Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-195/196

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-195/196

Popermo Forsikring g/s, ved advokat Jørn Frøhlich, har klaget til Pressenævnet over et indslag i udsendelsen ”Kontant” bragt af Danmarks Radio den 29. marts 2005 samt forlangt, at indslaget fjernes fra Danmarks Radios hjemmeside, idet selskabet finder, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget omhandlede en familie, der som forsikringstager i Popermo Forsikring g/s havde fået problemer som følge af en større vandskade i huset med efterfølgende skimmelsvampeangreb. Familien blev i de følgende måneder genhuset flere gange, og indslagets synspunkt var, at Popermo Forsikring g/s ikke levede op til sit ansvar med effektivt og hurtigt at udbedre skaderne på huset, og at selskabet bevidst trak sagen i langdrag til stor gene for den pågældende familie.

Indslaget indeholdt uddrag af en båndet telefonsamtale mellem journalist Lisbeth Kølster og direktør i Popermo Forsikring g/s, Klaus Delman, hvori det hed

Delman: Vi er jo et nicheselskab Så vi har jo ikke brug for et godt eller et dårligt presseimage overhovedet. Vi er et nicheselskab, som handler med politifolk og retsvæsenets folk, ikke Der er jo ingen almen interesse i en sag af den art.

Journalist: Du mener, at I har jeres kunder under alle omstændigheder?

Delman: Ja, det vil jeg tillade mig at gå ud fra. Det kan selvfølgelig lyde lidt arrogant, især hvis du citerer mig for det Øh, det er klart, så Men det vil jeg tillade mig at gå ud fra.

Journalist: Altså; I har en naturlig kundekreds hos politi og domstole?

Delman: Det kan man roligt sige, at det har vi. Uanset om du bringer den her sag eller ej.

Under interviewet med journalisten oplyste direktør Klaus Delman med det samme, at han ikke ønskede at kommentere den konkrete sag eller i øvrigt at medvirke i udsendelsen. Han oplyste endvidere, at sagen efter hans opfattelse ikke havde almen interesse, da der var tale om en meget sjælden forekommende skadetype.

Direktør Klaus Delman fik ikke af journalisten at vide, at telefonsamtalen blev optaget. Han blev imidlertid opmærksom herpå, da der sidst i interviewet lød et klik. Journalisten bekræftede herefter på direktørens forespørgsel, at interviewet af kontrolhensyn blev optaget. Direktør Klaus Delman gjorde opmærksom på, at han gik ud fra, at båndet ikke blev benyttet i udsendelsen.

Danmarks Radio har bekræftet, at direktøren med det samme oplyste, at han hverken ønskede at kommentere den konkrete sag eller i øvrigt medvirke i udsendelsen, samt at den konkrete sag efter hans opfattelse ikke havde nogen almen interesse.

Under interviewet tilkendegav journalisten afslutningsvis, at Danmarks Radio sandsynligvis ikke ville bruge optagelsen af interviewet.

Popermo Forsikring g/s har anført, at det er i strid med god presseskik at viderebringe båndoptagelsen i tv-udsendelsen, uden at direktør Klaus Delman på forhånd gav sit samtykke hertil.

Popermo Forsikring g/s har endvidere anført, at journalisten ikke oplyste, at telefonsamtalen blev optaget.

Popermo Forsikring g/s har endelig henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2004-6-35 og har i den forbindelse anført, at der ikke under interviewet er fremkommet oplysninger af en sådan betydning for sagen, at hensynet til direktør Klaus Delman må vige for den samfundsmæssige interesse, der er knyttet til det pågældende emne.

Danmarks Radio har bestridt, at god presseskik er tilsidesat, og har peget på, at udsendelsen ”Kontant” er et forbrugerprogram, som sætter fokus på forbrugernes dagsorden, følger deres klager, kommer med gode råd, undersøger og giver overblik.

Danmarks Radio har anført, at ordet ”sandsynligvis” ikke

kan tages som et tilsagn fra journalisten, og at tilkendegivelsen alene skal anses for en journalistisk vurdering i den daværende fase i arbejdet med indslaget.

Danmarks Radio har videre anført, at Pressenævnet i kendelsen i sag nr. 2004-6-35 anerkender, at båndoptager i dag anses som et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at det derfor ikke er i strid med god presseskik, at et interview optages på bånd, uden at journalisten har gjort opmærksom på det. Det fremgår endvidere af båndudskriften, at direktør Klaus Delman var klar over, at han talte med en journalist, at hans udtalelser kunne blive citeret, og at sagen kunne blive genstand for et indslag.

Endvidere har Danmarks Radio anført, at direktør Klaus Delman under interviewet fremkom med den væsentlige oplysning, at Popermo Forsikring g/s ikke mener, det kan skade selskabet, at der fremkommer medieomtale, som kan give selskabet et dårligt image. En sådan holdning er af interesse for selskabets kunder, der kan risikere at ende i samme situation. Det bestyrker betydningen af udtalelsen, at den kommer fra selskabets direktør. Danmarks Radio finder på denne baggrund, at udtalelsen har klar samfundsmæssig interesse, og at den kun kan dokumenteres gennem udsendelse af den båndede telefonsamtale. En direktør for et selskab af ikke ubetydelig størrelse må tåle, at hans udtalelser om selskabets forhold eksponeres i massemedierne.

Om Pressenævnets kendelse i sag nr. 2004-6-35, som Popermo Forsikring g/s har henvist til i sin klage, har Danmarks Radio anført, at telefonsamtalen med direktør Klaus Delman adskiller sig fra interviewet i den pågældende sag, hvor der var tale om en lang telefonsamtale med en almindelig medarbejder i Vejdirektoratet, efter at mediet havde indhentet udtalelser fra direktoratets pressechef og fået afslag på uddybning fra direktoratets direktør. Medarbejderen udtalte sig alene om betydningen af, om der har været et vist antal klager, og generelt om direktoratets opgave med at drive rastepladser.

Danmarks Radio har henvist til Pressenævnets årsberetning 2004, s. 22, hvor det bl.a. er anført, at der utvivlsomt må være videre rammer for medierne i forhold til optagelse og afspilning af telefonsamtaler med personer, der har en overordnet funktion og er vant til kontakt med pressen.

Endelig har Danmarks Radio oplyst, at mediet på baggrund af klagen har indskærpet, at der altid skal ringes tilbage til personer, som har fået at vide, at de er blevet optaget på bånd, og hvor der har været usikkerhed, om båndoptagelsen de facto vil blive anvendt i udsendelsen, hvis det ender med at være tilfældet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Michael Ulveman, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler

Da en båndoptager i dag anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab til brug ved telefoninterviews, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet med direktør Klaus Delman blev optaget på bånd, uden at journalisten af egen drift gjorde opmærksom på det.

Nævnet lægger til grund, at direktør Klaus Delman var bekendt med, at han talte med en journalist fra Danmarks Radio, og at han indledningsvis tilkendegav, at han ikke ønskede at kommentere den konkrete sag eller i øvrigt at medvirke i udsendelsen, og tilkendegav, at sagen efter hans opfattelse ikke havde almen interesse. Popermo Forsikring har ikke gjort gældende, at journalisten inden interviewet gav tilsagn om, at man ikke ville benytte samtalen i en udsendelse.

På baggrund af parternes divergerende oplysninger og Pressenævnets begrænsede muligheder for bevisbedømmelse kan nævnet imidlertid ikke vurdere, om der ved telefoninterviewets afslutning blev givet direktør Klaus Delman et tilsagn om, at optagelsen ikke ville blive benyttet i indslaget.

Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i at omtale et forsikringsselskabs forhold til dets kunder og pressen. Hensynet til beskyttelse af direktør Klaus Delman, der ikke ønskede at medvirke i indslaget, findes at måtte vige for den samfundsmæssige interesse, der er knyttet til omtalen af forsikringsselskabet. Nævnet lægger herved også vægt på, at det var forsikringsselskabets direktør, der blev interviewet, og at direktøren var klar over, at han talte med en journalist fra Danmarks Radio. Direktøren må som følge af sin overordnede funktion antages at være bekendt med mediernes arbejdsmetoder og vant til pressekontakt.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for tilsidesættelse af god presseskik, og nævnet finder heller ikke grundlag for at pålægge Danmarks Radio at fjerne indslaget fra sin hjemmeside eller beklage det.

Afgjort den 23. august 2005.

Resumé

Klager – et forsikringsselskab – har klaget over et indslag bragt af Danmarks Radio.

Da en båndoptager i dag anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab til brug ved telefoninterviews, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet med direktør [A] blev optaget på bånd, uden at journalisten af egen drift gjorde opmærksom på det.

Nævnet lagde til grund, at direktør [A] var bekendt med, at han talte med en journalist fra Danmarks Radio, og at han indledningsvis tilkendegav, at han ikke ønskede at kommentere den konkrete sag eller i øvrigt at medvirke i udsendelsen, og tilkendegav, at sagen efter hans opfattelse ikke havde almen interesse. Klager havde ikke gjort gældende, at journalisten inden interviewet gav tilsagn om, at man ikke ville benytte samtalen i en udsendelse.

På baggrund af parternes divergerende oplysninger og Pressenævnets begrænsede muligheder for bevisbedømmelse kunne nævnet imidlertid ikke vurdere, om der ved telefoninterviewets afslutning blev givet direktør [A] et tilsagn om, at optagelsen ikke ville blive benyttet i indslaget.

Pressenævnet fandt, at der var en samfundsmæssig interesse i at omtale et forsikringsselskabs forhold til dets kunder og pressen. Hensynet til beskyttelse af direktør [A], der ikke ønskede at medvirke i indslaget, fandtes at måtte vige for den samfundsmæssige interesse, der var knyttet til omtalen af forsikringsselskabet. Nævnet lagde herved også vægt på, at det var forsikringsselskabets direktør, der blev interviewet, og at direktøren var klar over, at han talte med en journalist fra Danmarks Radio. Direktøren måtte som følge af sin overordnede funktion antages at være bekendt med mediernes arbejdsmetoder og vant til pressekontakt.

Pressenævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for tilsidesættelse af god presseskik, og nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge Danmarks Radio at fjerne indslaget fra sin hjemmeside eller beklage det.