Efterlønsbevis, gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999

§ 1. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, foretages følgende ændringer

§ 1. Et medlem, der opfylder betingelserne for at få efterløn efter lovens § 75 b, stk. 1-3, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis.

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

§ 2

Stk. 2. Efterlønsbeviset udstedes med virkning fra 60 års dagen eller fra det tidligste tidspunkt, hvor alle betingelser i lovens § 75 b, stk. 1-3, er opfyldt. Beviset kan tidligst udstedes med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget blanketten, jf. dog § 5, stk. 2.

§ 2

Stk. 4. Et medlem, der har et efterlønsbevis, kan fra den 1. juli 1999 optjene timer til først 2 års reglen og derefter timer til den skattefri præmie, jf. lovens § 75 c, stk. 10.

§ 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 2. Datoen efter stk. 1 betegnes som bevistidspunktet.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 5. Medlemmer, der er fyldt 60 år før 1. januar 1999, og som ikke får efterløn, skal informeres om retten til et efterlønsbevis.

Stk. 2. Efterlønsbevis til medlemmer, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999, kan udstedes med virkning fra den 1. januar 1999, hvis betingelserne var til stede den dag eller fra det tidligste tidspunkt herefter, og a-kassen har modtaget en ansøgning fra medlemmet senest den 30. juni 1999.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 504 af 22. juni 1999 om efterlønsbevis

§ 5. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2, og gælder for ansøgninger om efterlønsbevis modtaget fra og med den 1. juli 1999. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.

§ 5. Vejledningen efter §§ 2-4 skal ske skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.

§ 5. A-kassen skal vejlede et medlem i god tid forud for det 60. år om,

hvordan medlemmet får udstedt et efterlønsbevis,

hvad beviset garanterer, og

om de rettigheder, der er forbundet med beviset.

§ 6. Vejledningen efter §§ 2-5 skal ske skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Bestemmelsen i § 65, stk. 1, er uændret siden.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.

Lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse

§ 75 b, stk. 1, nr. 2, affattes således

”2) som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. stk. 5, i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2.”

2. I § 75 b, stk. 1, nr. 3, udgår ”ved overgang til efterløn”.

3. § 75 b, stk. 2 og 3, affattes således

” Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 skal efterlønsbidraget være indbetalt fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2, 1. og 3. pkt., er opfyldt.”

4. Efter § 75 b, stk. 3, indsættes som nye stykker

” Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 5. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.”

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis

Efterlønsbevis, gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. april 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til et efterlønsbevis med virkning fra den 21. december 2000.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet lægger følgende til grund

– De modtog brev af 24. februar 1999 fra arbejdsløshedskassen med vejledningsmateriale og ansøgningsblanket til efterlønsbevis.

– De indsendte ansøgning om efterlønsbevis til arbejdsløshedskassen, som den 20. april 1999 bad Dem om at indsende yderligere oplysninger til brug for behandling af ansøgningen.

– Arbejdsløshedskassen afslog den 4. juni 1999 at udstede efterlønsbevis til Dem med virkning fra 1. januar 1999, fordi De først er optaget som medlem af kassen den 21. december 1990 og derfor ikke opfyldte kravet om 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år som betingelse for ret til efterløn og dermed for ret til efterlønsbevis før den 21. december 2000.

– De søgte efterlønsbevis den 21. marts 2004.

– Arbejdsløshedskassen udstedte efterlønsbevis med virkning fra 23. marts 2004, hvor denne ansøgning var modtaget.

– Arbejdsløshedskassen oplyste Dem ikke om, at De skulle indsende ny ansøgning om efterlønsbevis, når betingelsen om 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år blev opfyldt den 21. december 2000.

– Da kravet til medlemsanciennitet var opfyldt den 21. december 2000, opfyldte De betingelserne for ret til et efterlønsbevis fra denne dato, bortset fra indgivelse af fornyet ansøgning om efterlønsbevis på dette tidspunkt.

Ankenævnet finder, at der på grundlag af, at De tidligere havde indsendt ansøgning om efterlønsbevis, efter en meget konkret vurdering kan ses bort fra, at De ikke indsendte ny ansøgning om efterlønsbevis, da De den 21. december 2000 opfyldte kravet til medlemsanciennitet.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, § 65, stk. 1 og 5.

Lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse, § 1 nr. 4, hvorefter der i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. § 75 b indsættes nyt stk. 4 og 5.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis, § 1, § 2, stk. 2 samt § 5.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 504 af 22. juni 1999 om efterlønsbevis, § 1, § 2, stk. 4, § 3, og § 5, stk. 1.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1 og § 5.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 samt § 6.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 30. juni 2004.

På ankenævnets vegne

Xxxxxx

xxxxxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxxx

xxxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 25. juli 1998.

Deres a-kasse har den 24. februar 1999 sendt Dem brev med vejledningsmateriale og ansøgningsblanket til efterlønsbevis.

I brevet vejledte a-kassen Dem bl.a. om betingelserne for at få udstedt et efterlønsbevis, herunder at De skulle indsende vedlagte ansøgningsskema for at få udstedt et efterlønsbevis.

A-kassen orienterede Dem også om, at beviset sikrede, at De senere kunne gå på efterløn, selvom De blev syg, at beviset også sikrede Dem satsen på efterlønstidspunktet, og at beviset var en forudsætning for at kunne optjene den særlige skattepræmie.

Endelig oplyste a-kassen, at hvis De ansøgte inden den 30. juni 1999, kunne De få udstedt efterlønsbeviset med virkning fra den 1. januar 1999.

I vejledningen til ansøgningsskemaet (blanket AR 288) er det oplyst, at efterlønsbeviset først kan udstedes, når a-kassen har modtaget Deres ansøgning og tidligst fra det fyldte 60. år.

De indsendte ansøgningen om efterlønsbevis til a-kassen.

I a-kassens brev af 4. juni 1999 fik De afslag på et efterlønsbevis pr. 1. januar 1999.

A-kassen skrev bl.a., at De ifølge a-kassens oplysninger havde været medlem af a-kassen siden den 21. december 1990. De opfyldte dermed ikke arbejdsløshedsforsikringslovens krav om mindst 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år.

A-kassen har oplyst, at den har modtaget Deres nye ansøgning om efterlønsbevis den 23. marts 2004.

I det vedlagte brev af 21. marts 2004 skrev De bl.a. til a-kassen

”Ud over at indsende vedlagte ansøgning om et efterlønsbevis ønsker jeg at rejse en klagesag over xxx begrundet i et forhold, som jeg først blev opmærksom på, da jeg udfyldte ansøgningen om et efterlønsbevis. Jeg føler, at xxx delvist har vildledt mig og i hvert fald ikke har givet mig den fornødne støtte.

Da jeg var ca. 61 år (1999), modtog jeg en skrivelse fra xxx, som opfordrede mig til at udfylde og indsende et efterlønsbevis. Jeg ringede til xxx og spurgte, om det var relevant for mig, da jeg på det tidspunkt manglede 6-12 måneder i at have de på det tidspunkt minimale 10 års anciennitet i xxx. xxx svarede, at jeg under alle omstændigheder burde udfylde og indsende ansøgningen. Dette gjorde jeg så, og nogen tid efter meddelte xxx mig, at jeg alligevel ikke kunne få et efterlønsbevis, fordi jeg manglede den nødvendige anciennitet i xxx. Jeg ærgrede mig over at have spildt min tid og ringede til xxx, som trøstede mig med, at jeg jo altid senere kunne få et efterlønsbevis. Dette slog jeg mig til tåls med, specielt fordi jeg efterhånden tvivlede på, om jeg overhovedet ønskede at gå på efterløn.

For nylig deltog jeg i et ”Snart på Pension” møde hos xxx, xxxxxxxx xxxx. xxx´s repræsentant på mødet fremhævede bl.a., at jeg under alle omstændigheder burde ansøge om et efterlønsbevis for at have de størst mulige frihedsgrader i tilfælde af pludselig sygdom. Derfor ringede jeg til xxx og bad om at få tilsendt en ansøgning. Ved gennemlæsning af vejledningen på ansøgningen gik det for første gang op for mig, at jeg, der nu er 65 år, åbenbart vil gå glip af den skattefri præmie for ikke at gå på efterløn, simpelthen fordi jeg ikke har fået mit efterlønsbevis inden 25. juli 2003.

