Legislator Case Law & Legislation
W20050988225 DK

Ikke udleveret ansættelsesbevis, løsarbejder, rengøring, ansat efter"havnearbejderprincippet", spørgsmål om hvorvidt klager var omfattet af ansættelsesbevisloven

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9882 Historic

§ 1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.

Endelig adm. afgørelse 2005 9882 Historic

§ 2. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst de oplysninger, der er opregnet i stk. 2, nr. 1-10. Oplysningerne skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren ikke fra ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens oplysningspligt, når lønmodtageren inden for de seneste 4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.

Stk. 2. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger

1) Arbejdsgivernes og lønmodtagerens navn og adresse.

2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.

4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6) Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.

7) Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller regler herom.

8) Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.

9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10) Angivelse af, hvilken kollektiv overenskomst eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomst eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

Stk. 3. Oplysningerne kan gives i følgende dokumenter

en skriftlig erklæring, som indeholder oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et af de nedenfor i nr. 2-4 nævnte dokumenter,

en skriftlig arbejdskontrakt

et ansættelsesbrev eller

et eller flere andre dokumenter, forudsat at mindst et af disse indeholder samtlige oplysninger nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9.

Endelig adm. afgørelse 2005 9882 Historic

§ 5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

Endelig adm. afgørelse 2005 9882 Historic

Ikke udleveret ansættelsesbevis, løsarbejder, rengøring, ansat

efter”havnearbejderprincippet”, spørgsmål om hvorvidt klager var omfattet af ansættelsesbevisloven

Ankenævnet har behandlet xxx xxx xxx klage på vegne af xxx xxx på møde den 24. august 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Xxx har ikke haft en pligt til at underrette xxx om vilkårene for ansættelsen.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet § 1, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at xxx var ansat som rengøringsassistent fra den 14. april 2004 til den 23. april 2004 og at xxx i denne periode arbejdede 16 timer.

Ankenævnet finder, at xxxs ansættelse hos Ny Tagens Kro havde en sådan løs karakter, at xxx ikke kan anses for at opfylde betingelsen i lovens § 1, stk. 1 om, at ansættelsesforholdet skal have en varighed på mere end en måned.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at xxx har anført, at xxx var ansat efter ”havnearbejderprincippet”, således at xxx og xxx aftalte fra dag til dag, om der var arbejde til xxx. Ankenævnet har således lagt vægt på, at xxx har bestridt, at der skulle være tale om en ubestemt ansættelse.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at xxx ikke har godtgjort, at der var tale om en ubestemt ansættelse.

Ankenævnet har ydermere lagt vægt på, at xxx arbejdede for xxx i perioden 14. april 2004 til 23. april 2004, hvorfor ansættelsesforholdet ikke havde en varighed på mere end 1 måned.

Varighedsbetingelsen efter lovens § 1 stk. 1, l. led er således ikke opfyldt. xxx kan derfor ikke anses for omfattet af ansættelsesbevisloven.

xxx har derfor ikke haft en pligt til at oplyse xxx om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Ankenævnet har endelig lagt til grund, at ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.

På ankenævnets vegne

Xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

1. Sagsforløb

Xxx anmodede på Deres vegne ved brev af 12. august 2004 Arbejdsmarkedets Ankenævn om at vurdere om virksomheden xxx havde overholdt reglerne i henhold til bestemmelserne i Det Europæiske Fællesskabs direktiv al 14. oktober 1991.

Det fremgår af brevet af 12. august 2004, at De var ansat i xxx, hvor De arbejdede som rengøringsassistent, i perioden 14. - 23. april 2004, hvor De blev opsagt grundet anmodning om et ansættelsesbevis.

Det fremgår videre, at De i ansættelsesperioden haft mere end 8 arbejdstimer ugentligt, og at virksomheden bestrider at være omfattet af ansættelsesbevisloven, da xxx hævder, at De har været ansat som løsarbejder, hvilket De bestrider. I brevet af 12. august 2004 var bilagt Deres lønseddel fra xxx for april måned 2004. Det fremgår af lønsedlen, at De i april måned 2004 havde haft 16 arbejdstimer. Der var med brevet af 12. august 2004 endvidere vedlagt xxxs korrespondance med xxx. xxx, registreret revisor, oplyser på vegne af sin klient xxx i brev af 17. juni 2004 til xxx, at De ikke er blevet afskediget på grund af anmodning om ansættelsesbevis. xxx oplyser i brevet, at xxx betragtede Dem som ”løsarbejder”, idet arbejdet med rengøring blev aftalt fra dag til dag. xxx anfører videre, at det forhold, at De arbejdede 16 timer i perioden sandsynliggør arbejdet som løst, og at xxx er overbevist om, at ansættelsesforholdet ikke kræver ansættelsesbevis.

