Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-198

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-198

Advokat Bjarke Vejby har på vegne af Hoffunktionærforeningen som mandatar for [K] klaget over en artikel i Se og Hør nr. 22 den 2. juni 2005, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen, der bar overskriften ”Meldt til politiet” , havde følgende ordlyd

”Prinsesse Benediktes chauffør tømte ulovligt et dødsbo og risikerer nu at miste sit job

En gammel klapstol i mørkt træ med udsmykninger i elfenben er blevet omdrejningspunktet i en arvesag, der i værste fald kan medføre, at prinsesse Benedikte må se sig om efter en ny mand bag rattet i kronebilen.

[K] – mangeårig chauffør først for dronning Ingrid og senere for prinsesse Benedikte – var nemlig hurtig ude, da hans mor døde den 26. april. Inden skifteretten nåede at opgøre værdierne i dødsboet, mødte [K] op i sin mors beskyttede lejlighed i Holbæk.

- Han fjernede en stol, som har stor værdi for mig, fordi min mormor lovede mig, at den skulle jeg engang have, fortæller [K]s storesøster, [A] til SE og HØR.

- Da jeg talte med ham i telefonen, kunne jeg høre hans kone, [B] hovere over, at de havde stolen. De har kun taget den for at genere mig.

- Jeg aner ikke, om stolen er noget værd i penge, men den har stor affektionsværdi for mig. Derfor meldte jeg min bror til politiet, da han ulovligt fjernede stolen fra dødsboet. Jeg ved ikke, hvad han ellers har fjernet, siger [A], som er ligeglad, om broderen mister sit job på grund af sagen.

- Han har fået muligheden for at aflevere stolen igen, og det ønskede han ikke. For mig handler det om principper.

Politiet i Holbæk bekræfter, at de den 9. maj modtog en politianmeldelse vedrørende [K].

Kongehusets pressechef Lis M. Frederiksen siger, at ”af principielle grunde udtaler vi os ikke i personalesager”. På spørgsmålet om, hvorvidt en straffet person kan være ansat i kongehuset, svarer hun: - Vi tager stilling fra gang til gang.

[K] har ikke reageret på SE og HØRs henvendelser.”

Øverst på siden var der endvidere indsat overskriften ” Arvestrid på Amalienborg ”, ligesom artiklen var omtalt på bladets forside med teksten ”Benediktes chauffør MELDT TIL POLITIET ”. Endelig indeholdt artiklen et billede af prinsesse Benedikte, hvor [K] er indrammet i baggrunden, med underteksten ”[K] er blevet anmeldt til politiet – af sin egen søster”, et billede af [K]s søster, der holder et barndomsbillede af de to søskende, med underteksten ”For mig handler det om principper. Hvis han mister sit job, har han selv bedt om det, siger [K]s, søster [A], her med et barndomsbillede af de to sammen” samt et billede af [K] under en middag med underteksten ”[K] har været chauffør for kongehuset i årevis – først for dronning Ingrid og siden for prinsesse Benedikte.”

Hoffunktionærforeningen har indledningsvis bemærket, at klagen ikke omhandler spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen om, at [K] er blevet anmeldt til politiet. Denne oplysning er korrekt.

Hoffunktionærforeningen har anført

at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” ikke har dækning i artiklens indhold, og at det forhold, at [K] har tjenestebolig i Toldbodgade, ikke ændrer herpå,

at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte individ har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, og det må stå klart, at en privat arvestrid om en stol, hvor anmelderen ifølge artiklens indhold kun tillægger stolen affektionsværdi, alene omtales af Se og Hør, fordi [K] er ansat som chauffør ved Den Kgl. Civilliste,

at meddelelser om, at der er indgivet politianmeldelse mod en navngiven person, ikke bør bringes, før anmeldelsen har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side, medmindre det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse, er af væsentlig almen interesse eller det står klart, at anmeldelsen er solidt underbygget,

at der på tidspunktet for klagens indgivelse ikke har været indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side, ligesom det anmeldte forhold ikke i forvejen har været kendt i videre kredse,

at den private arvestrid ikke har væsentlig almen interesse. Striden omtales af Se og Hør, fordi [K] er ansat som chauffør ved Den Kgl. Civilliste. Dette forhold kan ikke begrunde, at den varsomhed, der skal iagttages med meddelelser om at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person, kan fraviges,

at sagen er principiel for Hoffunktionærforeningen, og at omtalen af sagen i Se og Hør ikke opleves som ”ganske harmløs” af [K],