Jeg bebrejder derfor xxx, at xxx tidligere har afslået min ansøgning om et efterlønsbevis uden at orientere mig om mulighederne for og betingelserne for at opnå den skattefri præmie. xxx har oven i købet udtalt, at jeg jo altid senere kunne få et efterlønsbevis, når jeg fik brug for det. xxx har heller ikke på noget senere tidspunkt gjort mig opmærksom på muligheder for en skattefri præmie til trods for, at xxx er i besiddelse af alle fornødne oplysninger og let kunne have advaret mig før den 25. juli 2003.

Jeg anmoder herved xxx om at forholde sig konkret til min klage og meddele mig, hvad der kan gøres.”

A-kassen har den 27. april 2004 truffet afgørelse om, at De først kan få udstedt et efterlønsbevis med virkning fra den 23. marts 2004.

I brev af 3. maj 2004 skrev a-kassen til Dem vedrørende Deres klage af 21. marts 2004. A-kassen skrev bl.a., at man havde fuld forståelse for, at det naturligvis var meget frustrerende for Dem på nuværende tidspunkt at opdage, at De rent faktisk havde været berettiget til at modtage et efterlønsbevis den 21. december 2000.

A-kassen skrev videre, at man desværre efter reglerne ikke havde hjemmel til at udstede et efterlønsbevis fra før den dato, hvor a-kassen havde modtaget den skriftlige anmodning om efterlønsbevis.

A-kassen skrev også, at man gerne ville støtte Dem i en eventuel klagesag til direktoratet, da De rent faktisk søgte om efterlønsbevis i 1999 – blot i for god tid. A-kassen gjorde dog opmærksom på, at der i a-kassens nyhedsbrev i marts 2001 var en meget klar opfordring og reminder om, at alle burde få sig et efterlønsbevis.

Endelig vejledte a-kassen Dem om reglerne for optjening af skattefri præmie.

Af den vedlagte kopi af side 7 i a-kassens nyhedsbrev af 1. marts 2001 fremgår det bl.a., at et efterlønsbevis var første skridt på vejen for at kunne optjene en skattefri præmie, at man ikke skulle betale efterlønsbidrag, når man havde et efterlønsbevis, og at efterlønsbeviset var sikring ved sygdom og sikring af sats.

Den 9. maj 2004 har De klaget over a-kassens afgørelse. I klagen skrev De bl.a.

”Ref. 1 Ansøgning om efterlønsbevis, maj 1999

Ref. 2 xxx afslag på ansøgning om efterlønsbevis, juni 1999

Ref. 3 Ansøgning om efterlønsbevis og klage over utilfredsstillinde vejledning, 21. marts 2004

Ref. 4 xxx anmodning om yderligere oplysninger, 26. marts 2004

Ref. 5 Yderligere oplysninger samt anmodning om efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, 1. april 2004

Ref. 6 xxx udsteder et efterlønsbevis med gyldighed fra 23. marts 2004, 27. april 2004

Ref. 7 xxx kommentarer til afslaget på ansøgning om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, 3. maj 2004

Undertegnede fremsender hermed en klage over xxxs afslag (ref. 6 og 7) på min ansøgning (ref. 3 og 5) om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000. Sagsforløbet er som følger

– I 1999 opfordrer xxx mig til at ansøge om et efterlønsbevis.

– Jeg gør telefonisk xxx opmærksom på, at jeg på daværende tidspunkt endnu ikke har været arbejdsløshedsforsikret i den krævede tidsperiode.

xxx meddeler mig telefonisk, at jeg ikke desto mindre bør ansøge.

– Jeg ansøger maj 1999 (ref. 1).

– xxx meddeler mig, at jeg først kan få udstedt efterlønsbevis den 21. december 2000, fordi jeg ikke har været arbejdsløshedsforsikret i tilstrækkelig lang tid (ref. 2).

