Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension af souschef Kirsten Borum\n(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005)

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension – af souschef Kirsten Borum

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005)

Ankestyrelsen gennemførte i 2004 en praksisundersøgelse af sager, hvor der er truffet afgørelse om overgang til førtidspension eller afslag herpå efter lov om social pension § 18.

I undersøgelsen indgår 100 afgørelser fra 34 kommuner og 24 afgørelser fra 8 sociale nævn.

Rapporten om praksisundersøgelsen er udsendt i februar 2005 og kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside, se www.ast.dk under Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Kapitel 1 i rapporten indeholder resumé og anbefalinger.

Hovedresultater fra undersøgelsen

- Kravet om ressourceprofil var godt indarbejdet i pensionssagerne

- I 25 sager var det helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres. Sagerne var behandlet godt og hensigtsmæssigt af kommunerne

- I 25 sager manglede der dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres, eller der var tvivl om dokumentationsgrundlaget. Kommunerne havde ikke belyst muligheden for at forbedre ressourcerne eller begrænse barriererne tilstrækkeligt.

- Borgeren var ikke tilstrækkeligt inddraget i 9 pct. af sagerne. Der var tvivl om inddragelsen i yderligere 13 pct.

Undersøgelsen viser, at der er varierende kvalitet i kommunernes behandling af sager om førtidspension.

Det har blandt andet haft væsentlig betydning for vurderingen, om der er tale om oplagte sager eller ikke-oplagte sager.

Oplagte sager

Undersøgelsen viser, at de oplagte sager, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, er behandlet godt og hensynsfuldt af kommunerne.

Det drejer sig om de tilfælde, hvor det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Sådanne tilfælde er undtaget fra hovedreglen i § 18, hvorefter det kræves, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

I bemærkningerne til lovbestemmelsen beskrives, at det i særlige tilfælde vil være klart, at en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand.

I sådanne tilfælde kan en sag undtagelsesvis behandles efter reglerne om førtidspension, uden at der forinden er iværksat aktiverings- og revalideringstiltag mv. Disse sager defineres også som »glatsager«.

Som eksempler på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at være åbenbar formålsløs, nævnes i lovbemærkningerne personer med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte og prognosen er, at sygdommen er fremadskridende, eller personen har kort levetid.

Af de undersøgte sager, der indgik i Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension efter førtidspensionsreformen, var der 25 sager ud af 97 påbegyndte førtidspensionssager, hvor Ankestyrelsen vurderede, at det på grund af særlige forhold var helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres.

I bilag 5 til rapporten er der med stikord anført indholdet af de 25 sager. Som eksempler kan nævnes

- Tømrer på 57 år, der har fået fjernet halvdelen af tungen på grund af cancer, og som har mistet muskelvæv og vægt i betydeligt omfang efter strålebehandling. Desuden er højre arm stort set ubrugelig efter en behandling– genoptagelse af arbejdet er opgivet

- Kvinde på 65 år med svær knogleskørhed og følger efter 4 mindre blodpropper

- Sygeplejerske på 61 år med alvorlig cancerlidelse med spredning, dårlig prognose

- 59-årig kvinde med betydelige følger efter blodprop

Ikke oplagte sager

I ikke-oplagte sager manglede der i godt en tredjedel af disse sager dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres.

Den generelle regel i pensionslovens § 18 om, at det skal være dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, er således ikke overholdt i et ret betydeligt antal tilfælde.

Kommunerne må have øget opmærksomhed på, at sagsbehandlerne skal oplyse sagerne bedre med hensyn til, om ressourcerne kan forbedres eller barriererne begrænses.

Det skal fremgå, hvilke konkrete jobfunktioner, der er overvejet, og om der har været anledning til at give tilbud om forbedring ved revalidering eller fleksjob.

Sagerne skal oplyses navnlig ved at inddrage borgeren selv, men også ved at fx at inddrage virksomheden, hvor afprøvningen/revalideringen fandt sted. Hvis arbejdsprøvning eller revalidering opgives, skal det fx belyses, hvad der var baggrunden for, at det ikke lykkedes.

Kommunerne har pligt til at sikre, at sagsbehandlerne har den nødvendige socialfaglige viden om regler og praksis til at udføre arbejdet efter arbejdsevnebekendtgørelsen.

Resumé

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension