Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-180/212

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-180/212

MobileHouse v/ [K] har ved advokat Torben Stenius klaget til Pressenævnet over en artikel i Jyllands-Posten og på www.jp.dk den 27. januar 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen, der bar overskriften ” Magtesløs da netbutik fuskede” havde følgende ordlyd

” MobileHouse.dk nægter at lade kunderne fortryde køb via internettet, hvis de har åbnet emballagen. Den holder ikke, fastslår Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet.

Det skal tages med et stort forbehold, når netbutikken MobileHouse.dk på sin hjemmeside kalder sig ”Din bedste og billigste telefonhandler”. Firmaet, der har adresse på Falkoner Allé på Frederiksberg, er nemlig ingen af delene.

Selv om firmaets priser befinder sig i den billigere ende af skalaen, kan man via hjemmesiden mobilpriser.dk med få klik finde andre netbutikker, der sælger billigere mobiltelefoner end MobileHouse, og hvis firmaet virkelig er det ”bedste”, er det ingen god reklame for resten af branchen.

[A] fra København er en af dem, der er kommet i klemme i MobileHouses særprægede fortolkning af forbrugeraftaleloven. Efter at have læst Derhjemmes test af netbutikker for fire uger siden besluttede han sig for at købe en mobiltelefon i fødselsdagsgave til sin hustru, [B].

Den 61-årige buschauffør kunne jo læse, at hovedparten af netbutikkerne var hurtige til at sende varerne, og at der med en enkelt undtagelse ikke var problemer med at få pengene tilbage, hvis man skulle fortryde sit køb.

Normalt handler [A] ikke på internettet, men artiklen gav ham blod på tanden, og han besluttede sig for at købe en Nokia 3510i til sin hustru.

Leveret som lovet

Telefonen blev leveret som lovet, og [A] var klar til at overraske hende.

Men få dage senere måtte [A] meddele MobileHouse, at han havde fortrudt sit køb og gerne ville have pengene tilbage. Hans hustru havde nemlig fået en anden mobiltelefon af sin niece.

Parret havde åbnet den kuvert, som telefonen var sendt i. Og de havde også åbnet den uplomberede emballage for lige at kigge på telefonen, men de havde end ikke haft telefonen oppe af kassen. Hverken batteri eller simkort havde således været i brug.

Alligevel nægtede forretningen pure at tage den tilbage. Heller ikke da [A] mødte personligt op på netbutikkens adresse på Falkoner Allé på Frederiksberg for at aflevere telefonen, ville indehaveren tage den retur.

”Han fortalte mig, at jeg havde brudt deres interne regler ved at åbne den kuvert, som den var blevet sendt i. Derfor kunne jeg ikke returnere den,” fortæller [A].

Uden rettigheder

”Jeg havde en udskrift med fra nettet om mine rettigheder, men den ville han ikke engang kigge på. Han gentog bare, at jeg havde brudt deres interne regler og ikke kunne få mine penge tilbage,” fortæller [A].

[A]s oplevelse er ikke enestående. Da vi ringede til MobilHouse, var beskeden fra indehaveren den samme: Fortrydelsesretten bortfalder, hvis emballagen er åbnet.

Jamen, hvis man nu ikke har brugt telefonen?

”Det er lige meget.”

Hvad så, hvis man blot har åbnet kuverten, som den er sendt i?

”Du kan ikke returnere telefonen, hvis du har åbnet kuverten.”

Men loven siger jo, at man har 14 dages fortrydelsesret

”Loven? Det står på vores hjemmeside, at vi ikke tager pakker retur, hvis de har været åbnet.”

Men så har man jo ikke mulighed for at se, om man vil have telefonen

”Du ved jo, hvad du har bestilt. Hvis du bestiller en Nokia, og vi sender en Ericsson, så tager vi den retur. Ellers ikke.”

Men hvad nu hvis jeg bare fortryder?

”Så tager vi den ikke tilbage, hvis du har åbnet kassen.”

De vi et par dage senere igen ringer til MobileHouse, bliver vi på ny afvist af indehaveren, som efter en ultrakort samtale lægger røret på med ønsket om, at vi må have en god dag.

Ifølge Forbrugeraftaleloven har man 14 dages fortrydelsesret ved køb på internettet, og jurist Tina Morell Nielsen fra Forbrugerstyrelsen fastslår, at man ikke kan stille krav om, at kunderne ikke må åbne emballagen.

Hun bakkes op af jurist Anette Høyrup, Forbrugerrådet.

”Når vi taler om fjernsalg, er der ingen tvivl om, at emballagen må brydes, ”siger Anette Høyrup, der i øvrigt opfordrer folk til at vælge netbutikker, som har e-mærket.

Men selv om juristerne er enige om, at [A] har fået en urimelig behandling, må han erkende, at han ikke kan klage til Forbrugerklagenævnet.

Her er minimumsgrænsen 800 kr. for de sager, der tages op. Og da [A]s telefon kun kostede 700 kr. inklusiv fragt, er han henvist til et civilt søgsmål.