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn har ved breve af 1.november 2004 og 19. november 2004 hørt xxx i sagen. xxx har udfyldt det af sekretariatet vedlagte spørgeskema dateret den 19. november 2004, hvoraf det fremgår, at De var beskæftiget i virksomheden med rengøring, og at De arbejdede som løsarbejder fra dag til dag efter havnearbejderprincippet. Det fremgår endvidere af det udfyldte spørgeskema, at ansættelsesforholdet ikke var omfattet af en overenskomst.

xxx meddelte ved brev af 13. januar 2005, at forbundet ikke længere repræsenterede Dem i sagen, da De ikke længere var medlem af forbundet.

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn bad Dem derfor i breve af 17. januar 2005 og 4. februar 2005 oplyse, om De fortsat ønskede sagen behandlet i nævnet. De ringede til sekretariatet den 16. februar 2005, og oplyste, at De fortsat ønskede, at Deres sag skulle behandles i nævnet.

Sekretariatet fandt det i forbindelse med behandlingen af sagen nødvendigt nærmere at få oplyst, hvilke vilkår De og xxx ved ansættelsens start havde oplyst skulle gælde i forbindelse med Deres arbejde som rengøringsassistent for xxx. Sekretariatet bad i breve af 19. maj 2005 og i breve af 13. juni 2005 Dem og xxx oplyse, hvor mange timer det var aftalt mellem Dem og xxx, at De skulle arbejde om ugen og i hvor lang tid det var aftalt, at De skulle arbejde for xxx.

xxx oplyste den 22. juni 2005 overfor sekretariatet, at xxx fastholdt, at De var ansat efter ”havnearbejderprincippet”, således at De og xxx aftalte fra dag til dag, om der var noget arbejde, og oplyste, at der på intet tidspunkt havde været tale om, at De havde kunnet forvente et længerevarigt ansættelsesforløb.

De ringede til sekretariatet den 21. juni 2005 og oplyste, at xxx efter aftale med Dem havde genoptaget Deres sag for ankenævnet, og at korrespondancen derfor skulle føres med Deres fagforening. Sekretariatet talte den 22. juni 2005 med xxx fra xxx, som bekræftede, at forbundet havde genoptaget behandlingen af Deres sag. Sekretariatet sendte pr. mail den 14. juni 2005 kopi af sekretariatets høringsbrev af 13. juni 2005 til xxx. xxx fremsendte ved brev af 24. juni 2005 besvarelse af sekretariatets spørgsmål samt fuldmagt til xxx i forbindelse med sagens videreførelse. xxx har i sin besvarelse af sekretariatets spørgsmål fremsendt det af Dem udfyldte spørgeskema. Det fremgår af spørgeskemaet, at De var beskæftiget som rengøring og betjening i 2 uger i maj måned 2004 på deltid 10 timer om ugen. Spørgeskemaet er underskrevet af Dem den 24. juni 2005.

2. Regler

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002.

Endelig adm. afgørelse 2005 9882 Historic

Resumé

Klager var ansat til at gøre rent i virksomheden fra den 14. til den 23. april 2004. Klager fik ikke i forbindelse med sin ansættelse udleveret et ansættelsesbevis. Arbejdsgiveren mente ikke, at ansættelsen var omfattet af ansættelsesbevisloven, fordi klager var ansat som løsarbejder, og mente derfor ikke, at klager havde krav på et ansættelsesbevis.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at ansættelsen havde en sådan løs karakter, at klager ikke kunne anses for at opfylde betingelsen i lovens § 1, stk. 1 om, at ansættelsesforholdet skal have en varighed på mere end en måned. Arbejdsmarkedets Ankenævn lagde vægt på arbejdsgiverens oplysning om, at klager var ansat efter ”havnearbejderprincippet”, således at parterne aftalte fra dag til dag, om der var arbejde til klager. Ankenævnet lagde således vægt på, at arbejdsgiveren havde bestridt, at der var tale om en ubestemt ansættelse. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at klagers fagforbund ikke have godtgjort, at der var tale om en ubestemt ansættelse. Endelig lagde Arbejdsmarkedets ankenævn vægt på, at ansættelsesforholdet ikke havde haft en varighed på mere end en måned.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →