Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, ikke ansøgt før fyldte 65. år, derfor ikke mulighed for at tilbagebetale

Kapitel 1

Generel vejledningspligt

§ 1. Et medlem, der opfylder betingelserne for at få efterløn efter lovens § 75 b, stk. 1-3, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis.

§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Efterlønsbevis

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Efterlønsbevis

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, medlemmet har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 1. Denne bekendtgørelses §§ 2 - 12 gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Bekendtgørelsens §§ 13 - 15 gælder for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

Stk. 2. For medlemmer, der den 1. oktober 2001 har fået et efterlønsbevis, eller er overgået til efterløn eller fleksydelse, skal der ikke ske registrering efter § 3, § 5 eller § 13, stk. 2.

Stk. 3. Oplysninger om medlemmer, som er omfattet af stk. 2, skal opbevares i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999. Oplysningerne skal dog højst opbevares i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvori medlemmet er afgået ved døden.

Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

§ 2. A-kassen skal senest 2 måneder før medlemmet fylder 60 år informere skriftligt om retten til efterlønsbeviset. Samtidig skal medlemmet have tilsendt en blanket til ansøgning om efterlønsbevis, som medlemmet skal returnere til a-kassen i udfyldt stand.

Stk. 2. Efterlønsbeviset udstedes med virkning fra 60 års dagen eller fra det tidligste tidspunkt, hvor alle betingelser i lovens § 75 b, stk. 1-3, er opfyldt. Beviset kan tidligst udstedes med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget blanketten, jf. dog § 5, stk. 2.

§ 2. Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b. Samtidig skal medlemmet have tilsendt en blanket til at ansøge om beviset.

Stk. 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 4. Datoen efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet.

2 års reglen

§ 2. A-kassen skal sikre sig dokumentation for, at medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan opfylde anciennitetskravene, jf. lovens § 74 a, stk.1, nr. 2, og stk. 2 og 3, og § 74 j, stk. 1 og 2.

Stk. 2. A-kassen skal også sikre sig dokumentation for, at medlemmet kan opfylde kravet om indbetalt efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og 3.

Bagudrettet undersøgelsesperiode

§ 3. A-kassen skal indsamle og registrere oplysninger for den nødvendige medlemsperiode m.v., jf. § 7, fra tiden før 1. oktober 2001 på personer, der er medlem af a-kassen pr. 1. oktober 2001 og som enten betaler efterlønsbidrag eller har betalt efterlønsbidrag (uden at have fået efterlønsbidraget tilbagebetalt pr. denne dato).

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.

§ 4. A-kassen skal efter indsamling og registrering af oplysninger, jf. § 3, stk. 1 og 2, træffe afgørelse over for medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, og som opgjort pr. 1. oktober 2001 ikke opfylder anciennitetskravene m.v. for ret til efterløn på 60 års dagen.

Stk. 2. Det skal fremgå af afgørelsen, om medlemmet på noget tidspunkt mellem det 60. år og det 65. år kan opnå anciennitet for ret til efterløn, samt på hvilken dato, medlemmet i givet fald tidligst vil kunne opfylde betingelserne.

Løbende registrering

§ 5. Vejledningen efter §§ 2-4 skal ske skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

§ 5. A-kassen skal vejlede et medlem i god tid forud for det 60. år om,

1) hvordan medlemmet får udstedt et efterlønsbevis,

2) hvad beviset garanterer, og

3) om de rettigheder, der er forbundet med beviset.

§ 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang har ret til

1) at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

2) at få fradrag for pension mv. i efterlønnen udelukkende efter § 14, og

3) at optjene en skattefri præmie efter § 6.

Stk. 2. Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1, gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 3-4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1.

...

Stk. 5. A-kassen kan 2 år efter bevistidspunktet kontakte et medlem med et efterlønsbevis, og som ikke inden da er overgået til efterløn, med henblik på at modtage dokumentation for at opfylde kravet om beskæftigelse til 2 års reglen.

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til medlemmets behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Efterlønsbevis

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Efterlønsbevis

§ 5. A-kassen skal fra og med 1. oktober 2001 løbende registrere oplysninger om betaling af efterlønsbidrag m.v., jf. § 7, om de medlemmer, som er omfattet af § 3, stk. 1 og 2. For medlemmer, som er omfattet af § 3, stk. 3 og 4, skal den løbende registrering ske fra skæringsdatoen.

Stk. 2. A-kassen skal løbende registrere oplysninger om de medlemmer, der begynder at betale efterlønsbidrag. Den løbende registrering for disse medlemmer skal ske fra og med den dato, medlemmet begynder at betale efterlønsbidrag.

Stk. 3. Den løbende registrering omfatter også medlemmer, der fylder 30 år fra den 1. oktober 2001 og fremover, uanset om medlemmet betaler efterlønsbidrag eller ej. Løbende registrering for disse medlemmer skal ske fra og med den dato, medlemmet fylder 30 år.

§ 6. Vejledningen efter §§ 2-5 skal ske skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Efterlønsbidrag

§ 6. A-kassen skal ophøre med den løbende registrering, hvis medlemmet

1) Ikke senest på sin 40 års dag begynder at betale efterlønsbidrag.

2) Er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2 eller 3, og holder op med at betale efterlønsbidrag, og som herefter aldrig vil kunne opnå ret til efterløn.

3) Har fået tilbagebetalt efterlønsbidrag, og som herefter aldrig vil kunne opnå ret til efterløn.

4) Får et efterlønsbevis.

5) Overgår til efterløn.

6) Fylder 65 år.

7) Har fået en endelig afgørelse om, at medlemmet ikke kan opnå anciennitet for ret til efterløn på noget tidspunkt mellem det 60. år og det 65. år.

Stk. 2. Den a-kasse, som ophører med den løbende registrering efter stk. 1, skal opbevare den elektroniske AR 260.

Stk. 3. A-kassen skal dog fortsat registrere oplysninger om indbetalt efterlønsbidrag, indtil tilbagebetaling er sket. Overflyttes medlemmet til en anden a-kasse, skal oplysningerne sendes til denne. Den a-kasse, der registrerer at tilbagebetaling er sket, skal opbevare oplysningen herom.

Registreringens omfang

§ 7. A-kassen skal registrere

1) I hvilke perioder (dato og år) medlemmet har været medlem af en a-kasse.

2) Perioder (dato og år) medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag.

3) Grunden til ophør med betaling af efterlønsbidrag.

4) Om efterlønsbidrag er tilbagebetalt.

5) Hvornår et tidligere medlemskab er ophørt og årsagen hertil.

6) Medlemmets forsikringskategori i medlemsperioden (fuldtids- eller deltidsforsikret) og herunder datoer for ændringer.

7) I hvilke perioder medlemmet har haft forsikringsperiode i et andet EØS-land eller på Færøerne.

8) Om medlemmet har fået dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4.

9) I hvilke perioder medlemmet har været på bruttorevalideringsydelse omfattet af § 6 i lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

10) Perioder (dato og år) medlemmet har indbetalt fleksydelsesbidrag.

Stk. 2. Oplysningerne skal registreres i en elektronisk AR 260.

Ikrafttræden m.v.

§ 9. A-kassen skal udlevere en skriftlig vejledning om efterlønsbeviset til alle medlemmer, der er fyldt 59 år.

Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, vejlede medlemmet om,

1) hvordan medlemmet får udstedt et efterlønsbevis,

2) hvad beviset garanterer, og

3) om de rettigheder, der er forbundet med beviset.

Efterlønsbidrag

§ 9. A-kassen skal udlevere en skriftlig vejledning om efterlønsbeviset til alle medlemmer, der er fyldt 59 år.

Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, vejlede om,

1) hvordan medlemmet får udstedt et efterlønsbevis,

2) hvad beviset garanterer, og

3) om de rettigheder, der er forbundet med beviset.

Efterlønsbidrag

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 424 af 4. juni 1999 om dokumentation for medlemsanciennitet m.v. ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn.

§ 17 . Efterlønsbidraget tilbagebetales kontant, hvis man

1) Har betalt et bidrag, der ikke overstiger 7 dagpengesatser for fuldtidsforsikrede, når det opgøres efter § 20.

2) Er fyldt 60 år.

3) Får tilkendt førtidspension i henhold til lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, inden man er fyldt 65 år.

Stk. 2. Retten til tilbagebetaling fra a-kassen bortfalder, hvis man først anmoder herom, når man er fyldt 65 år, jf. dog § 18, stk. 3.