at ansatte ved Den Kgl. Civilliste i videre omfang end andre risikerer at blive omtalt i pressen som følge af den arbejdsrelaterede sammenhæng til den kongelige familie, som stedse vil have stor pressemæssig bevågenhed,

at en udvidet ”tålegrænse” for ansatte ved Den Kgl. Civilliste alene kan være acceptabel, hvis der består en relevant sammenhæng mellem de arbejdsbetingede funktioner og den hændelse, som pressen måtte ønske at omtale (fx hvis en chauffør får inddraget sit kørekort på grund af en færdselslovsovertrædelse), og

at der i den foreliggende situation, som angår en helt privat og inferiør begivenhed, ikke er noget grundlag for at antage, at ”tålegrænsen” for [K] skal være udvidet i forhold til den beskyttelse, som de presseetiske regler yder alle øvrige personer, der ikke selv har valgt at optræde i mediernes søgelys.

Hoffunktionærforeningen har supplerende anført, at anmeldelsen aldrig blev aktuel, da det fremgik af arveladers testamente, at det var arveladers vilje, at [K] skulle have den omhandlede stol udlagt.

Hoffunktionærforeningen har videre anført, at den såkaldte ”Livristsag” ikke har relevans ved bedømmelsen af nærværende sag, hvor der ikke er antydning af en forseelse.

Hoffunktionærforeningen har endelig anført, at der dem bekendt ikke har været tale om nogen afhøring, endsige nogen politimæssig efterforskning.

Se og Hør har anført

at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” er faktuelt korrekt, da [K] og hans kone har folkeregisteradresse på Amalienborg. I den forbindelse henvises til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2003-6-0131, der illustrerer, at der er relativ vid margin med hensyn til vurderingen af overskrifters dækning i tilhørende artikler,

at [K]s erhverv må tages i betragtning ved bedømmelsen af, om der foreligger en privatlivskrænkelse. [K] har en speciel stilling, som indebærer en væsentligt øget interesse fra mediernes side, idet kongehusets medlemmer samt deres familie, omgangskreds og personale er udsat for konstant opmærksomhed fra medierne, hvilken mulighed/risiko [K] må antages at have accepteret som et vilkår ved stillingen,

at Pressenævnets praksis fastslår, at personer, der vælger at optræde i mediernes søgelys, må være forberedte på, at medierne bringer oplysninger, der under normale omstændigheder ville være en krænkelse af privatlivets fred, og som klageren selv har anført, er der en udvidet tålegrænse, når man er ansat som chauffør for et medlem af den kongelige familie,

at det er relevant at omtale, at der er indgivet en politianmeldelse mod [K], idet der er en særlig offentlig interesse knyttet til den personkreds, der omgiver kongehuset. Det er korrekt, at sagen omtales, fordi [K] er ansat som chauffør for prinsesse Benedikte, men der er tale om et anliggende, som er relevant i forhold til den pågældende stilling, da en strafbar overtrædelse begået af chaufføren må antages at kunne få konsekvenser for chaufførens ansættelsesforhold,

at vurderingen af, om der foreligger en privatlivskrænkelse efter de presseetiske regler sker efter samme retningslinier som privatlivskrænkelser efter straffeloven, hvor privatlivskrænkelser ifølge Waaben, Strafferettens specielle del, s. 204, kun foreligger, hvis der er noget krænkende i videregivelsen af en meddelelse, og hvor straffrihed kan foreligge, hvis en persons erhverv, politiske virksomhed, retssager eller mellemværende med myndighederne har givet anledning til, at man beskæftiger sig med hans forhold,

at omtalen af [K]s private forhold på denne baggrund ikke har været uberettiget eller kan udgøre en privatlivskrænkelse, og at omtalen i øvrigt er ganske harmløs,

at sagens offentlige interesse understreges af, at artiklen havde til formål at belyse, hvorledes hoffet forholder sig til lovbrud blandt sine ansatte, hvilket var genstand for grundig research, herunder indhentelse af den i artiklen gengivne udtalelse fra hoffets pressechef,

at der foreligger klar almeninteresse i offentlig omtale af sagen, hvor en mangeårig betroet medarbejder ved Den Kgl. Civilliste er politianmeldt for et ulovligt forhold,

at der altid er offentlig interesse knyttet til sager vedrørende efterforskning af mulige lovbrud begået af kongehusets personale, hvilket også illustreres af den såkaldte livrist-sag, hvor prins Joachims og prinsesse Alexandras daværende livrist angiveligt skulle have tilranet sig ejendele tilhørende parret. Selv om livrist-sagen adskiller sig fra nærværende sag, der alene angår en mindre forseelse, afslører den, at der er klar offentlig interesse knyttet til forseelser begået af kongehusets personale. Livrist-sagen gav ikke anledning til medieretlige sager,

at omtalen af sagen i øvrigt er lovlig i medfør af reglerne om lovlig retsreportage,

at Se og Hør mindst tre gange forud for artiklens offentliggørelse har kontaktet [K], men at det kun var muligt at komme igennem til en telefonsvarer, hvor der blev lagt besked, og

at Se og Hør efterfølgende har bragt en artikel, der forklarede, at [K] ifølge et testamente var berettiget til den omhandlede stol.

Se og Hør har supplerende oplyst, at politianmeldelsen førte til telefonisk afhøring af [K] og dennes søster, ligesom der blev foretaget en sædvanlig politimæssig efterforskning i forhold til testamentets indhold, hvorefter politiet henlagde sagen. Dette ændrer efter mediets opfattelse dog ikke ved, at det ikke på forhånd kunne afvises, at [K] havde begået en strafbar handling ved uretmæssigt at have sat sig i besiddelse af stolen. At overtrædelsen så senere viste sig alene at bestå i at have tiltaget sig stolen, før Skifterettens formelle behandling af dødsboet, må i denne sammenhæng medføre, at omtalen af politianmeldelsen ligger inden for den almindelige ytringsfriheds grænser.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler

Det fremgår af punkt C.7. i de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngivet person. Meddelelse herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets side. Det gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

På baggrund af sagens oplysninger og parternes modstridende forklaringer, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om politiet foretog efterforskning i anledning af politianmeldelsen, inden artiklen blev bragt i Se og Hør.

Pressenævnet finder, at arvestriden mellem [K] og dennes søster er et privat anliggende, der ikke har almen interesse. Nævnet finder ikke, at sagens omstændigheder, herunder at [K]s søster har indgivet politianmeldelse mod [K], og at [K] er ansat ved Den Kgl. Civilliste, ændrer herpå. Pressenævnet finder endvidere, at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” ikke har dækning i artiklens indhold. Herefter finder Pressenævnet, at Se og Hør har tilsidesat reglerne om god presseskik og udtaler alvorlig kritik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre følgende

” Kendelse fra Pressenævnet

Den 2. juni 2005 bragte Se og Hør en artikel, hvor blandt andet var anført, at Prinsesse Benediktes chauffør [K] var meldt til politiet, og at chaufføren ulovligt havde tømt et dødsbo og risikerede at miste sit job. Hoffunktionærforeningen har som mandatar for [K] klaget til Pressenævnet, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler

Det fremgår af punkt C.7. i de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngivet person. Meddelelse herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets side. Det gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

På baggrund af sagens oplysninger og parternes modstridende forklaringer, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om politiet foretog efterforskning i anledning af politianmeldelsen, inden artiklen blev bragt i Se og Hør.

Pressenævnet finder, at arvestriden mellem [K] og dennes søster er et privat anliggende, der ikke har almen interesse. Nævnet finder ikke, at sagens omstændigheder, herunder at [K]s søster har indgivet politianmeldelse mod [K], og at [K] er ansat ved Den Kgl. Civilliste, ændrer herpå. Pressenævnet finder endvidere, at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” ikke har dækning i artiklens indhold. Herefter finder Pressenævnet, at Se og Hør har tilsidesat reglerne om god presseskik og udtaler alvorlig kritik.

København, den 23. august 2005

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.”

Afgjort den 23. august 2005.

Resumé

Klager – en chauffør ansat ved Den Kgl. Civilliste – klagede over en artikel bragt i Se og Hør.

På baggrund af sagens oplysninger og parternes modstridende forklaringer, havde Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om politiet foretog efterforskning i anledning af politianmeldelsen, inden artiklen blev bragt i Se og Hør.

Pressenævnet fandt, at arvestriden mellem klager og dennes søster var et privat anliggende, der ikke havde almen interesse. Nævnet fandt ikke, at sagens omstændigheder, herunder at klagers søster havde indgivet politianmeldelse mod klager, og at klager var ansat ved Den Kgl. Civilliste, ændrede herpå. Pressenævnet fandt endvidere, at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” ikke havde dækning i artiklens indhold. Herefter fandt Pressenævnet, at Se og Hør havde tilsidesat reglerne om god presseskik og udtalte alvorlig kritik.