”Jeg er desværre retsløs. Jeg kunne selvfølgelig tage et civilt søgsmål, men omkostningerne og besværet ved en retssag overstiger langt varens pris,” siger [A], som i stede vil forsøge at sælge telefonen på sin arbejdsplads.

Dermed kan MobileHouse uhindret fortsætte sin tvivlsomme fortolkning af forbrugeraftaleloven.”

Under et billede af [A] bragt i forbindelse med artiklen stod følgende

”Ingen hjælp – Når en vare som [A]s mobiltelefon koster under 800 kr., er der ingen hjælp at hente, når et firma ikke opfylder sin returret.”

[K] har anført, at han føler sig krænket over artiklens overskrift og indhold, idet han mener, at de bibringer læseren den opfattelse, at han bevidst overtræder forbrugeraftaleloven. [K] finder, at det er en skærpende omstændighed, at journalisten forud for udarbejdelse af den pågældende artikel havde foretaget en såkaldt prøvekøb, som han uden problemer tilbageleverede til forhandleren.

[K] har videre anført, at han altid tager mobiltelefoner retur i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens regler. Det er udelukkende i tilfælde, hvor han vurderer, at telefonen har været brugt, at han nægter returnering.

[K] har derudover bedt Jyllands-Posten bringe en berigtigelse, hvilket er blevet afvist med den begrundelse, at der ikke er påvist faktiske fejl i den pågældende artikel. [K] har derimod ikke over for Pressenævnet klaget over afslag på genmæle.

Jyllands-Posten har oplyst, at den i en artikel i avisen den 6. januar 2005, hvor journalisterne ved køb af et antal mobiltelefoner testede, om leverandørerne efterlevede deres pligt til at imødekomme kundernes fortrydelsesret, angav, at Mobil House helt i overensstemmelse med gældende regler tilbageførte pengene i løbet af seks dage.

Jyllands-Posten har videre anført, at det er almindelig journalistisk praksis at foretage sådanne prøveopkøb med henblik på at kontrollere, om leverandører efterlever deres forpligtelser i forhold til forbrugerne. Jyllands-Posten afviser derfor, at dette skulle kunne give anledning til kritik.

Jyllands-Posten har herudover anført, at der i tilslutning til artiklen af 27. januar 2005 blev henvist til artiklen af 6. januar 2005, ligesom det blev oplyst, at der kun er en enkelt netbutik, som ikke var Mobile House, der havde forsømt at leve op til sin forpligtelse.

Jyllands-Posten har endelig anført, at artiklen af 27. januar 2005 specifikt handlede om en kundes uheldige erfaringer med Mobile House, og at oplysningerne var efterprøvet ved forelæggelse for indehaveren af Mobile House. Af en derpå følgende telefonsamtale, som er gengivet i uddrag i artiklen, fremgår det, at indehaveren ikke mener sig forpligtet til at efterleve lovens krav.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Michael Ulveman, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Grundet den begrænsede bevisførelse for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om [K] normalt foretager tilbagebetaling, når mobiltelefoner returneres. Artiklen omhandler en utilfreds kunde og det fremgår af den gengivne telefonsamtale, at [K] ikke tager telefoner retur såfremt emballagen er brudt. Denne gengivelse af telefonsamtalen er ikke blevet bestridt af [K], hvorfor Pressenævnet lægger til grund, at han har udtalt det refererede. Henset hertil, og idet [K] ikke over for Pressenævnet har anmodet om genmæle, finder nævnet, at artiklens overskrift eller indhold ikke er vildledende eller i strid med god presseskik. Det forhold, at journalisten foretager et prøveopkøb med henblik på at teste, om Mobile House lever op til lovens forpligtelser, ændrer ikke herved. Pressenævnet finder, at artiklen i øvrigt ikke er i strid med god presseskik.

Afgjort den 14. september 2005.

Resumé

Klager – ejer af en netbutik – klagede over en artikel bragt i Jyllands-Posten og på Jyllands-Postens netavis www.jp.dk.

Grundet den begrænsede bevisførelse for Pressenævnet, kunne nævnet ikke tage stilling til, om [K] normalt foretog tilbagebetaling, når mobiltelefoner returneres. Artiklen omhandlede en utilfreds kunde og det fremgik af den gengivne telefonsamtale, at [K] ikke tog telefoner retur såfremt emballagen var brudt. Denne gengivelse af telefonsamtalen var ikke blevet bestridt af [K], hvorfor Pressenævnet lagde til grund, at han havde udtalt det refererede. Henset hertil, og idet [K] ikke over for Pressenævnet havde anmodet om genmæle, fandt nævnet, at artiklens overskrift eller indhold ikke var vildledende eller i strid med god presseskik. Det forhold, at journalisten foretog et prøveopkøb med henblik på at teste, om [K]s firma levede op til lovens forpligtelser, ændrede ikke herved. Pressenævnet fandt, at artiklen i øvrigt ikke var i strid med god presseskik.