§ 18. Hvis man enten

1) er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, eller

2) har valgt efterlønsordningen fra, jf. § 14, stk. 1, uden at der er sket overførsel til en pensionsordning,

skal a-kassen senest 6 år efter overføre registreringen af det indbetalte bidrag til direktoratet. Registreringen skal senest overføres, når man fylder 65 år.

Stk. 2. Man kan få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant, hvis man opfylder en af betingelserne i § 17 og skriftligt anmoder a-kassen herom.

Stk. 3. Er registreringen overført til direktoratet, kan man efter det fyldte 60. år skriftligt anmode direktoratet om at få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant. Retten bortfalder, når man er fyldt 66 år, jf. dog § 24, stk. 2.

§ 20. En a-kasse skal vejlede medlemmerne om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for ret til efterløn. I forbindelse med første opkrævning af efterlønsbidrag skal a-kassen også vejlede medlemmet om muligheden for inden for 3 måneder at vælge efterlønsbidraget fra og få indbetalte bidrag tilbage.

Stk. 2. Vejledning efter stk. 1, 1. punktum skal gives i god tid, før et medlem fylder 30 år.

Stk. 3. Når et medlem vælger efterlønsbidraget fra, skal a-kassen vejlede om konsekvenserne for retten til efterløn, hvis medlemmet ikke betaler efterlønsbidrag.

Stk. 4. A-kassen skal vejlede medlemmer, der genoptages i en dansk a-kasse efter ophold i et andet EØS-land eller på Færøerne, om muligheden for efterbetaling af efterlønsbidrag.

Stk. 5. A-kassen skal også vejlede om mulighederne for at få tilbagebetalt efterlønsbidrag.

§ 23. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for ret til efterløn. Vejledningen skal gives i god tid, før et medlem fylder 30 år.

Stk. 2. Når et medlem vælger efterlønsbidraget fra, skal a-kassen vejlede om konsekvenserne for retten til efterløn, hvis medlemmet ikke betaler efterlønsbidrag. A-kassen skal også vejlede om muligheden for at fortryde fravalget.

Stk. 3. A-kassen skal vejlede medlemmer, der genoptages efter ophold i et andet EØS-land eller på Færøerne, om muligheden for efterbetaling af efterlønsbidrag.

Stk. 4. A-kassen skal også vejlede om mulighederne for at få tilbagebetalt efterlønsbidrag.

Stk. 5. Hvis et medlem ønsker at få tilbagebetalt efterlønsbidrag på grund af visitation til et fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik, skal a-kassen vejlede om, at det kan have konsekvenser for retten til fleksydelse, hvis medlemmet får tilbagebetalt efterlønsbidrag for perioder før udgangen af den måned, hvori medlemmet er visiteret til fleksjob.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.

Generelle pligter

§ 23. En a-kasse skal vejlede sine egne medlemmer om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for ret til efterløn. Vejledningen skal gives i god tid, før et medlem fylder 30 år.

Stk. 2. Når et medlem vælger efterlønsbidraget fra, skal a-kassen vejlede om konsekvenserne for retten til efterløn, hvis medlemmet ikke betaler efterlønsbidrag. A-kassen skal også vejlede om muligheden for at fortryde fravalget.

Stk. 3. A-kassen skal vejlede et medlem, der genoptages efter ophold i et andet EØS-land eller på Færøerne, om muligheden for efterbetaling af efterlønsbidrag.

Stk. 4. A-kassen skal også vejlede om mulighederne for at få tilbagebetalt efterlønsbidrag.

Stk. 5. Hvis et medlem ønsker at få tilbagebetalt efterlønsbidrag på grund af visitation til et fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal a-kassen vejlede om, at det kan have konsekvenser for retten til fleksydelse, hvis medlemmet får tilbagebetalt efterlønsbidrag for perioder før udgangen af den måned, hvori medlemmet er visiteret til fleksjob.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

§ 24. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at man kan få efterlønsbidraget tilbagebetalt kontant, hvis man uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 699 af 9. juli 2001 om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v.

I medfør af § 91, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet

Personkreds

§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2. Samtidig ophæves Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn.

§ 44. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 74. Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a-l.

Efterlønsbevis

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Et medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Præmieordning

§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 4. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 7, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a

Stk. 6. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, eller ved medlemmets død.

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.

Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn, jf. dog stk. 8. Dog kan et medlem, der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, én gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra arbejdskravet efter § 53, samt have bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan medlemmer, der har været udtrådt af efterlønsordningen for at gå på delefterløn, genindtræde i efterlønsordningen.

Stk. 9. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

Lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse, § 1, nr. 4, hvorefter der i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v., 74 b indsættes nyt stk. 4 og 5.

Efter § 75 b, stk. 3, indsættes som nye stykker

»Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 5. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

Lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, § 1 nr. 8 og 9, hvorefter bl.a. §§ 74 og 75 b ændredes og § 74 k indsattes.

§ 77 a.

Stk. 2. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Det er en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 1-3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Hvis medlemmet er fyldt 60 år eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, udbetales beløbet kontant.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se bort fra aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrings bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis.

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, ikke ansøgt før fyldte 65. år, derfor ikke mulighed for at tilbagebetale

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10. marts 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres klient får ikke udstedt efterlønsbevis med virkning fra dato.

Deres klient har ikke krav på at få tilbagebetalt det indbetalte efterlønsbidrag.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmarkedets Ankenævn har lagt til grund, at Deres klient er omfattet af reglerne om fleksibel efterløn jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m. v., § 74.

Generelt vedrørende Deres klients angivelse af ikke at have modtaget brevet af dato.

Brevet er afsendt til den adresse, som Deres klient har oplyst a-kassen. Brevet er ikke sendt anbefalet, men a-kassen har en kopi at brevet. Brevet er ikke kommet retur til a-kassen. Der er ikke af Deres klient fremført oplysninger, som kunne medføre tvivl om brevet fra a-kassen af dato er kommet frem.

På denne baggrund finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at det må lægges til grund, at Deres klient har modtaget brevet af dato. Ankenævnet skal hertil bemærke, at der ikke i reglerne om vejledning er fastlagt en pligt for a-kasserne til at sende breve med vejledning om efterløn på anden måde end med almindelig post til medlemmerne.

Vedrørende efterlønsbeviset.

Jf. lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse, blev der i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. § 75 b indsat et nyt stk. 4

” Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.”

I medfør af denne bestemmelse har Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen udstedt bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis.

Denne bekendtgørelse har kun relevans for Deres klient for så vidt, at den fastlægger en vejledningspligt for a-kassen mindst 2 måneder før Deres klient fyldte 60 år. Deres klient er ved brevet af dato blevet vejledt tilstrækkeligt ifølge denne bestemmelse.

I medfør af lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, § 1 nr. 9, hvorefter § 74 b ændredes, således, at det af § 74 b, stk. 1 sidste punktum fremgår, at efterlønsbeviset tidligst har virkning fra ansøgningstidspunktet.

I medfør af samme lovs § 74 b, stk. 4 er der udstedt bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn.

Af denne bekendtgørelse fremgår af § 2, stk. 3: ”A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.”

Reglerne er opretholdt i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. jf. senest lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 74 b, stk. 1, som ligeledes fastsætter, at efterlønsbevis tidligst kan have virkning fra ansøgningstidspunktet.

A-kassen har først modtaget ansøgningen fra Deres klient efter at denne fyldte 65 år. At udstede et efterlønsbevis til Deres klient med virkning efter, at Deres klient er fyldt 65 år, vil være uden retlig betydning. Deres klient ikke vil kunne udnytte nogen af de rettigheder beviset vil tillægge ham, da retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor personen fylder 65 år jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. § 74 a, stk. 6.

Ad vejledning vedrørende efterlønsbevis

I medfør af bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis, § 2 skulle a-kassen senest 2 måneder før Deres klient fyldte 60 år den 23. juli 1999 have informeret Deres klient om efterlønsbeviset og fremsendt ansøgningsskema.

Dette krav har a-kassen opfyldt ved brev af dato. Deres klient er derfor blevet tilstrækkelig vejledt efter kravene i nævnte bekendtgørelse om efterlønsbevis, § 2.

Af bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn, der jf. bekendtgørelsens § 1 trådte i kraft 1. juli 1999 og var gældende for personer, der fyldte 60 år efter 1. juli 1999, § 2, stk. 2 fremgår, at a-kassen senest 2 måneder før Deres klient fyldte 60 år den dato skulle have informeret Deres klient om efterlønsbeviset og fremsendt ansøgningsskema.

