Afslag på VEU-godtgørelse for deltidsbeskæftiget pædagogmedhjælper, som var tilmeldt AF på fuld tid og modtog sædvanlig løn under kursus, svarende til sin deltidsbeskæftigelse på 33 ' time hvor lønnen oversteg dagpengemaksimum
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 4.
Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Stk. 6. Undervisningsministeriet kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.
Kapitel 6
Fuld godtgørelse
Kapitel 7
Fællesbestemmelser
Kapitel 8
Refusion til arbejdsgiver
§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under uddannelse.
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)
.
Afsnit III
Størrelse og beregning af godtgørelse
§ 15. For deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Fuldtidsundervisning er undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.
Stk. 3. Godtgørelsen kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.
Deltidsundervisning
§ 16. For deltagere i deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.
§ 17. Godtgørelse kan kun udbetales for den tid, som deltageren har deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. En deltager, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, har ret til godtgørelse, hvis uddannelsen afbrydes på grund af uforudsete forhold på uddannelsesstedet. Godtgørelse kan alene udbetales for den første dag, undervisningen har været indstillet.
Stk. 3. En deltager i et længerevarende uddannelsesforløb, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, har også ret til godtgørelse, når uddannelsesstedet er lukket på grund af ordinære ferieperioder på arbejdsmarkedet. Retten til godtgørelse gælder ligeledes i perioder med uddannelsespraktik. Det er en betingelse, at uddannelsesforløbet har en varighed af normalt mindst 6 uger, og at der ligger undervisningsdage både før og efter ferieperioden.
Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 3 fratrækkes hævet feriegodtgørelse, feriedagpenge eller godtgørelse for særlige feriefritimer.
Stk. 5. Holder uddannelsesstedet lukket for undervisning den 1. maj, Grundlovsdag eller fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, har dagpengeberettigede ledige deltagere, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, ret til godtgørelse for disse dage.
Stk. 6. Til en ledig dagpengeberettiget deltager, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, og som på grund af deltagelsen mister indtægt for søgnehelligdage i uddannelsesperioden, udbetales der godtgørelse for sådanne dage.
Stk. 7. En deltager, der har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, har ret til godtgørelse, hvis deltageren ikke har deltaget i undervisningen på grund af indkaldelse til en jobsamtale eller lægeundersøgelse eller indkaldelse til session. Godtgørelse udbetales for den dag, samtalen, lægeundersøgelsen eller sessionen har fundet sted.
§ 18. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, fordi de er i delvis beskæftigelse under uddannelsen, reduceres godtgørelsen med det antal timer, i hvilke beskæftigelsen udføres.
§ 19. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.
Stk. 2. Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.
Stk. 3. Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.
Afslag på VEU-godtgørelse for deltidsbeskæftiget pædagogmedhjælper, som var tilmeldt AF på fuld tid og modtog sædvanlig løn under kursus, svarende til sin deltidsbeskæftigelse på 33 ½ time hvor lønnen oversteg dagpengemaksimum
Ankenævnet har på sit møde den 16. marts 2005 behandlet Deres klage vedrørende VEU-godtgørelse i forbindelse med Deres deltagelse i den grundlæggende pædagoguddannelse (PGU-merit), som blev afholdt i perioden 8. marts 2004 til 27. januar 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke berettiget til VEU-godtgørelse i forbindelse med Deres deltagelse i kurset (PGU-merit) i perioden 8. marts 2004 til 27. januar 2005 som fuldtidsstudie med 6 timers daglig undervisning.
Ifølge § 4 i lovbekendtgørelsen om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan beskæftigede lønmodtagere opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af Deres deltagelse.
Ifølge samme bestemmelse og § 15 i bekendtørelsen om VEU-godtgørelse kan godtgørelsen for deltagere i fuldtidsundersvisning pr. undervisningsuge højst udgøre et beløb svarende til det højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Da De imidlertid under kurset får udbetalt løn fra Deres arbejdsgiver som udgør et højere beløb end dagpengenes højeste beløb pr. uge på 3205 kr. i 2004 og 3270 kr. 2005 har De ikke et indtægtstab, som berettiger til VEU-godtgørelse. Kun i de tilfælde, hvor godtgørelsen er højere end lønnen, vil der være tale om et forskelsbeløb som eventuelt kan udbetales til kursusdeltageren.
Ankenævnet henviser til § 4 og § 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 samt §§ 15 - 19, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsformidlingens afgørelse af 19. maj 2004 om afslag på VEU-godtgørelse.
På ankenævnets vegne
xxxxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
AF i xxxx Amt
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at De var ansat som pædagogmedhjælper med 33 ½ timer ugentlig, da De i januar 2004 søgte om VEU-godtgørelse i forbindelse deltagelse i den grundlæggende pædagoguddannelse i form af UvM-kurset PGU-merit til dagplejer, omsorgshjælper på Social- og Sundhedsskolen i xxx Amt.
Uddannelsesperioden går fra den 8. marts 2004 til den 27. januar 2005, hvor De har 6 undervisningstimer mellem kl. 8 og 14.
Deres arbejdsgiver udbetaler Dem sædvanlig løn under uddannelsen svarende til 33 ½ time.
Den 1. april 2004 tilmeldte De Dem AF som fuldtidsarbejdssøgende.
2. Arbejdsformidlingens afgørelse
AF traf den 19. maj 2004 denne afgørelse
” Den grundlæggende pæd.udd.- pgu merit
AF-Regionskontoret har modtaget din ansøgning om VEU-godtgørelse i forbindelse med ovennævnte kursus på Social- og Sundhedsskolen fra 8. marts 2004 til 27. januar 2005.
Der gives afslag på din telefoniske henvendelse om at få udbetalt VEU-godtgørelse for tab af arbejdsmulighed fra dine normale 33,5 timer til 37 timer. At du har fået oplyst af din fagforening, at du ved at stå tilmeldt AF kan få suppleret op for tab af arbejdsmulighed er vi ikke enig i - det må stå for deres egen regning.
Til § 7, stk. 1 i vejledning nr. 11 af 09.02.04 til Bek. nr. 1255 af 29. december 2003 (om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen – og efteruddannelse VEU) står, at der vil foreligge tab af arbejdsmulighed, når deltageren er deltidsbeskæftiget og tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende. Du er først blevet tilmeldt AF den 1. april 2004, altså efter uddannelsens start, og i Amanda (Arbejdsfomidlingens edb-system) står du til at skulle afmeldes den 28. januar 2005- dagen efter endt uddannelse, og bl.a, derfor mener vi du er tilmeldt AF proforma. Du opretholder din sædvanlige løn under uddannelsen, og lider derfor ikke et løntab i forbindelse med din uddannelse. Som pædagogmedhjælper fik du udbetalt løn for 33,5 timer, og får under uddannelsen stadig løn for 33,5 timer.
Klagevejledning”
(medtages ikke).
3. Klagen til ankenævnet
De skrev i brev af 14. juni 2004
”Jeg Tina Dreier journal nr. 030579-2438, har indleveret en klage til AF om VEU godtgørelse. Denne klage ønsker jeg at underbygge yderligere. Jeg har fået afslag på VEU godtgørelse for tab af arbejdsmulighed fra mine 33,5 timer op til 37 timer, selvom jeg står tilmeldt AF som arbejdssøgende.
Jeg er af min fagforening blevet oplyst, at når jeg står tilmeldt AF som job-søgende på fuldtid, har jeg ret til VEU godtgørelse på fuldtid selvom jeg kun arbejder på deltid. Det står i reglerne og det mener jeg ikke at AF kan afslå.
Jeg er bestemt ikke proforma tilmeldt AF, da jeg ikke selv har bedt om at blive afmeldt d. 28. januar 2005, da jeg naturligvis ønsker at arbejde fuldtids.”
4. AF´s bemærkninger til klagen
AF skrev i brev af 6. juli 2004
”AF har modtaget ansøgers klage vedrørende afslag på VEU-godtgørelse for tab af arbejdsmulighed fra sine normale 33,5 timer til 37 timer.
Vi mener ikke der er tale om et tab af arbejdsmulighed, da ansøger får udbetalt sin sædvanlige løn af sin arbejdsgiver, og altid har fået løn for 33,5 timer.
Vi fastholder vort afslag, og sender hermed ansøgerens klage videre til Arbejdsmarkedet Ankenævn.”
5. Nyt efter klagen
Arbejdsformidlingen i X Amt har til sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn den 17. februar 2005 telefonisk oplyst, at De blev afmeldt AF den 28. januar 2005, og at De ikke efterfølgende er blevet tilmeldt AF.
Sekretariatet har ved brev af 18. februar 2005 anmodet om Deres eventuelle bemærkninger hertil inden 8 dage.
Den 25. februar 2005 har sekretariatet endvidere indhentet telefonisk oplysning fra lønkontoret i X Kommune, som har oplyst, at De som pædagogmedhjælper har en timeløn på 105,88 kr. og en beskæftigelsesgrad på 33 ½ time om ugen.
Sekretariatet har telefonisk den 25. februar 2004 forelagt Dem ovennævnte oplysninger, som De kan bekræfte. Vedrørende lønnens størrelse har De dog oplyst, at De har nogle tillæg oven i det oplyste, således at Deres månedsløn som pædagogmedhjælper udgør 15.282 kr.
6. Regler
Lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse.
.
Resumé
Ansøger, der var ansat som som pædagogmedhjælper 22 ½ time ugentlig, søgte i januar 2004 om VEU-godtgørelse i forbindelse med deltagelse i et kursus (UvM kursus -PGU-merit) som blev afholdt i perioden 8. marts 2004 til 27. januar 2005.
Hendes arbejdsgiver udbetalte hende sædvanlig løn svarende til 33 ½ timers ugentlig beskæftigelse.
Ansøgeren havde i april 2004 tilmeldt sig AF som fuldtidssøgende.
Arbejdsfomidlingen havde i sin afgørelse af 19. maj 2004 givet afslag på VEU- godtgørelse med henvisning til at hun oppebar sin sædvanlige løn under kurset svarende til 33 ½ times beskæftigelse. AF fandt på denne baggrund ikke at der forelå tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed, selvom hun var tilmeldt AF på fuld tid.
Ansøger påklagede afgørelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn, da hun, som følge af tilmeldingen til AF som fuldtidssøgende (37 timer) var af den opfattelse, at hun var berettiget til at få sine dagpenge beregnet på grundlag 37 timers beskæftigelse.
Ankenævnet traf den 18. marts afgørelse om, at ansøger ikke var berettiget til VEU-godtgørelse i forbindelse med det omhandlede kursus.
Ankenævnet henviste til, at VEU-godtgørelsen ifølge § 15 i bekendtgørelsen om VEU-godtgørelse højst kunne udgøre et beløb svarende til højeste dagpengebeløb.
Da ansøgeren imidlertid under kurset havde fået en løn fra sin arbejdsgiver som var højere end dagpengenes højeste beløb var der ikke tale om et indtægtstab, som berettigede til VEU-godtgørelse. Kun i de tilfælde, hvor VEU-godtgørelsen var højere end lønnen kunne der blive tale om et forskelsbeløb som eventuelt kunne udbetales til kursusdeltageren.
Ankenævnet tiltrådte på ovennævnte baggrund AF’s afgørelse om afslag på VEU-godgørelse .