Kendelser fra Pressenævnet i sag 2004-6-126

Kendelser fra Pressenævnet i sag 2004-6-126

[K] har ved advokat Hanne Biltoft-Knudsen klaget til Pressenævnet over et indslag i forbrugermagasinet ”KONSUM”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Det pågældende indslag blev bragt på DR1 den 30. september 2004. Indslaget vedrørte tre forskellige firmaers reparation af nogle konstruerede fejl på fjernsyn og havde følgende indhold

Vært: Forestil dig, at dit fjernsyn går i stykker. Du kan ikke selv reparere det, så du er tvunget til at overlade det til fagfolk.

Men kan du stole på firmaerne? Finder de fejlene eller endnu værre: Får du lov til at betale for fejl, der slet ikke er der?

Speak: KONSUM har købt tre brugte fjernsyn. Det er tre helt ens apparater fra B&O. Vi tager dem med til EUC i Viborg; det er her, man uddanner tv-reparatører.

(...)

[A] uddanner kommende tv-reparatører. Det er ham, der tester eleverne til eksamen. Han er derfor vant til at konstruere fejl i fjernsyn.

Vi har bedt ham om at indbygge to typiske fejl, der ofte forekommer på netop denne model fra B&O.

Vi vil bede tre forskellige firmaer om at reparere fjernsynene. Kan de finde fejlene, og er kvaliteten af deres arbejde i orden?

( )

Der blev herefter vist et klip om, hvorledes [A] indbyggede fejl i de pågældende apparater. Fejlene bevirkede, at apparaterne ikke kunne tændes, henholdsvis at der kom lyse striber øverst i billedet. Desuden blev strømforsyningen sat løst i stikkontakten. Med skjult kamera blev det herefter optaget, hvorledes tre forskellige reparatører forsøgte at afhjælpe fejlene. I alle tilfælde blev det pågældende firmas navn vist på et skilt i billedfeltets nederste venstre hjørne.

( )

Speak: Nu ankommer det sidste firma: [B]’s TV & Antenneservice.

Endnu en gang har vi sat stikket løst i for at se, om det er noget, reparatøren bemærker. [B]s TV & Antenneservice prøver godt nok at trykke på power-knappen. Men da han drejer tv’et, falder stikket helt ud af kontakten, og det er ikke noget, han bemærker. Han går altså i gang med at reparere et tv uden med sikkerhed at vide, om det bare mangler strøm fra kontakten.

Vores kunde tilbyder at hjælpe med at bære tv’et ned på gaden, hvis ikke det kan repareres på stedet.

(...)

Reparatøren afviser - at det er nødvendigt at tage tv’et med - og reparationen tager da heller ikke lang tid; hele modulet med vores to fejl bliver skiftet ud med et andet. På intet tidspunkt måler han på fjernsynet.

Nu opdager reparatøren, at der er problemer med tv’et power-knap.

Han spørger kunden, om denne har en spids ting f.eks. en tændstik, da power-knappen er i stykker.

Speak: Men hvordan er det lige, at en tændstik kan bruges som reservedel i et B&O-fjernsyn?

(...)

Han reparerer altså knappen ved at sætte en tændstik i klemme, som nu stikker ud af fronten på kundens B&O-fjernsyn.

Nu er der gået 12 minutter, siden reparatøren ankom. Han er færdig med reparationen og kontrollerer nu billedet.

(...)

Men der er stadig hvide striber i toppen af billedet. Alligevel mener reparatøren altså, at fjernsynet nu er i orden.

(...)

Herefter fulgte et indslag med [A], som kontrollerede, om de indbyggede fejl var blevet udbedret.

Vært: [B]s TV, de har kigget på fjernsynet her – hvordan er det gået?

[A]: Ja, det synes jeg ikke er gået helt så godt. Hele modulet her er blevet skiftet ud, men der er lidt problemer med det modul her. For det første er der skiftet nogle kondensatorer. Det er også i orden, men de der komponenter er med en forkert spænding på. Det er ikke B&O’s mål. De skal være på 40 volt, og de er kun på 25 volt.

Vært: Hvad med fejl nr. 2; det var transistoren herinde?

[A]: Ja, den er så i orden, fordi hele modulet er blevet skiftet, så den virker fint. Så er der en anden kedelig ting: Engang tidligere, der er der gået nogle små sikringsmodstande, som ligger her nedenunder. Nogle ganske små sikringsmodstande, som er lagt på for at beskytte, hvis der sker kortslutning, så der ikke opstår brand. Og de er blevet kortsluttet.

Vært: Dvs., man har fjernet den sikring, som egentlig er der for at beskytte fjernsynet f.eks. mod brand.

[A]: Ja, to sikringer er væk.

Vært: Hvad synes du om det?

[A]: Det er rigtig dårligt – det er rigtig dårligt. Sådan noget må ikke finde sted.

Ja, de får den til at virke ved at skifte et modul, der er fejlbehæftet; sat forkert komponent i og lavet konstruktive ændringer på sikringskredsløbene. Det er under al kritik. Det burde ikke finde sted.

Vært: Så skal du se her: Foran, der har man været ved at reparere power-knappen hernede. Man har sat en tændstik i.

[A]: Ja, det kan jeg godt se, ja.

Vært: Hvad synes du om det?

[A]: Ja, det er også lidt underlødigt. Man bør skifte afbryderen eller smøre den op, så den virker.

( )

Speak: [B]s TV & Antenneservice var hurtige; reparatøren skiftede hele modulet, hvor begge fejl var indbyggede. Men det nye modul havde en alvorlig fejl: To sikringsmodstande var luset over – de var altså kortsluttede og fungerede ikke længere som sikringer. Desuden havde billedet tydelige hvide striber i toppen. Hvad siger [B]s TV & Antenneservice til det?

Herefter fulgte et interview med [K], ejer af [B]s TV & Antenneservice.

[K]: Efter min bedste overbevisning er modulet i orden, da jeg kommer med det.

Vært: Men det er det jo ikke – det er et defekt modul?

[K]: Jamen det er ikke defekt, det er et modul, der er genrepareret, og det kan jeg ikke se, at der er noget galt i.

Vært: Jamen, der er jo en fejl på modulet – bl.a. er to sikringsmodstande luset over.

[K]: Det er rigtigt, men på et sådant modul der sidder der ca. 100 komponenter, og jeg har simpelthen ikke opdaget det.

Hvis vi ser her bagpå, så er der to små overlusninger, der kan forekomme, og vi har simpelthen ikke opdaget det. Havde vi gjort det, havde vi selvfølelig lavet det. Det er et modul, jeg har taget fra et andet apparat og repareret, som vi nu plejer, og jeg beklager selvfølgelig, at det er sket, men jeg har virkelig ikke opdaget det. Men der er et års garanti, og er der noget som helst, så bliver det lavet, uden at det koster noget.

Vært: Men kunden opdager jo ikke, at der er luset to sikringsmodstande over.

[K]: Næh, men det er der ingen af os, der opdager.

Speak: Noget andet, der heller ikke blev opdaget, var de hvide prikker i toppen af billedet.

[K]: Jeg så ikke den fejl der, men normalt så vil jeg jo sætte mig ned og snakke med kunden i fem minutter og lige prøve billedet af.

Vært: Men hvorfor fortæller du ikke kunden, at du i princippet ikke har tid til at lave reparationen ordentligt?

[K]: Det er ikke typisk det der, at der kun er 20 minutter.

Vært: Jamen, du fortæller ikke kunden på noget tidspunkt, at du ikke har tid til det her.

[K]: Jeg prøver på at lave apparatet på stedet, fordi jeg mener, at det er bedst for kunden, at apparatet bliver lavet på stedet.

Vært: Jamen, er det ikke bedst for kunden, at du reparerer fjernsynet?

[K]: Jo, men ellers så er kunden meget velkommen til at ringe igen, og så kommer vi lige og laver den lille efterjustering, der er nødvendig. Det er kun en lillebitte efterjustering, der tager få sekunder nærmest.

Vært: Kunne du så ikke have gjort det oppe i lejligheden?

[K]: Jamen, jeg opdagede det simpelthen ikke lige på det tidspunkt der. Det var én millimeter i toppen af billedet, at der var en tynd stribe.

[K] har oplyst, at han på grund af vanskelige parkeringsforhold blev 15 minutter forsinket i ankomsten til den pågældende reparation. Kunden oplyste at være nødt til at forlade lejligheden 15 minutter efter hans ankomst, og [K] havde derfor kun meget begrænset tid til at udføre reparationen.

Han observerede indledningsvis, at stand by-knappen lyste, hvorfor der måtte være strøm på apparatet. Dette kan skyldes, at strømforsyningen kun var taget halvt ud af stikket, således at der periodevis var strøm på apparatet.

Udover de konstruerede fejl var der på dette apparat en defekt power-knap. Denne fejl blev afhjulpet midlertidigt med en tændstik, idet klokken nærmede sig det tidspunkt, hvor kunden angiveligt skulle forlade lejligheden. [K] gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at der var tale om en midlertidig foranstaltning.

Han konstaterede ikke, at der var lyse striber øverst i billedet, idet der var et kraftigt modlys i lejligheden. Kunden bekræftede på hans forespørgsel, at billedet var tilfredsstillende.

Inden [K] forlod lejligheden, anmodede han endvidere kunden om igen at kontakte ham, hvis der skulle vise sig problemer, men dette fremgår ikke af indslaget.

[K] fandt det ikke nødvendigt at tage apparatet med, idet reparationen kunne udføres på stedet, og idet han i øvrigt var parkeret langt væk, ligesom kunden havde travlt.

[K] har gjort gældende, at det er i strid med god presseskik, at optagelserne blev foretaget med skjult kamera. Optagelserne tjener således ikke en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til ham, ligesom den fornødne journalistiske dokumentation ville kunne have været fremskaffet på anden vis.

Efter at være gjort bekendt med, at der var foretaget optagelser med skjult kamera, erkender han at have frasagt sig muligheden for identitetssløring. Han har imidlertid ikke på noget tidspunkt inden udsendelsen trods klare anmodninger herom fået lejlighed til at gennemse de skjulte optagelser. Han mente ikke at have noget at skjule. Han er imidlertid en ikke-medievant person, som ikke tænkte på, at indslag på TV bliver redigeret og klippet, således at det fulde forløb ikke nødvendigvis bliver vist i udsendelsen. Han kendte heller ikke til betingelserne for anvendelse af skjult kamera, herunder om adgangen til at gennemse optagelserne inden visning.

Han har anført, at det bør kræves, at den, der afsløres med skjult kamera, får mulighed for at gennemse indslaget og kommentere dette. Det siger sig selv, at dette kriterium ikke er opfyldt ved et efterfølgende interview, hvor han i realiteten slet ikke ved, hvad han kommenterer, i og med at han ikke kan få adgang til at se det sammenklippede og redigerede indslag, som vil blive vist i udsendelsen. Han mener således ikke at have haft fornøden mulighed for at kommentere indholdet af den skjulte optagelse, jf. Pressenævnets kendelse nr. 130/2000.

Han har videre anført, at DR i sin svarskrivelse af 7. oktober 2004 har anerkendt, at det er korrekt, at hans anmodning om at gennemse udsendelsen blev afvist. I skrivelsen har DR derudover anført, at han accepterede dette. Dette er en sandhed med modifikationer.

For det første er han som nævnt en ikke-medievant person, der ikke kender konsekvenserne af at medvirke i et program som Konsum. For det andet sendte han faktisk den 28. september 2004 - altså to dage før udsendelsesdagen - en skrivelse til DR med anmodning om, at udsendelsen blev standset. Dette var DR bekendt med før programmets udsendelse torsdag den 30. september kl. 20. På trods heraf valgte DR at sende programmet, og på trods heraf valgte DR ikke at omtale hans henvendelse, for eksempel en speak forud for programmets start.

Han har anført, at han således ikke har givet sit samtykke til udsendelsen.

Han har endvidere anført, at det ikke er i overensstemmelse med Konsums sædvanlige praksis, at firmanavnet vises på skærmen i længere tid.

Vedrørende kravet om genmæle har han gjort gældende, at der i programmet forekommer oplysninger af faktisk karakter, der både er ukorrekte, vildledende, og dersom de tages for pålydende, endvidere egnede til at påføre ham skade af betydning. Som følge heraf er han tillige berettiget til genmæle, jf. Medieansvarslovens § 36.

Han har herom nærmere anført, at der efterfølgende på Konsums hjemmeside har udviklet sig en faglig debat, hvor de tekniske synspunkter, som er fremført af EUC, drages i tvivl. Ifølge denne debat er der ikke grundlag for at miskreditere hans faglige ekspertise og den af ham udførte reparation.

DR har oplyst, at Konsum er et kritisk forbrugermagasin, der ser det som sin opgave at afprøve, om forretninger og handlende lever op til forbrugernes tillid. Magasinet undersøger, om forbrugerne får det, de betaler for - blandt andet ved at købe varer og serviceydelser på helt almindelige vilkår.

DR overvejer nøje brugen af skjult kamera, og dette er også sket i dette tilfælde. Indslaget tjener en klar samfundsmæssig interesse, og den journalistiske dokumentation kunne meget vanskeligt tilvejebringes uden brug af skjult kamera.

DR har bestridt [K]s fremstilling af de faktiske omstændigheder omkring optagelserne

DR havde således telefonisk udtrykkeligt anmodet ham om at afhente TV’et med henblik på reparation. Han valgte imidlertid på trods heraf at reparere fjernsynet på stedet vel vidende, at han kun ville have kort tid til at udføre reparationen.

DR har videre oplyst, at [K] på intet tidspunkt har meddelt ”TV-ejeren”, at denne kunne ringe til ham igen, hvis der måtte vise sig problemer. DR har i den forbindelse oplyst, at optagelserne dækker hele forløbet, fra klager ankom til ejendommen, til han forlod den igen. Der blev således også optaget i entré-området, om end de viste optagelser alene stammer fra lejlighedens stue, og [K] gav på intet tidspunkt et sådant tilsagn.

Konsum identificerer altid tydeligt hvilke firmaer, der udfører en given opgave på hvilken måde. Det er derfor i overensstemmelse med programmets praksis at vise firmanavnet på skærmen.

DR har anført at have indhentet [K]s samtykke til brugen af de skjulte optagelser. Han blev tilbudt sløring, men afslog dette. Det er DR’s opfattelse, at [K] dermed har meddelt sit samtykke til at bringe optagelsen.

I brevet af 28. september 2004 meddelte [K], at han fandt optagelsen og spots til udsendelsen krænkende. Han henviste endvidere til Straffelovens § 264 a og forlangte genmæle. Brevet indgik i DR den 30. september 2004 og var redaktionen i hænde, få timer før udsendelsen påtænktes bragt. Brevet gav ikke anledning til, at udsendelsen blev standset, og DR fandt ikke, at brevet indeholdt oplysninger, som burde føre til, at [K]s tidligere samtykke ikke kunne anses som bindende.

DR har videre anført, at [K] ved det efterfølgende interview fik lejlighed til at fremføre sine bemærkninger. Interviewet foregik på rimelige vilkår, og [K] kom til orde på en måde, som er i overensstemmelse med god presseskik.

Om udsendelsen har DR i øvrigt anført, at [K] ikke har udført en forsvarlig reparation, idet han isatte et brugt modul, der var behæftet med en fejl, som gjorde det direkte brandfarligt.

DR har bestridt, at der skulle gælde en almindelig regel om, at medvirkende har ret til at gennemse optagelser inden offentliggørelse. En sådan almindelig regel gælder heller ikke for optagelser foretaget med skjulte kamera. Det er derfor ikke i strid med god presseskik, at [K] ikke fik lejlighed til at se optagelserne, før udsendelsen blev bragt.

DR har afvist, at [K] skulle have krav på genmæle. Konsum har foretaget en realistisk undersøgelse af en TV-reparation, og DR har indhentet den fornødne ekspertbistand fra B&O samt Viborg Tekniske Skole med henblik på at sikre, at de indbyggede fejl er autentiske og almindeligt forekommende. Ved det efterfølgende interview, hvor [K] fik lejlighed til at udtale sig, fik han også forelagt de faktiske oplysninger i sagen. Han har derfor ikke krav på genmæle.

DR finder i øvrigt ikke grundlag for at betvivle EUC’s kompetence.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult kamera, uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, hvorom parterne er uenige. Dette gælder således med hensyn til den uenighed, der består vedrørende gennemførelsen af de interviews, som DR har optaget med [K], efter at optagelsen med skjult kamera havde fundet sted.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max Hansen – udtaler herefter

Vi finder, at DR ikke har været berettiget til at offentliggøre de foretagne optagelser med skjult kamera uden at have sikret sig accept hertil. Vi lægger herved vægt på, at DR ikke har dokumenteret, at [K] har haft mulighed for at kommentere indholdet af de skjulte optagelser forud for offentliggørelsen. Vi udtaler derfor kritik af DR.

Et medlem – Bo Maltesen – udtaler

Jeg finder, at det af begge parters forklaring fremgår, at [K] dels har afvist DRs tilbud om at lade sig sløre i optagelserne med skjult kamera, dels har accepteret at deltage i et efterfølgende interview om det, der foregik i disse optagelser.

Jeg finder derfor, at DR ikke har tilsidesat god presseskik ved at anvende skjult kamera.

Da [K] i det efterfølgende interview har haft lejlighed til at svare på de kritikpunkter, der blev rejst i optagelserne med skjult kamera, finder jeg, at DR heller ikke på dette punkt har handlet i strid med god presseskik.

Alle fire medlemmer udtaler i øvrigt

Pressenævnet finder, at debatten på Konsums hjemmeside ikke har en karakter, der kan så tvivl om de faktiske oplysninger, der er lagt til grund for tv-reparationerne. Nævnet finder derfor, at [K] ikke er berettiget til genmæle.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik af DR.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende

” Kendelse fra Pressenævnet

Den 30. september 2004 blev der på DR1 i forbrugermagasinet KONSUM bragt et indslag, optaget med skjult kamera, vedrørende tre forskellige firmaers reparation af nogle konstruerede fejl på fjernsyn. [K] har som ejer af et af firmaerne klaget til Pressenævnet, idet han finder at god presseskik er tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult kamera, uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, hvorom parterne er uenige. Dette gælder således med hensyn til den uenighed, der består vedrørende gennemførelsen af de interviews, som DR har optaget med [K], efter at optagelsen med skjult kamera havde fundet sted.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max Hansen – udtaler herefter

Vi finder, at DR ikke har været berettiget til at offentliggøre de foretagne optagelser med skjult kamera uden at have sikret sig accept hertil. Vi lægger herved vægt på, at DR ikke har dokumenteret, at [K] har haft mulighed for at kommentere indholdet af de skjulte optagelser forud for offentliggørelsen. Vi udtaler derfor kritik af DR.

Et medlem – Bo Maltesen – udtaler

Jeg finder, at det af begge parters forklaring fremgår, at [K] dels har afvist DRs tilbud om at lade sig sløre i optagelserne med skjult kamera, dels har accepteret at deltage i et efterfølgende interview om det, der foregik i disse optagelser.

Jeg finder derfor, at DR ikke har tilsidesat god presseskik ved at anvende skjult kamera.

Da [K] i det efterfølgende interview har haft lejlighed til at svare på de kritikpunkter, der blev rejst i optagelserne med skjult kamera, finder jeg, at DR heller ikke på dette punkt har handlet i strid med god presseskik.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik af DR.

København, den 19. maj 2005.

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.”

Afgjort den 19. maj 2005.

Resumé

Klager – en tv-reparatør – klagede over en tv-udsendelse i Danmarks Radio, hvor der blev anvendt skjult kamera, samt at Danmarks Radio havde afvist at bringe et genmæle.

Pressenævnet fandt det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult kamera, uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet bemærkede, at nævnet ikke havde mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, hvorom parterne var uenige. Dette gjaldt således med hensyn til den uenighed, der bestod vedrørende gennemførelsen af de interviews, som Danmarks Radio havde optaget med klager, efter at optagelsen med skjult kamera havde fundet sted.

Tre medlemmer fandt, at Danmarks Radio ikke havde været berettiget til at offentliggøre de foretagne optagelser med skjult kamera uden at have sikret sig accept hertil. De lagde herved vægt på, at Danmarks Radio ikke havde dokumenteret, at klager havde haft mulighed for at kommentere indholdet af de skjulte optagelser forud for offentliggørelsen. De udtalte derfor kritik af Danmarks Radio.

Et medlem fandt, at det af begge parters forklaring fremgik, at klager dels havde afvist Danmarks Radios tilbud om at lade sig sløre i optagelserne med skjult kamera, dels havde accepteret at deltage i et efterfølgende interview om det, der foregik i disse optagelser.

Han fandt derfor, at Danmarks Radio ikke havde tilsidesat god presseskik ved at anvende skjult kamera.

Da klager i det efterfølgende interview havde haft lejlighed til at svare på de kritikpunkter, der blev rejst i optagelserne med skjult kamera, fandt han, at Danmarks Radio heller ikke på dette punkt havde handlet i strid med god presseskik.

Alle fire medlemmer fandt, at debatten på Konsums hjemmeside ikke havde en karakter, der kunne så tvivl om de faktiske oplysninger, der var lagt til grund for tv-reparationerne. Nævnet fandt derfor, at klager ikke var berettiget til genmæle.

Der afsagdes kendelse efter stemmeflertallet.

Dissens