Den dato sendte a-kassen et brev til Deres klient, som overholder de krav til bevis for afsendelse og krav til indhold, der også i medfør af bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede, kan stilles til sådanne breve. Deres klient blev derfor korrekt vejledt om muligheden for efterlønsbevis mere end 2 måneder før sin 60 års fødselsdag.

Ankenævnet finder derfor ikke, at der er grund til, at Deres klients a-kasse efter ikrafttræden af reglerne om fleksibel efterløn og den i bekendtgørelse fastlagte pligt til vejledning skulle foretage yderligere vejledning af Deres klient.

Reglerne vedrørende efterløn bygger på, at Deres klient selv skal søge om efterlønsbevis. A-kassen skal vejlede vedrørende muligheden for efterlønsbevis og om de rettigheder, efterlønsbeviset vil give. Dette har a-kassen efter nævnets opfattelse gjort fyldestgørende i Deres klients tilfælde.

Der er ikke i reglerne om vejledning fastlagt en pligt til for en a-kasse at opsøge og vejlede medlemmer, der ikke vælger efterlønsbevis.

Vedrørende den skattefri præmie

I medfør af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrings bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis, § 2, stk. 2 kan et bevis tidligst udstedes med virkning fra modtagelsen af ansøgningsblanketten i a-kassen.

I medfør af lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, § 1 nr. 9, hvorefter § 74 b ændredes, således, at det af § 74 b, stk. 1 sidste punktum fremgår, at efterlønsbeviset tidligst har virkning fra ansøgningstidspunktet.

I medfør af samme lovs § 74 b, stk. 4 er der udstedt bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn.

Af denne bekendtgørelse fremgår af § 2, stk. 3: ”A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.”

Reglerne er opretholdt i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. jf. senest lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 74 b, stk. 1, som ligeledes fastsætter, at efterlønsbevis tidligst kan have virkning fra ansøgningstidspunktet.

I medfør af lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, § 1 nr. 9, indsattes bl.a. § 74 k

”§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden ”

Deres klient kan derfor ikke optjene skattefri præmie, fordi han ikke har søgt om og opnået et efterlønsbevis.

Den øvre aldersgrænse for optjening er jf. bestemmelsen regel om udbetaling og lov om arbejdsløshedsforsikring m. v., § 74 a, stk. 6, 65 år. Deres klient kan derfor ikke optjene skattefri præmie, fordi Deres klient ikke har søgt om og modtaget et efterlønsbevis før efter sit 65. år.

Vedrørende tilbagebetaling af det indbetalte efterlønsbidrag

Ifølge lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. § 77 a, stk. 2 har et medlem ret til at få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, hvis medlemmet anmoder om dette, inden medlemmet fylder 65. år.

Dette fremgår også af Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, § 17, stk. 2, hvor det fastlægges, at

”Retten til tilbagebetaling fra a-kassen bortfalder, hvis man først anmoder herom, når man er fyldt 65 år, jf. dog § 18, stk. 3.”

Ifølge telefonsamtale mellem Arbejdsdirektoratet og Deres klients a-kasse, anmodede Deres klient ikke om tilbagebetaling, før han fyldte 65 år.

Arbejdsmarkedets Ankenævn lægger denne oplysning til grund.

Der er i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. § 77 a, stk. 9 fastsat en generel hjemmel til at dispensere fra kravene vedrørende tilbagebetaling. I Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, § 24, stk. 1 fastlægges muligheden for dispensation også.

Anvendelsen af reglen om dispensation forudsætter dog, jf. ordlyden, at den manglende ansøgning om tilbagebetaling før det 65. år ikke kan tilregnes Deres klient, hvilket Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at den gør, fordi Deres klient selv undlader at søge om efterlønsbevis, og ikke selv henvender sig til a-kassen for at få afklaret sin situation før han fylder 65 år. De har derfor ikke påvist grunde uafhængigt af Deres klient, som har medført, at Deres klient ikke kunne ansøge om tilbagebetaling af efterlønsbidraget før sit 65. år.

Ad vejledning vedrørende tilbagebetaling

De har i Deres klage for Deres klient anført, at a-kassen burde have undersøgt Deres klients forhold og vejledt medlemmet om retten til tilbagebetaling, før medlemmet fyldte 65 år og fortabte den pågældende ret.

Der er ikke i reglerne vedrørende Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 699 af 9. juli 2001 om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v., hjemmel for, at a-kasserne skal foretage henvendelser til medlemmer, der fortsat betaler efterlønsbidrag og nærmer sig aldersgrænsen på 65 år.

Der er dermed ikke konkret pålagt a-kasserne en sådan vejledningspligt. Grundlaget skulle derfor i givet fald findes i den generelle vejledningspligt.

Ankenævnet finder ikke, at en sådan generel for a-kassen opsøgende vejledningspligt kan pålægges a-kassen uden hjemmel.

Ankenævnet har, ved afgørelsen af om vejledning vedrørende muligheden for tilbagebetaling før Deres klient fyldte 65 år var tilstrækkelig ud over brevet af dato , desuden lagt vægt på, at a-kassen har udsendt generelle oplysninger om efterlønsbeviset i medlemsblade, hvoraf tydeligt fremgår, at man skal ansøge om efterlønsbevis, også selv om man fortsat arbejder efter sit 60. år. Disse generelle oplysninger burde have fået Deres klient til at søge yderligere oplysninger i a-kassen om sin situation.

Arbejdsmarkedets Ankenævn skal henvise til følgende bestemmelser

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, § 65, stk. 1 og 5 samt § 75 b.

Lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse, § 1 nr. 4, § 75 b indsættes nyt stk. 4 og 5.

Lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, § 1 nr. 8 og 9, hvorefter bl.a. §§ 74 og 75 b ændredes og 74 k indsattes.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 74, § 74 a, stk. 6, § 74 b, stk. 1, § 74 k, stk. 1 samt § 77 a, stk. 2 og 9.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrings bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis, § 1, § 2 samt § 4.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1 og 2, § 5 samt § 31, stk. 1.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse af nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, § 6, § 20 samt § 32.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn, § 1, stk. 1, § 2, stk. 1-4 samt § 5, stk. 1, 2 og 5 samt § 44, stk. 1.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en om en a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1, § 5, § 9 samt § 23

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en om en a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, § 5, § 9, stk. 1 og 2 samt § 23

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, § 17, stk. 1 og 2, § 18 stk. 1-3 samt § 24.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 699 af 9. juli 2001 om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v., § 1, § 2, § 3, stk. 1, § 4 - § 7 samt § 16.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltræder Arbejdsdirektoratets afgørelse af 14. oktober 2004.

På ankenævnets vegne

XXXX

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

XXX

xxxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”Det fremgår af sagen, at Deres klient er født den dato.

Den dato skrev a-kassen til Deres klient, at han havde mulighed for at få et efterlønsbevis. A-kassen opfordrede Deres klient til snarest at indsende vedlagte ansøgning om efterlønsbevis. Efterlønsbeviset kunne tidligst få virkning fra den dato, a-kassen modtog ansøgningen.

Det fremgår desuden af a-kassens brev, at efterlønsbeviset giver mulighed for at optjene til den skattefri præmie, hvis man arbejde på fuld tid udover 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset.

Den dato traf a-kassen afgørelse om, at a-kassen ikke kan udstede et efterlønsbevis til Deres klient. A-kassen traf også afgørelse om, at Deres klient ikke kunne få udbetalt det indbetalte efterlønsbidrag. Det skyldtes dels, at Deres klient ikke havde indsendt en ansøgning om udstedelse af et efterlønsbevis til a-kassen og dels, at Deres klient ikke havde henvendt sig til a-kassen og anmodet om udbetaling af efterlønsbidraget, før han fyldte 65 år.

Den dato klagede De på Deres klients vegne over, at Deres klient mistede retten til at få udbetalt skattefri præmie, idet a-kassen gav afslag på udstedelse af et efterlønsbevis, og at a-kassen afviste tilbagebetaling af det indbetalte efterlønsbidrag. De har anført i klagen, at Deres klient ikke erindrer at have modtage a-kassens brev af dato. Endvidere anførte De, at a-kassen burde have rettet henvendelse til Deres klient umiddelbart inden fristen for ansøgning om efterlønsbevis og ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag udløb. Det er Deres opfattelse, at a-kassen som den professionelle part, der fortsat har modtaget indbetalinger af efterlønsbidrag, må have en forpligtelse til at gøre opmærksom på konsekvenserne af den manglende ansøgning.

