunkt, hvor kassen modtager en skriftlig anmodning om optagelse.

Stk. 2. Dokumenterede forsikringsperioder fra det andet EØS-land, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67, og Nordisk Konvention om Social Sikring, artikel 17, hvis

– 1) kassen modtager en skriftlig anmodning om optagelse, og

– 2) personen påbegynder beskæftigelse, jf. stk. 3-5,

inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at været omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Stk. 3. Den beskæftigelse, der kræves efter stk. 2, er for fuldtidsforsikrede, der er

– 1) time-, dag-, uge- og 14 dages-lønnede, beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 8 uger inden for 12 uger, eller

– 2) månedslønnede, beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 8 uger inden for 3 måneder.

Stk. 4. Den beskæftigelse, der kræves efter stk. 2, er for deltidsforsikrede, der er

– 1) time-, dag-, uge- og 14 dages-lønnede, beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 4 uger inden for 12 uger, eller

– 2) månedslønnede, beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 4 uger inden for 3 måneder.

Stk. 5. Den beskæftigelse, der kræves efter stk. 2, er for selvstændige erhvervsdrivende udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang.

Stk. 6. Dokumenterede arbejdsperioder fra det andet EØS-land, som ligger i en forsikringsperiode, kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om beskæftigelseskravet og delperioderne, selv om 8-ugers-fristen i stk. 2 er overskredet.

§ 2. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn, kan medregne forsikringsperioder i andre EØS-lande efter reglerne herom ved opfyldelse af betingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 2, om 20 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse inden for de sidste 25 år, jf. overgangsbestemmelsen i § 75 b, stk. 2, hvis

– 1) medlemmet har forladt Danmark inden for de sidste 15 år og i et år umiddelbart før udrejsetidspunktet har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og

– 2) medlemmet har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de sidste 10 år samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og

– 3) medlemmet opfylder betingelserne for ret til dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 eller 5 på grundlag af arbejde i Danmark.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet har bevaret sin bopæl i Danmark, men på grund af arbejde i et andet EØS-land er blevet omfattet af dette lands forsikringssystem. Det tidspunkt, hvor medlemmet tager arbejde uden for Danmark, sidestilles med udrejsetidspunktet .

§ 2. Genoptagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse af en person, der tidligere har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, og som på grund af lønarbejde i et andet EØS-land herefter har været omfattet af dette lands arbejdsløshedsforsikringssystem, kan ske, uden at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, hvis personen på det tidspunkt, hvor kassen modtager en skriftlig anmodning om optagelse, har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år. Genoptagelse er betinget af, at kassen modtager en skriftlig anmodning om optagelse inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Stk. 2. Dokumenterede forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, fra det andet EØS-land kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67, og Nordisk Konvention om Social Sikring, artikel 17, hvis kassen modtager en skriftlig anmodning om optagelse inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Stk. 3. Dokumenterede arbejdsperioder fra det andet EØS-land, som ligger i en forsikringsperiode, kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om beskæftigelseskravet og delperioderne, selv om 8-ugers-fristen i stk. 2 er overskredet.

Stk. 4. Umiddelbar genindtræden i dagpengeretten kan ske, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

§ 3. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn efter midlertidigt ophold i udlandet, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 2, kan medregne alle forsikringsperioder i en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse ved opfyldelse af betingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 2, om 20 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse inden for de sidste 25 år, jf. overgangsbestemmelsen i § 75 b, stk. 2, hvis

– 1) medlemmet har forladt Danmark inden for de sidste 15 år og i et år umiddelbart før udrejsetidspunktet har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og

– 2) medlemmet har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de sidste 10 år samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og

– 3) medlemmet opfylder betingelserne for ret til dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 eller 5 på grundlag af arbejde i Danmark.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 190 af 23. marts 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt

§ 5. Når et medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet for at søge eller overtage arbejde, skal arbejdsløshedskassen tilbyde medlemmet vejledning om de regler, der har betydning i den forbindelse.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 1994 om ret til efterløn til medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i et andet EØS-land, på Færøerne, i Grøndland eller det øvrige udland

§ 6. Ret til bevarelse af medlemskabet af en anerkendt arbejdsløshedskasse har en person, der

– 1) arbejder eller opholder sig i et andet EØS-land, hvor personen ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter dette lands regler, eller

– 2) ikke er omfattet af reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, eller

– 3) ikke er omfattet af reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring, eller

– 4) arbejder eller opholder sig i lande uden for EØS-området - dog ikke Færøerne.

Stk. 2. En person, der har bevaret medlemskabet af en anerkendt arbejdsløshedskasse efter stk. 1, kan ved tilbagevenden til Danmark medregne dokumenteret arbejde i udlandet til opfyldelse af arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Stk. 3. Umiddelbar genindtræden i dagpengeretten kan ske, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3. Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

a) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,

c) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 5. Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939.

Stk. 6. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 7. De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., eller

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet .

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i den i § 55, stk. 1, nævnte periode er endvidere betinget af,

– a)at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

– b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 4. Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 5. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og stk. 2, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

– a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fuld, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

– b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2, 3 og 5, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

§ 99.

Stk. 2. Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og klageren underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994

Beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed, arbejde i udlandet, EØS,

a-kassens vejledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 25. august 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan anses for ophørt med at drive selvstændig virksomhed den 15. juli 2004.

De opfyldte ikke beskæftigelseskravet den 15. juli 2004.

De har derfor ikke ret til dagpenge pr. den 15. juli 2004.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere a-kassens vejledning for så vidt angår dagpengeretten i forbindelse med Deres udrejse til Tyskland i 1995.

Ankenævnet finder derimod grundlag for at kritisere a-kassens vejledning for så vidt angår retten til efterløn i forbindelse med Deres udrejse til Tyskland 1995. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at De til trods for den af a-kassen mangelfulde vejledning ville kunne få en bedre ret end den, end De har efter loven.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 21. januar 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De meldte Dem ind i xxx i oktober 1988,

– De og Deres hustru den 1. oktober 1995 flyttede til Tyskland, fordi Deres hustru havde fået en tidsubegrænset stilling i Sydtyskland,

– De meldte Dem ud af xxx pr. den 1. januar 1996,

– De ved brev af 19. september 1995 bad om a-kassens vejledning vedrørende Deres dagpengeret ved ledighed samt retten til efterløn, hvis De flyttede til Tyskland,

– A-kassen ved brev af 26. september 1995 vejledte Dem omkring Deres dagpengeret ved ledighed, hvis De flyttede til Tyskland,

– De pr. den 1. januar 1997 begyndte at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i Tyskland med virksomheden xxx,

– De videreførte Deres selvstændige virksomhed i Danmark fra den 1. april 2002,

– De den 23. juni 2003 genindmeldte Dem i xxx,

– De den 14. juli 2004 ophørte med at udøve selvstændig virksomhed på grund af lukning,

– De gennemførte Voksenunderviseruddannelsen ved xxx Seminarium på fuld tid svarende til et årsværk, og

– De afsluttede denne uddannelse i juni 2004.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De ved brev af 5. marts 2005 er kommet med yderligere bemærkninger til Deres anke over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. januar 2005.

Ankenævnet har yderligere lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet efter at være blevet hørt i Deres brev af 5. marts 2005 ikke har haft yderligere bemærkninger til sagen.

BEGRUNDELSE

Ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed

Ankenævnet finder, at De ophørte mere end midlertidigt med at drive selvstændig virksomhed

den 14. juli 2004.

Ankenævnet har lagt vægt på Deres oplysninger til a-kassen om, at

– De ikke havde driftsmidler, inventar eller varelager,

– De drev virksomheden hjemmefra,

– De overtog Deres computer, som ikke havde specielle programmer til privat brug, og

– De har dokumenteret momsafmeldelse pr. den 15. juli 2004.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet

Ankenævnet finder ikke, at De opfylder beskæftigelseskravet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at retten til dagpenge er betinget af, at De i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De genindmeldte Dem i a-kassen den 23. juni 2003, og at det alene er arbejde i medlemsperioder, som kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er således perioden 23. juni 2003 til 14. juli 2004, som danner grundlag for beregningen af beskæftigelseskravet.

Det forhold, at De har gennemført en Voksenunderviseruddannelse svarende til et årsværk, som blev afsluttet i juni 2004, kan ikke forlænge optjeningsperioden. Ankenævnet skal hertil bemærke, at optjeningsperioden kun kan forlænges med perioder, der ligger i medlemsperioden. Det er derfor perioden 23. juni 2003 til 14. juli 2004, som danner grundlag for beregningen af beskæftigelseskravet.

Selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af arbejdskravet, hvis De godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Ankenævnet finder ikke, at De i perioden 23. juni 2003 til 14. juli 2004 har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Ankenævnet skal bemærke, at når det skal vurderes, om et medlem har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, forudsættes det, at den samlede arbejdstid afspejler sig i virksomhedens omsætning. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omsætningen i virksomheden i årene 2003 og 2004 var på 0 kr. En omsætning på 0 kr. i optjeningsperioden afspejler ikke et aktivitetsniveau, som svarer til, at De har arbejdet mere end 30 timer pr. uge.

Ankenævnet finder derfor ikke, at De opfylder beskæftigelseskravet.

A-kassens vejledning

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere a-kassens vejledning for så vidt angår dagpengeretten i forbindelse med Deres udrejse til Tyskland i 1995.

Ankenævnet finder derimod grundlag for at kritisere a-kassens vejledning for så vidt angår retten til efterløn i forbindelse med Deres udrejse til Tyskland i 1995. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at De til trods for den af a-kassen mangelfulde vejledning ville kunne få en bedre ret end den, end De har efter loven.

Det følger af reglerne på området, at en a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. Når et medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet, herunder til Grønland og Færøerne, for at søge eller overtage arbejde, skal a-kassen vejlede om de rettigheder og pligter, der har betydning i den forbindelse.

Ankenævnet har lagt vægt på,

– at De henvendte Dem til a-kassen ved brev af 19. september 1995 i forbindelse med overvejelser omkring flytning til Tyskland,

– De anmodede a-kassen om at redegøre for bibeholdelse af rettigheder for adgangen til både dagpenge og til efterløn,

– a-kassen besvarede Deres henvendelse i brev af 26. september 1995,

– a-kassen oplyste Dem om, hvilke regler der gjaldt for at bevare dagpengeretten i forbindelse med flytningen til Tyskland,

– A-kassen oplyste, at der gjaldt forskellige regler afhængig af, om De vendte tilbage til Danmark fra Tyskland før eller senere end 5 år, og afhængig af, om det var muligt at forsikre sig i Tyskland som selvstændig eller ej,

– a-kassen ikke oplyste Dem om, hvilke konsekvenser det ville have for retten til efterløn, hvis De ikke var forsikret i enten en dansk eller tysk a-kasse.

Det forhold, at De ikke af Deres a-kasse i 1995 er blevet gjort opmærksom på, at manglende medlemskab af en a-kasse - dansk som tysk - ville medføre, at De mistede retten til efterløn, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnet har herved lagt vægt på Deres oplysninger i brev af 14. juli 2003 til Arbejdsdirektoratet, hvori De tilkendegiver, at De og Deres hustru ikke dengang kunne forudse, om De og Deres hustru overhovedet ville vende tilbage til Danmark, eller evt. hvornår, og at det var på denne baggrund, at De valgte at afstå fra at fortsætte Deres medlemskab til xxx.

Ankenævnet finder derfor ikke, at det kan anses for overvejende sandsynligt, at De ville have bibeholdt medlemskabet i a-kassen, hvis De af Deres a-kasse var blevet oplyst om adgangen til efterløn i forbindelse med Deres udrejse til Tyskland. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for, at De skal stilles som om De var blevet vejledt korrekt.

Forholdet til Fællesskabsreglerne

De har i forbindelse med Deres klage til ankenævnet anført følgende

” Arbejdsdirektoratets og xxxs vejledning og afgørelser baseres tilsyneladende på fortolkning af lokale regler, der ikke er specifikt lovfæstede og konforme med Fællesskabsreglernes (EØS) lovbestemmelser, hvorved min ret til forsikring i henhold til disse udhules, så den var/er illusorisk.”

Ankenævnet skal hertil bemærke, at Forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet, har til formål at koordinere medlemsstaternes sociale sikringsordninger men ikke at harmonisere dem.

De har endvidere anført følgende

”Arbejdsdirektoratet og xxx har behændigt undgået skriftligt at forholde sig til det faktum, jeg siden januar/februar 1996 har protesteret over, at disse lokale danske regler for dagpenge tilsyneladende krævede/kræver dansk bopæl – og at dette forhold gjorde mine rettigheder som medlem illusoriske, hvorfor jeg dengang meldte mig ud under protest med henvisning til deres inkonformitet, som er i direkte modstrid med Fællesskabsreglerne (EØS), der kun kan forstås som omfattende denne ret.”

Ankenævnet skal hertil bemærke, at et medlem kan bevare medlemskabet af en dansk a-kasse under arbejde i et andet EØS-land (Tyskland), hvis medlemmet ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter dette lands regler. Det er således ikke korrekt, at de danske regler kræver dansk bopæl.

Det forhold, at det i Tyskland ikke på daværende tidspunkt var muligt at forsikre sig som selvstændig i Tyskland kan ikke ændre på Deres retsstilling. De er af a-kassen blevet gjort opmærksom på, at hvis det ikke var muligt at forsikre sig som selvstændig i Tyskland, skulle De fastholde Deres medlemskab i Danmark for at sikre Dem retten til dagpenge ved ledighed. De har således haft mulighed for at bevare retten til dagpenge, hvis De havde bibeholdt Deres medlemskab af a-kassen.

Ankenævnet finder ikke, at det af Dem anførte kan ændre på, at De ikke kan anses som dagpengepengeberettiget pr. den 15. juli 2004.

Afsluttende bemærkninger

Ankenævnet har endelig noteret sig Deres bemærkning om, at De ved Deres anke til ankenævnet er direktoratets modpart, at dette svækker Deres retsstilling og at De derfor burde have adgang til at sende Deres anke direkte til ankenævnet.

Ankenævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det fremgår af reglerne på området, at en klage over Arbejdsdirektoratets afgørelser sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvist, sendes klagen til ankenævnet og klageren underrettes samtidig herom.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 53 og § 99, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 53 og § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994,

– § 1, stk. 1, stk. 2, stk. 6 og stk. 8 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode,

– § 1 og § 5 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 190 af 23. marts 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt,

– § 2 og § 3 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 1994 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i et andet EØS-land, på Færøerne, i Grønland eller det øvrige udland,

– § 1, § 2 og § 6 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres brev af 5. marts 2005.

På ankenævnets vegne

Xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

xxx

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Et medlem ophørte med at drive selvstændig virksomhed i 2002 og ønskede derfor dagpenge. Medlemmet havde alene været medlem af en a-kasse i ét år indenfor den 3-års periode, som danner grundlag for beregningen af beskæftigelseskravet. Da medlemmets hustru i 1995 fik et job i Sydtyskland, flyttede medlemmet med hustruen til Tyskland og meldte sig ud af a-kassen. Medlemmet videreførte sin virksomhed i Tyskland. Medlemmet mente, at a-kassen ikke havde vejledt ham korrekt om retten til at forblive medlem af den danske a-kasse i forbindelse med flytningen til Tyskland samt om konsekvenserne ved manglende ledighed og retten til efterløn og påstod derfor, at han skulle stilles som om, han var blevet vejledt korrekt. Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke opfyldte beskæftigelseskravet, og at medlemmet derfor ikke havde ret til dagpenge. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere a-kassens vejledning vedrørende dagpengeretten i forbindelse med udrejsen til Tyskland, men fandt anledning til at kritisere a-kassens vejledning vedrørende retten til efterløn i forbindelse med udrejsen til Tyskland. Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at medlemmet trods den mangelfulde vejledning ville kunne få en bedre ret, end den han havde efter loven. Ankenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet havde oplyst, at han og hustruen ikke dengang kunne forudse om de overhovedet ville vende tilbage fra Tyskland, eller evt. hvornår, og at det var derfor, at medlemmet valgte at afstå fra at forsætte medlemskabet. Ankenævnet fandt det derfor ikke for overvejende sandsynligt, at medlemmet ville have bibeholdt medlemskabet i a-kassen, hvis a-kassen dengang havde oplyst medlemmet om retten til efterløn i forbindelse med udrejsen til Tyskland.