Genoptagelse af svigssag på baggrund af påtaleopgivelse

Genoptagelse af svigssag på baggrund af påtaleopgivelse

Ankenævnet traf på møde den 22. august 2003 afgørelse om, at De skulle tilbagebetale i alt 129.668 kr. til xxx, idet De uberettiget havde fået udbetalt dette beløb i dagpenge, feriedagpenge og supplerende dagpenge.

Ankenævnet fandt desuden, at De havde handlet svigagtigt i forbindelse med manglende opgivelse af arbejdstimer på Deres dagpengekort samt manglende angivelse af løn under sygdom og ferie.

Arbejdsdirektoratet oplyste ved brev af 8. december 2004 ankenævnet om, at Politimesteren i xxx den 29. september 2004 havde besluttet at opgive påtale mod Dem for overtrædelse af straffelovens § 279 om bedrageri i forbindelse med fejludbetalingen.

Ankenævnet besluttede på ovennævnte baggrund at genoptage Deres sag til fornyet vurdering.

Deres sag blev behandlet på ankenævnets møde den 24. februar 2005, hvor der blev truffet følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet fastholder sin afgørelse af 22. august 2003.

Uanset påtaleopgivelsen af 29. september 2004 finder ankenævnet fortsat, at De har handlet svigagtigt.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Politimesteren i xxx har begrundet afgørelsen om påtaleopgivelse med, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig til straf.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at Politimesteren i xxx nærmere har begrundet denne vurdering med, at sigtelsen alene angår 55.530 kr., og at han ikke på nuværende tidspunkt finder med den for domfældelsen fornødne sandsynlighed at kunne godtgøre, at der foreligger det fornødne forsæt til bedrageri.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De i den pågældende periode arbejdede 22,5 timer om ugen, men at De alene opgav at have arbejdet 14 timer om ugen på dagpengekortene.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De heller ikke oplyste om løn under sygdom og ferie på dagpengekortene.

Ankenævnet finder således fortsat, at De vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at De ved at give kassen urigtige oplysninger omkring Deres arbejdstimer samt ved at undlade at oplyse om sygedage og feriedage med løn modtog ydelser, som De ikke var berettiget til.

De skal derfor pålægges en karantæne på 962 timer for svig.

Ankenævnet finder også fortsat, at De burde have indset, at Deres manglende indsendelse af frigørelsesattest til kassen samt Deres manglende ret til udbetaling af feriedagpenge førte til, at der blev udbetalt ydelser med urette, hvorved De handlede uagtsomt.

Idet den samledes sanktion for svig og uagtsomhed aldrig kan blive større, end hvis hele forholdet var svig (962 timer), er sanktionen for uagtsomhed indeholdt i den samlede sanktion på 962 timer.

Endvidere finder ankenævnet fortsat, at fejludbetalingen skyldtes Deres urigtige og mangelfulde oplysninger til kassen. De er således fortsat ansvarlig for tilbagebetalingen af hele det fejludbetalte beløb.

De skal derfor tilbage betale i alt 129.668 kr.

Der henvises i det hele til begrundelsen i ankenævnets tidligere afgørelse af 22. august 2003, der således står ved magt.

Ankenævnets afgørelse af 22. august 2003 skal således fastholdes.

På ankenævnets vegne

Xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag i den tidligere afgørelse af 22. august 2003.

Kopi til

xxx

Arbejdsdirektoratet

Resumé

Påtaleopgivelse

På nævnsmøde den 21. august 2003 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale i alt kr. 129.668 kr. samt have en karantæne på 962 timer for svig, idet medlemmet havde arbejdet i 22,5 timer om ugen i en længere periode men alene opgivet 14 timer om ugen på dagpengekortene, ligesom medlemmet ikke havde oplyst om løn under sygdom og ferie på dagpengekortene.

Endvidere fandtes medlemmet at have handlet uagtsomt ved sin manglende indsendelse af frigørelsesattest samt ved sin manglende ret til udbetaling af feriedagpenge.

Kassen meldte forholdet til politiet.

Den 29. september 2004 besluttede politimesteren at opgive påtale mod medlemmet. Som begrundelse for påtaleopgivelsen anførte politimesteren, ”at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at den pågældende findes skyldig til straf”. Politimesteren anførte videre, at han ved afgørelsen dels havde lagt vægt på, at sigtelsen alene angik kr. 55.530 kr., dels at han ikke på nuværende tidspunkt fandt med den fornødne sandsynlighed at kunne godtgøre, at der forelå det fornødne forsæt til bedrageri.

Ankenævnet besluttede herefter at genoptage sagen på baggrund af politimesterens påtaleopgivelse.

Uanset påtaleopgivelsen fandt ankenævnet dog fortsat, at medlemmet vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at hun ved at give kassen urigtige oplysninger omkring arbejdstimerne samt ved at udlade at oplyse om sygedage og feriedage med løn modtog ydelser, som medlemmet ikke var berettiget til.

Ankenævnet fastholdt således sin afgørelse om, at medlemmet havde handlet svigagtigt og skulle tilbagebetale kr. 129.668.