Den dato sendte a-kassen klagen til direktoratet, idet a-kassen fastholdt afgørelsen. A-kassen oplyste, at a-kassen ikke havde fået brevet af dato retur, og at a-kassen i andre sammenhænge har modtaget svar på breve sendt til den pågældende adresse. Endvidere oplyste a-kassen, at a-kassen flere gange i medlemsblade har haft artikler om ordningen med efterlønsbevis, optjening af præmie m.v. A-kassen anmodede endelig direktoratet om at dispensere, så a-kassen kan tilbagebetale de indbetalte efterlønsbidrag.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den dato denne afgørelse

”Deres klient har ikke ret til udbetaling af skattefri præmie, idet Deres klient ikke har et efterlønsbevis.

Deres klient har ikke ret til at få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, og der kan ikke dispenseres.

B E G R U N D E L S E

Efterlønsbevis

A-kassen kan kun udstede et efterlønsbevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen om efterlønsbevis. Det er dog et krav, at de øvrige betingelser for at få et efterlønsbevis også er opfyldt. Det står i § 74 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr.

708 af 13. august 2003. Direktoratet henviser også til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn.

A-kassen har ikke modtaget en ansøgning om efterlønsbevis fra Deres klient.

A-kassen har en pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af loven. Det står i lovens § 65, stk. 1.

Senest 2 måneder før det fyldte 60. år, skal a-kassen informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis. A-kassen skal samtidig sende en ansøgningsblanket. Det står i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

A-kassen skal samtidig vejlede om, hvordan man får udstedt et efterlønsbevis, hvad beviset garanterer og om de rettigheder, der er forbundet med beviset. Det står i § 9 i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Direktoratet har vurderet, at Deres klient har modtaget tilstrækkelig vejledning forud for hans fyldte 60. år. Deres klient har derfor ikke ret til et efterlønsbevis.

Direktoratet har lagt vægt på, at a-kassen den 7. maj 1999 har sendt et informationsbrev og en ansøgningsblanket til efterlønsbevis med tilhørende vejledning, og det fremgår af vejledningsmaterialet og vejledningen til ansøgningsblanketten, at efterlønsbeviset tidligst kan udstedes med virkning fra den dag, hvor a-kassen modtager ansøgningen.

A-kassen har sendt vejledningsmaterialet og ansøgningsblanketten til den adresse, som Deres klient selv har opgivet til a-kassen.

Direktoratet har også lagt vægt på, at a-kassen i andre tilfælde har fået svar på breve, sendt til denne adresse.

Det forhold, at a-kassen fortsat har modtaget indbetalinger af efterlønsbidrag uden at gøre opmærksom på konsekvenserne af den manglende ansøgning, kan ikke føre til et andet resultat. Deres a-kasse har givet behørig vejledning og ansøgning om efterlønsbeviset, og Deres klient må derfor selv bære ansvaret for, at han ikke har fået søgt om et efterlønsbevis.

Skattefri præmie

Det er ikke muligt at optjene timer til den skattefri præmieordning, før 2-års-reglen er opfyldt.

Reglerne om 2-års-kravet og optjening af skattefri præmie fremgår af § 74 k, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

2-års-kravet er opfyldt, når et medlem er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis, og når medlemmet efter den 1.juli 1999 har haft lønarbejde eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 2 år. For fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede lønmodtagere er det også et krav, at medlemmet har haft henholdsvis 3.120 og 2.496 arbejdstimer.

Når 2-års-kravet er opfyldt, har medlemmet efterfølgende mulighed for at

optjene én skattefri præmieportion for hver gang, at medlemmet har arbejdet

481 timer. Timer til den skattefri præmieordning kan tidligst optjenes fra den 1.juli 2001.

Da Deres klient ikke har fået udstedt et efterlønsbevis, kan han således ikke optjene timer til den skattefri præmieordning.

Efterlønsbidrag

Et medlem har ret til at få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, hvis medlemmet anmoder herom inden det fyldte 65. år. Hvis medlemmet først anmoder om det, når den pågældende er fyldt 65 år bortfalder retten til tilbagebetaling. Det står i § 77 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktoratet henviser også til § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Direktoratet har lagt vægt på a-kassens oplysning om, at Deres klient har anmodet om tilbagebetaling af efterlønsbidraget, da han var fyldt 65 år.

Direktoratet skal henvise til, at der ikke er hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at dispensere fra kravet om, at anmodningen skal være fremsat inden det fyldte 65. år.”

3. Klagen til ankenævnet

Medlemmets advokat fremsendte følgende klage af 26. oktober 2004.

”Som advokat for XXX, skal jeg hermed påklage Arbejdsdirektoratets afgørelse af den dato der er afgørelse af en klage over a-kassens afgørelse af den 6. september d.å., idet a-kassen har givet afslag på udstedelse af efterlønsbevis til min klient, således at min klient mister retten til den skattefri præmie, og a-kassen har ligeledes afvist tilbagebetaling af det indbetalte efterlønsbidrag med henvisning til, at min klient for sent har ansøgt herom.

Som det fremgår af afgørelsen, har a-kassen oplyst, at der den 7. maj 1999 er fremsendt en opfordring til min klient om at søge om et efterlønsbevis, ligesom der i denne skrivelse skulle være redegjort for reglerne herom. Som jeg forstår begrundelsen i afgørelsen, lægges det til grund, at min klient også har modtaget denne opfordring, idet der samtidig hermed er fremsendt opkrævninger af kontingent, som løbende er blevet indbetalt af min klient.

Min klient har betalt kontingent over PBS og har således ikke benyttet de fremsendte opkrævninger. Samtidig oplyser min klient, at han ikke erindrer at have modtaget den pågældende opfordring den dato.

Min klient har naturligvis ingen mulighed for at bevise, at han ikke har modtaget den pågældende skrivelse at dato. Uanset dette, gøres det gældende, at DANA som fortsat modtager indbetalinger af efterlønsbidrag burde have rettet henvendelse til min klient umiddelbart inden udløbet af fristen for ansøgning om udstedelse af efterlønsbevis og ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag, således at min klient blev gjort opmærksom på dette forhold umiddelbart op til fristens udløb.

a-kassen må, som den professionelle part, der fortsat har modtaget indbetalinger af kontingent og efterlønsbidrag, have en forpligtelse til at gøre opmærksom på konsekvenserne af den manglende ansøgning, og dette må ske umiddelbart op til fristens udløb og ikke blot ved en skrivelse af den dato. Efterlønsreglerne er komplicerede og den professionelle part - i nærværværende tilfælde a-kassen - bør derfor have en udstrakt vejledningspligt, som ikke kan anses for opfyldt ved skrivelsen af dato , uanset om min klient måtte have modtaget den eller ej. I særdeleshed bør a-kassen som den professionelle part have en særskilt forpligtelse, når afgørelsen har så betydelige konsekvenser, som det er tilfældet.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fremsendte i brev af dato sagen med følgende bemærkninger

”Direktoratet sender klage over afgørelse af dato.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at

ændre afgørelsen.”

5 Nyt efter klagen

Der er intet nyt efter klagen

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998.

Resumé

Den 7. maj 1999 fremsendte a-kassen brev med opfordring til at søge efterlønsbevis.

Medlemmet reagerede ikke.

Den 6. september 2004 traf a-kassen afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få efterlønsbevis. Desuden traf a-kassen afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få tilbagebetalt det indbetalte efterlønsbidrag.

Medlemmet klagede og angav, ikke at have modtaget brevet af 7. maj 1999.

Desuden mente medlemmet, at a-kassen burde have vejledt konkret overfor medlemmet, når medlemmet ikke søgte efterlønsbevis.

Såfremt dette ikke skulle være tilfældet, burde a-kassen efter medlemmets mening ved vejledning have sikret medlemmet mulighed for tilbagebetaling før det 65. år.

Arbejdsdirektoratet afgjorde, at medlemmet ikke havde ret til efterlønsbevis. Desuden afgjorde Arbejdsdirektoratet, at medlemmet ikke kunne få efterlønsbidraget tilbagebetalt, da der ikke var ansøgt før medlemmet fyldte 65 år, og der ikke var dispensationsmulighed i loven.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse