Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-173

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-173

[K] har ved advokat Lars Thousig Jensen klaget til Pressenævnet over en artikel i Ugepressen Djursland den 22. februar 2005, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Følgende fremgår af bladets forside

” Ny leder har en dom

Institution [X]s nye daglige leder blev for et halvt år siden dømt for underslæb og mandatsvig. Lederen bliver i sit job, mens kommunen skærper sit opsyn.”

Artiklen inde i bladet har følgende ordlyd

” Ny leder af børnetilbud har dom for underslæb

EBELTOFT - [X]s nye daglige leder tilstod mandatsvig og underslæb for kun et halvt år siden. Hun siger, at [X] vidste besked med det hele, før hun blev ansat.

Fritidstilbuddet [X] i Ebeltoft har som ny daglig leder ansat en kvinde, der for et halvt år siden blev dømt for mandatsvig og underslæb ved retten i Viborg. Det får Ebeltoft kommune til at skærpe opsynet med [X], for selvom kommunen ikke selv har ansat kvinden, betaler den i praksis hendes løn over de i alt 300.000 kroner, som [X] hvert år modtager af Ebeltoft kommune.

For præcis et halvt år siden havde anklageren i Viborg sat tre dage af til at afhøre vidner i sagen, som politiet havde efterforsket i ni måneder. I praksis blev det dog ikke nødvendigt at høre vidnerne, for kvinden tilstod mandatsvig og underslæb.

I retten erkendte hun, at hun havde brugt en check på 3.300 kroner, som hendes daværende institution havde fået af Viborg Håndboldklub. Hun indrømmede også, at institutionen havde betalt en privat internet-regning på 6.825 kroner, ligesom hun erkendte at have brugt institutionens mobiltelefon til at tale med sin søn, der befandt sig i Norge. Samtidig tilstod hun, at institutionen havde betalt benzin for i alt 3.000 kroner, som hun havde brugt til at køre privat for.

Hun blev idømt en betinget og tidsubestemt dom med en prøvetid på 12 måneder. Dermed er prøvetiden ikke udstået nu, hvor kvinden er dukket op i Ebeltoft.

Skærpet tilsyn

I Ebeltoft kommune betoner både børne- og kulturchef[A]og udvalgsformand[B](V), at kvinden er ansat af institutionen [X] og ikke af Ebeltoft kommune. Men kommunen vil alligevel holde grundigt øje med sagen, for en væsentlig del af Ebeltoft kommunes årlige støtte til [X] går til at aflønne den daglige leder.

”Vi betaler i alt 300.000 kroner om året for at holde huset kørende, og for at det kan ske, skal der være en daglig leder. Men det er foreningen [X], der ansætter folk, og vi er uden indflydelse på, hvem de ansætter”, siger A.

”Ligesom vi gør andre steder, hvor vi udbetaler tilskud, vil jeg være opmærksom på, om tingene nu også køre rigtigt. Det gør vi i øvrigt altid, men det kan meget vel være, at vi vil skærpe opmærksomheden med [X] i kraft af det her. Vi har ikke selv ansat personen, men det er da klart, at vi rynker brynene og skærper opmærksomheden på husets aktiviteter”, siger han.

Udvalgsformand[B]er meget overrasket, men i øvrigt helt enig med A.

”Det må jeg nok sige. Det er noget af en melding af få. Jeg vil nu tage kontakt med nogle af folkene bag [X] og få sikkerhed for, at de har styr på det her. Folk skal have en chance, og det er også vigtigt for mig at sige, at det jo ikke er en dom, som hun har fået her i byen. Vi har bare også et ansvar for, at pengene bliver brugt efter bogen”, siger han.

Huset vidste besked

Selv siger sagens hovedperson, at [X]s stifter og kunstneriske leder[C]vidste fuld besked med dommen, før hun ansatte hende. Hun siger desuden, at hun blev kontaktet af C, ikke omvendt.

”Det ved[C]alt om. Hun har fra første dag kendt alt til mit forløb i Viborg. Og jeg tror da ikke, at hun ville have henvendt sig, hvis hun ikke havde tiltro til mig”, siger [X]s nye daglige leder.

Som noget helt nyt siger hun nu desuden, at hun i starten kun er blevet ansat i tre måneder. At stillingen skulle være tidsbestemt eller med nogen prøvetid har hun ikke tidligere sagt offentligt.

”C og jeg har lavet en aftale om, at det kan blive en fast stilling, hvis det kører godt. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor alt det her nu skal være så interessant. Jeg synes selv, at [X] er langt mere interessant”, siger [X]s nye daglige leder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra C, der netop nu er i Caribien. [X]s bestyrelsesformand[D]siger, at det først nu er gået op for bestyrelsen, at lederen havde en sag fra sin fortid.

”Vi gør ikke noget, i hvert fald ikke i første omgang. Vi må stole på[C]og hendes mangeårige kendskab til den nye leder. Hun får i øvrigt ikke noget med økonomien at gøre, så jeg kan ikke se den store risiko”, siger D.”

[K] har ved advokat Lars Thousig Jensen anført, at artiklen er i strid med god presseskik, idet den mistænkeliggør hende i hendes nuværende arbejde, og er en uhørt personforfølgelse. Endvidere anfører [K], at artiklen udgør en krænkelse af privatlivets fred.

Advokat Lars Thousig Jensen har anmodet om, at der ikke sker offentliggørelse af kendelsen, såfremt Pressenævnet udtaler kritik i sagen.

Ugepressen har anført, at offentligheden har en interesse i sagen, idet kommunen yder tilskud til institutionen [X], og idet [K]s dom omhandler forhold begået i samme type stilling som den, hun har tiltrådt hos [X]. Af disse grunde mener Ugepressen, at det er berettiget at omtale den tidligere straffesag.

Ugepressen har videre anført, at artiklen ikke krænker [K], idet hendes navn ikke står anført i artiklen. For så vidt angår [K]s klage over, at Ugepressen har krænket privatlivets fred ved at omtale straffedommen, anfører Ugepressen, at dette ikke er tilfældet, idet dommen blev afsagt i et offentligt retsmøde.

Endelig har Ugepressen anført, at [K] har haft mulighed for at udtale sig til bladet, hvorfor kontradiktionsprincippet er iagttaget.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser, som kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Endvidere følger det af de vejledende regler, at en domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en tidligere straffedom.

Pressenævnet finder, at det uanset at [K] ikke nævnes ved navn i artiklen, er åbenbart for folk i det omkringboende område, hvem artiklen vedrører. Pressenævnet finder endvidere ikke, at der har været en sådan offentlig interesse i omtalen af [K]s dom, at der var belæg for at skrive artiklen om samme, hvorfor nævnet finder, at god presseskik er tilsidesat og udtaler sin kritik heraf.

Henset til advokat Lars Thousig Jensens anmodning om at undlade offentliggørelse af kendelsen i medfør af medieansvarsloven § 49 bestemmer Pressenævnet, at der ikke skal ske offentliggørelse af kendelsen.

Afgjort den 23. august 2005.

Resumé

Klager – en leder af en institution – klagede over en artikel i Ugepressen Djursland.

Pressenævnet fandt, at det uanset at klager ikke blev nævnt ved navn i artiklen, var åbenbart for folk i det omkringboende område, hvem artiklen vedrørte. Pressenævnet fandt endvidere ikke, at der havde været en sådan offentlig interesse i omtalen af klagers dom, at der var belæg for at skrive artiklen om samme, hvorfor nævnet fandt, at god presseskik var tilsidesat og udtalte sin kritik heraf.