– Jeg beklager mig telefonisk til xxx over besværet med at udfærdige en ansøgning om efterlønsbevis med tilhørende dokumenter til ingen nytte.

– xxx beklager og meddeler mig telefonisk, at jeg vil kunne få udstedt et efterlønsbevis 21. december 2000 eller senere, når som helst jeg ønsker det.

– xxxs svar giver mig det indtryk, at efterlønsbeviset primært er en garantiordning, som regeringen har indført til beroligelse for efterlønsmodtagere, der er blevet usikre på deres efterløn. Jeg bliver ikke informeret om, at det betyder noget som helst for det tidspunkt, hvor efterlønnen skal træde i kraft, opnåelse af den skattefri præmie og fritagelse for yderligere efterlønsbidrag, bortset fra at det skal være udstedt forinden.

– 26. februar 2004 deltager jeg i en orientering hos xxx xxx xxx vedrørende pensionsforhold og opdager ved denne lejlighed tilfældigvis, at efterlønsbeviset også har betydning for efterløn i forbindelse med eventuel sygdom.

– Derfor kontakter jeg ca. 15. marts 2004 xxx telefonisk for at få tilsendt et ansøgningsskema om et efterlønsbevis.

– Ved denne lejlighed bliver jeg for første gang gjort opmærksom på, at gyldighedstidspunktet for efterlønsbeviset har betydning for, om jeg overhovedet kan få efterløn/en skattefri præmie.

– 21. marts 2004 indsender jeg derfor ansøgning om et efterlønsbevis samt en klage over, at xxx ikke tidligere har vejledt mig om betydningen af efterlønsbevisets gyldighedstidspunkt.

– 26. marts 2004 udbeder xxx sig yderligere oplysninger.

– 1. april 2004 fremsender jeg de ønskede oplysninger og anmoder med henvisning til den utilfredsstillende vejledning, som jeg har fået af xxx, om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000.

– 26. april 2004 udsteder xxx et efterlønsbevis med gyldighed fra 23. marts 2004.

– 3. maj 2004 kommenterer xxx, hvorfor xxx har udstedt et efterlønsbevis med et andet gyldighedstidspunkt, end jeg har ønsket.

Det bemærkes, at jeg ikke føler, at min arbejdsløshedskasse, xxx, har behandlet mig tilfredsstillende. F.eks. kunne xxx allerede i 2000 have udstedt et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, eller xxx kunne i det mindste have advaret mig, da tidsfristen for opnåelse af den skattefri præmie nærmede sig. xxx var i begge tilfælde i besiddelse af al fornøden information til varetagelse af mine interesser som medlem af xxx.

Hvis ikke der sker noget helt uforudset, så vil jeg gå på pension, når jeg bliver 67 år (om ca. 15 måneder). Derfor har jeg ingen planer om at gøre brug af efterlønnen overhovedet. Når jeg har ventet så længe med at gå på pension, så er det blandt andet fordi, jeg har været stærkt motiveret ved udsigten til den skattefri præmie og har indarbejdet den i mine pensionsplaner.

Jeg finder det ganske urimeligt og aldeles uacceptabelt, hvis jeg – efter at have været arbejdsløshedsforsikret og indbetalt til efterlønnen hos xxx i alle disse år – skal give afkald på ikke alene efterløn (frivilligt), men også den skattefri præmie grundet en simpel misforståelse vedrørende et rent bureaukratisk forhold, i.e. gyldighedstidspunktet for et efterlønsbevis. En misforståelse, som let kunne være afhjulpet af xxx.

I øvrigt har xxx heller ikke på noget tidspunkt informeret mig om, at jeg ved at få udstedt et efterlønsbevis så tidligt som muligt ville blive fritaget for alle yderligere efterlønsbidrag. Det vil sige, at jeg ganske overflødigt har indbetalt efterlønsbidrag i ca. 4½ år.”

Den 19. maj 2004 har a-kassen sendt Deres klage og sagens akter til direktoratet. A-kassen har bemærket, at den i anledning af Deres klage på ny har gennemgået sagen. A-kassen har på den baggrund oplyst, at den må fastholde afgørelsen, idet a-kassen ikke har hjemmel til at ændre afgørelsen. A-kassen indstiller dog, at direktoratet finder grundlag for at ændre afgørelsen.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 30. juni 2004 denne afgørelse

”De har først ret til et efterlønsbevis med virkning fra den 23. marts 2004, hvor a-kassen modtog Deres ansøgning.

Begrundelse

A-kassen kan kun udstede et efterlønsbevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen om efterlønsbevis. Det er dog et krav, at de øvrige betingelser for at få et efterlønsbevis også er opfyldt. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 593 af 22. juni 2001 om efterlønsbevis (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Deres a-kasse modtog Deres ansøgning om efterlønsbevis den 23. marts 2004. Som udgangspunkt kan efterlønsbeviset først få virkning fra denne dato.

A-kassen har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af loven. Det står i lovens § 65, stk. 1.

A-kassens nærmere vejledningspligt fremgår i dag af § 9 i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Ved indførelsen af efterlønsbeviset i 1999 skulle a-kassen også informere skriftligt om, hvordan man kunne få udstedt et efterlønsbevis, hvad beviset garanterede og om de rettigheder, der var forbundet med beviset.

Det står i §§ 2 og 5 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis og i § 5 i dagældende bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Direktoratet har vurderet, at De har modtaget tilstrækkelig vejledning i 1999. De har derfor ikke ret til et efterlønsbevis forud for den dato, hvor Deres a-kasse modtog ansøgningen om efterlønsbevis.

Direktoratet har lagt vægt på, at a-kassen den 24. februar 1999 sendte et brev med vejledning, en pjece og en ansøgningsblanket til efterlønsbevis med tilhørende vejledning, og at det fremgår af materialet og vejledningen til ansøgningsblanketten, at efterlønsbeviset tidligst kan udstedes med virkning fra den dag, hvor a-kassen modtager Deres ansøgning, dog kunne efterlønsbeviset udstedes med virkning fra 1. januar 1999, hvis De indsendte ansøgningen inden 30. juni 1999. Det fremgår også af a-kassens brev, at efterlønsbeviset er en forudsætning for at kunne optjene den særlige skattepræmie.

Der er endvidere lagt vægt på, at De herefter søgte om et efterlønsbevis, men at a-kassen i brev af 4. juni 1999 oplyste Dem om, at De ikke kunne få et efterlønsbevis pr. 1. januar 1999, fordi De kun havde været medlem siden den 21. december 1990 og derfor endnu ikke opfyldte lovens krav om 10 års medlemskab inden for 15 år.

Der er endelig lagt vægt på, at De efter a-kassens brev henvendte Dem telefonisk til a-kassen, og at a-kassen under samtalen oplyste Dem om, at De ville kunne få udstedt et efterlønsbevis pr. 21. december 2000 eller senere.

Det forhold, at De ikke var opmærksom på, at beviset var en forudsætning for at optjene den skattefri præmie, kan ikke føre til et andet resultat. Deres a-kasse har givet Dem behørig vejledning om ansøgning om efterlønsbeviset, og De må derfor selv bære ansvaret for, at De ikke på ny har fået søgt om efterlønsbevis før den 23. marts 2004.”

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 18. juli 2004

”Da Arbejdsdirektoratet har afvist min klage over gyldighedstidspunktet for efterlønsbevis, fremsendes hermed endnu en klage stilet til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Denne klage bedes behandlet af Arbejdsdirektoratet og videresendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn.”

Deres klage havde følgende ordlyd

”Undertegnede fremsender hermed endnu en klage stilet til Arbejdsmarkedets Ankenævn over xxxs og nu også Arbejdsdirektoratets afslag på min ansøgning om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000.

I forbindelse med min tidligere fremsendte argumentation vil jeg gerne understrege følgende

– Jeg er efterhånden indforstået med, at hverken xxx eller andre har begået nogen formelle fejl i behandlingen af mit efterlønsbevis.

