Arbejdsforholdets ophør - starttidspunkt for karantæne for selvforskyldt ledighed -
Statutory Text (4 Articles)
§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales jf. stk. 4 til et medlem, hvis ledighed skyldes
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet
stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
Arbejdsforholdets ophør - starttidspunkt for karantæne for selvforskyldt ledighed -
Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den .
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
NN’s ansættelsesforhold er ophørt den 30. januar 2004.
Karantænen på 3 uger for selvforskyldt ledighed har virkning fra den 31. januar 2004.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 8. februar 2005.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
– NN ifølge ansættelsesaftalen pr. 6. maj 2003 blev ansat som afløser i Trafik A/S som timelønnet chauffør. Forefaldende arbejde kunne forekomme,
– aflønningen skete i henhold til overenskomsten. Lønningsperioden var 2 uger bagud,
– der var aftalt særlige opsigelsesvarsler, jf. protokollat af 15. april 2002,
– NN blev opsagt den 30. december 2003 med 1 måneds varsel efter forudgående advarsler til fratrædelse den 30. januar 2004,
– arbejdsgiveren tilkendegav, at der ikke ville blive brug for NN i afløsningstjenesten,
– NN tilmeldte sig AF den 2. januar 2004,
– NN ikke har fået løn i opsigelsesperioden og ikke har rettet henvendelse til arbejdsgiveren vedrørende vederlag for opsigelsesperioden,
– SID Transport har oplyst, at NN var berettiget til løn svarende til gennemsnittet af lønnen for arbejdstiden i de sidste 4 uger inden opsigelsen,
– NN var ikke medlem af den faglige organisation.
Ankenævnet finder at NNs ansættelsesforhold ved Trafik A/S ophørte den 30. januar 2004.
Ankenævnet har lagt vægt på, at arbejdsgiveren opsagde NN med korrekt varsel ifølge ansættelsesaftalen. Ankenævnet har videre lagt vægt på, at arbejdsgiveren ifølge oplysninger fra SID, Transport var forpligtet til at betale NN vederlag i opsigelsesperioden og at NN ikke reagerede overfor arbejdsgiveren ved den manglende lønudbetaling. NN var herefter ifølge kontrakten først frigjort fra ansættelsesforholdet den 30. januar 2004.
Karantænen skal derfor pålægges fra den 31. januar 2004.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til § 63, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed § 37.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
NN
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
Resumé
Et medlem var ansat som chauffør for handicapkørsel. Han modtog flere advarsler på grund af sin kørsel og blev sagt op den 30. december 2003 med 1 måneds varsel. Arbejdsgiveren oplyste, at der ikke ville blive brug for ham i afløsningstjenesten. Han skulle aflevere uniformsgenstande senest den 30. januar 2004 eller ville der blive foranstaltet løntræk.
Medlemmet var ikke medlem af den faglige organisation. Han meldte sig ledig på AF den 2. januar 2004.
A-kassen fandt medlemmet selvforskyldt ledig og han skulle have 3 ugers karantæne med virkning fra den 30. december 2003. Kassen anså medlemmet for bortvist da han ikke havde modtaget løn i opsigelsesperioden.
Ankenævnet tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at medlemmet skulle have 3 ugers karantæne fra den 31. januar 2004.
Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren opsagde medlemmet med korrekt varsel ifølge ansættelsesaftalen. Ankenævnet lagde videre vægt på at arbejdsgiveren ifølge den faglige organisation var forpligtet til at betale medlemmet vederlag i opsigelsesperioden, og at medlemmet ikke reagerede overfor arbejdsgiveren ved den manglende lønudbetaling. Medlemmet var herefter ifølge kontrakten først frigjort fra ansættelsesforholdet den 30. januar 2004.
Karantænen skulle derfor pålægges fra den 31. januar 2004.