– Men jeg synes fortsat, at det ville være dybt urimeligt, hvis jeg skal miste retten til en skattefri præmie (jeg ønsker ikke at udnytte efterlønnen) på grund af en simpel kommunikationsbrist mellem xxx og mig med hensyn til sidste frist for ansøgning om et efterlønsbevis. Dette forekommer mig særlig grelt, fordi jeg allerede i maj 1999 fremsendte en ansøgning om et efterlønsbevis.

– Misforståelsen mellem xxx og mig opstod, da jeg ansøgte om et efterlønsbevis i maj 1999. xxx afslog med henvisning til, at jeg ikke på det tidspunkt havde været medlem af xxx tilstrækkeligt længe. I den efterfølgende diskussion har jeg åbenbart misforstået xxx og fået den opfattelse, at der ikke er nogen specifik tidsfrist for erhvervelse af et efterlønsbevis, før jeg enten går på efterløn eller ansøger om en skattefri præmie.

– Det bemærkes, at jeg i øvrigt har opfyldt alle konkrete krav til opnåelse af efterløn både med hensyn til medlemskab af xxx og indbetaling af efterlønsbidrag.

– Det bemærkes yderligere, at xxx hele tiden har været i besiddelse af al fornøden information og derfor har haft mulighed for at advisere mig, da sidste frist for opnåelse af mit efterlønsbevis nærmede sig. Dette har xxx ikke gjort.

– 21. marts 2004 indsendte jeg ansøgning om et efterlønsbevis samt en klage over, at xxx ikke tidligere har vejledt mig om betydningen af efterlønsbevisets gyldighedstidspunkt.

– 26. marts 2004 udbad xxx sig yderligere oplysninger.

– 1. april 2004 fremsendte jeg de ønskede oplysninger og anmodede med henvisning til den utilfredsstillende vejledning om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000.

– 26. april 2004 udsteder xxx et efterlønsbevis med gyldighed fra 23. marts 2004.

– 3. maj 2004 kommenterer xxx, hvorfor xxx har udstedt et efterlønsbevis med et andet gyldighedstidspunkt, end jeg har ønsket.

– 9. maj 2004 fremsendte jeg en klage over gyldighedstidspunktet til Arbejdsdirektoratet.

– 30. juni 2004 afslår Arbejdsdirektoratet min klage.

Arbejdsmarkedets Ankenævn bedes overveje, om det ikke – under de givne specielle forhold – ville være rimeligt at tilkende mig den skattefri godtgørelse, som jeg har planlagt med i de sidste 4 år.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev den 20. august 2004

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 30. juni 2004.

Medlemmet har i sin klage af 18. juli over direktoratets afgørelse gentaget sine klagepunkter fra klagen af 9. maj 2004 over a-kassens afgørelse af 27. april 2004.

Direktoratet finder derfor ikke, at der er kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998

Resumé

A-kassen orienterede i februar 1999 om ny efterløn og sendte ansøgningsblanket til efterlønsbevis.

Medlemmet sendte ansøgningen og på kassens anmodning siden supplerende oplysninger.

Kassen afslog i juni 1999 ansøgningen, fordi medlemmet først den 21. december 2000 ville opfylde kravet om 10 års medlemsanciennitet, og tilføjede, at udstedelse af efterlønsbevis ville forudsætte, at alle betingelser for ret til efterløn var opfyldt.

Først i foråret 2004 blev medlemmet opmærksom på betydningen af at have efterlønsbevis som betingelse for optjening af skattefri præmie.

Kassen modtog ansøgning om efterlønsbevis den 23. marts 2004 og udstedte beviset med gyldighed fra denne dato.

Medlemmet gjorde gældende, at kassen allerede i 2000 kunne have udstedt et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000 eller have gjort ham opmærksom på tidsfristen for at opnå skattefri præmie, idet kassen var i besiddelse af al fornøden information til at varetage hans interesser som medlem af kassen.

Ankenævnet fandt, at der på grundlag af, at medlemmet tidligere havde indsendt ansøgning om efterlønsbevis, kunne ses bort fra, at medlemmet ikke indsendte ny ansøgning om efterlønsbevis, da han den 21. december 2000 opfyldte kravet til medlemsanciennitet.

Medlemmet havde derfor ret til et efterlønsbevis med virkning fra den 21. december 2000.

Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse.