Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-82/90

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-82/90

Viborg Amt/Sygehus Viborg har ved advokat Michael Christiani Haveman klaget til Pressenævnet over en udsendelse den 29. april 2004 og en artikel den 28. april 2004 på Danmarks Radios hjemmeside, DR Online, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat. Man har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Udsendelsen blev indledt med følgende citat af overlæge Michael von Magnus, Sundhedsstyrelsen

”Vi må se i øjnene, at nogle læger er bedre end andre. I kender alle de læger, som I ikke selv vil lade jer behandle af - og I kender de sygehuse, hvis optageområde I med neglene vil trække jer ud af, den dag det går galt”.

Herefter hed det blandt andet i udsendelsen

Speak : ”Hvert år dør eller skades tusindvis af danske patienter på grund af lægers fejl. Lægerne ved ofte, hvor fejlene begås og af hvem. De ved på hvilke sygehuse risikoen for patienterne er størst. Sygehusene ved det også, og Sundhedsstyrelsen ved det. Men patienterne må ikke se disse oplysninger. Lægerne modsætter sig, at offentligheden får indsigt i deres resultater. Da [A] skal ind til en livsvigtig operation, ved han derfor heller ikke, at han er på vej ind på et sygehus, hvor resultaterne med operationen ikke er gode. For mange patienter er døde efter operationen. Han får heller ikke at vide, at lægerne er blevet advaret mod at udføre operationerne.

[B], ægtefælle til [A] : Det er jo dybt, dybt rystende, at læger ikke har denne her selverkendelse, som skal til for at sige, jamen her bør jeg stoppe og sende den her patient videre til en, som virkelig virkelig er dygtig til det her.

Speak : Flere undersøgelser viser, at uerfarne læger har flere fejl og udsætter patienter for en større risiko. Alligevel går læger i gang med vanskelige operationer, som de ikke har nok erfaring i, og som de derfor ikke magter. Det koster menneskeliv. Men det ved [A) ikke noget om, da han bliver indlagt”.

[B] fortalte herefter, hvorledes ægtefællens sygdom blev opdaget. Herefter hed det

Speak : ”Og det er kræft. Kræften sidder øverst i mavesækken tæt på spiserøret. [A]s operation er meget sjælden og kompliceret. Derfor bør den kun udføres af specialister. Kirurgen er ikke specialist. Han udfører kun operationen få gange om året. Alligevel går han i gang med [A].

R.H. : Han nævner bare, at de er dygtige, og at de har den her landsdelsfunktion altså og derved underforstået, at de jo så er dygtige, når de har den.

Interviewer : Fortæller lægen jer noget om, hvor ofte han udfører denne her operation?

R.H. : Nej, det var vi slet ikke inde på.

Speak : Lægen oplyser familien om, at han fjerner al kræften under operationen. Men da familien flere måneder senere ser patientjournalen, kan de se, at lægen ikke fjernede det hele.

R.H. : Jamen, det er lig med en dødsdom i forbindelse med den her kræftsygdom. Altså der er jo ingen chancer for at fjerne det kræft, som er tilbage. Man kan jo ikke fjerne det med kemoterapi eller stråling. Så det er jo det samme som at sige, at der ikke er mere at gøre. Det er kun et spørgsmål om at vente på, at kræften spreder sig så meget, så det bliver dødeligt. Vi er helt overbevist om, at de har sendt Jørgen hjem for at dø – at de bare ikke ville fortælle os det. Familien mister al tillid til lægen. Jørgen skifter sygehus og kommer under behandling hos specialister. De bedømmer blandt andet den operation, som Jørgen har gennemgået.

R.H. : Jeg kan jo kun forholde mig til det, jeg får at vide af andre læger i systemet. Og der får jeg jo at vide, at det er en forældet operationsmetode, de bruger. Og det er ligesom det eneste, jeg kan forholde mig til, fordi som pårørende har man jo ikke chance for at vurdere, hvad lægerne de laver rent fagligt.

Speak : På det nye sygehus forsøger man at redde Jørgen, men forgæves. Han dør i 2003.

R.H. : Det er jo uforsvarligt, at de går ind i nogle operationer eller nogle behandlingsforløb, som de ikke har kompetencen til. Altså for mange andre job, der har det jo ikke nødvendigvis den store betydning, men det her kan jo i sidste ende koste et liv eller flere liv, og det er jo dybt, dybt rystende, at læger ikke har denne her selverkendelse, som skal til for at sige, jamen her bør jeg stoppe og sende den her patient videre til en, der virkelig virkelig er dygtig til det her.

Speak : Først senere finder [B] ud af, at landets øverste sundhedsmyndighed har advaret [A]s læger mod at foretage den slags operationer.”

Herefter fulgte en omtale af, hvorledes man i USA offentliggør behandlingsstatistikker for de enkelte læger. I den forbindelse udtalte lægelig direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, sig om betænkelighederne ved at offentliggøre behandlingsstatistikker.

Speak : ”I 2002 offentliggør Ugeskrift For Læger en opsigtsvækkende undersøgelse. Den viser, at alt for mange patienter dør, fordi mange læger ikke er gode nok at operere spiserør. De går i gang uden at have tilstrækkelig erfaring. Operationen er ikke ufarlig, men ud af godt 470 patienter dør de 51. Det er alt for mange i forhold til de lande, hvor kun specialister står bag behandlingen. Undersøgelsens konklusion er, at de danske læger skal overlade operationen til specialister.

Professor Henrik Kehlet : På en måde var vi overraskede, fordi der var faktisk en del år forinden publiceret i Ugeskrift For Læger en tilsvarende undersøgelse med tilsvarende resultater, og man kunne jo godt have forventet, at både organisationen af den form for kirurgi og også resultaterne var blevet bedre. Men det var det altså ikke.

Speak : Det er altså anden gang, at urutinerede læger i Danmark bliver advarede mod at foretage den meget komplicerede og sjældne operation.”

Herefter fulgte et indslag med [C], hvis mand, [D], døde efter en operation for kræft i spiserøret. Senere i indslaget oplyses det, at operationen blev foretaget på Viborg Sygehus.

”

Speak : Vi kan nu sammenligne oplysningerne med tallene i undersøgelsen, og sygehusene er ikke længere anonyme. Et af de sygehuse, der står dårligst i undersøgelsen, har både for lille erfaring og for dårlige resultater. Bag tallene gemmer sig: Viborg Sygehus. Over godt 3 år foretager sygehuset kun 12 operationer – 2 af patienterne dør.

Speak : Eskild Henneberg er administrerende overlæge. Hans afdeling er med til at lave spiserørsoperationer.

Adm. overlæge på Viborg Sygehus, Eskild Henneberg : Jeg kan ikke forholde mig til den konkrete undersøgelse, men jeg ved ud fra overlevelsesstatistikkerne, at vi ligger i den gode ende af skalaen.

Interviewer : Hvor ved du det fra Henneberg?

E.H. : Det ved jeg, fordi vi har selvfølgelig valideret vores tal i vores egen afdeling.

Interviewer : Vi har undersøgt undersøgelsen og fået kendskab til sygehusenes navne. Og i den spiserørsundersøgelse ligger Viborg jo meget dårligt.

E.H. : Det mener jeg ikke, du har ret i.

Interviewer : 2 døde ud af 12 patienter. Var du ikke klar over det?

E.H. : Jeg var klar over, at der er nogle, der er døde her, men hvis du siger 2 ud af 12, så ved jeg ikke, hvor du har plukket de 12 patienter, for vi har i det datamateriale, der findes her op sygehuset, der har vi over 30 patienter.

Speak : Eskild Henneberg kan ikke redegøre for Viborgs egne tal i interviewet; han sender dem senere frem til redaktionen. Viborgs tal er opgjort over et længere tidsrum. Tallene viser, at der ikke er 2 døde patienter, men 4 døde ud af 45 patienter i Viborg. Det mener Eskild Henneberg er gode resultater. Det er lægerne bag undersøgelsen ikke enige i. Viborg Sygehus har stadig for mange døde, i forhold til hvis operationen blev samlet hos specialister.

Professor Henrik Kehlet : Jeg synes ikke – og har selv prøvet det .at lave sådanne større operationer så få gange, det er ikke tilfredsstillende, fordi man mister rutinen i det.

Speak : Da vi undersøger sagen, ser vi, at ikke bare undersøgelser advarer Viborg Sygehus mod at foretage den slags operationer: Sundhedsstyrelsen sender også advarsler. Brevet her er bare ét af mange, som Sundhedsstyrelsen sender til Viborg Sygehus. I brevene opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at Viborg skal lukke den afdeling, som bl.a. laver lungeoperationer og spiserørsoperationer. De operationer skal af hensyn til patienterne foretages på specialistsygehuse. Alligevel bliver [A] og [D] begge opereret på Viborg Sygehus, på trods af at Sundhedsstyrelsen har advaret sygehuset.

Speak : Vi vender tilbage til Sundhedsstyrelsens chef, Jens Kristian Gøtrik. I denne sag, hvor Sundhedsstyrelsen har forsøgt at gribe ind, vil medicinaldirektøren gerne udtale sig.

Direktør for sundhedsstyrelsen, Jens Kr. Gøtrik : På en række områder ved vi fra meget store undersøgelser, at når man indretter sig på en bestemt måde – samler sjældne sygdomme ét sted så man får mange, og der er ekspertise samlet ét sted – jamen, så får man alt andet lige en bedre kvalitet ud af behandlingen.

Speak : [D] og [A] skal altså opereres andre steder end på Viborg Sygehus, siger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen har anbefalet det igennem de seneste 10 år, men trods det så foretager Viborg stadig operationerne.

J.K.G :Vi har gentagne gange henledt Viborg sygehus’ opmærksomhed på, at de på nogle områder ikke følger de vejledninger, der er.

E.H. : Det er rigtigt, at Viborg Sygehus har haft en – eller at man i Viborg Amt har haft – en anden mening om specialiseringsgraden og dermed de opgaver, man føler, man har kunnet varetage på Viborg Sygehus.

Speak : [A] får ikke besked om, at Sundhedsstyrelsen vil have Viborg Sygehus til at stoppe med den operation, han står over for.

[B] : Altså, man kan generelt sige, at vi får ikke noget at vide af Viborg om noget som helst. Al information er vi nødt til selv at finde ud af, og meget fandt vi ud af efterfølgende var forkert. Og det var jo først da vi kom til andre læger i systemet, at vi fandt ud af, hvad der egentlig havde foregået på Viborg Sygehus i forbindelse med Jørgens operation.

Speak : Medicinaldirektøren har altså bedt Viborg stoppe operationerne. Når Viborg alligevel fortsætter, så må sygehuset i det mindste fortælle patienterne om Sundhedsstyrelsens advarsler, mener han.

J.K.G : Dem, der har driftsansvaret for Viborg Sygehus, de ved jo også, hvad det er for vejledninger, der er. De måtte jo så oplyse patienterne om, at de har valgt at tilbyde det her, til trods for at Sundhedsstyrelsen anbefaler noget andet.

E.H. : Det, synes jeg, er en forkert måde at sige det på, fordi man går naturligvis ikke ud og siger, at vi har et tilbud til dig om en eller anden form for behandling, og i øvrigt mener landets øverste sundhedsmyndigheder, at vi ikke skulle lave det.

Speak : I Viborg sidder de pårørende tilbage. De kan konstatere, at hvis lægerne havde rettet sig efter Sundhedsstyrelsen, så var deres ægtefæller blevet opereret på et helt andet sygehus.

Speak : Sundhedsstyrelsen kan altså ikke få Viborg Sygehus til at stoppe operationerne. Nu forsøger så sundhedsministeren at stoppe kirurgerne i Viborg. Lars Løkke Rasmussen skriver et brev til Viborg Amt og Eskild Henneberg. I brevet kræver han, at sygehuset skal stoppe en række komplicerede operationer, bl.a. spiserørs- og lungeoperationer.

Interviewer : Nu kommer sundhedsministeren og siger, han synes, I skal stoppe.

E.H. : Det er selvfølgelig et meget alvorligt overordnet tegn til, at vi skal tænke os meget grundigt om, og at vi skal have vores aktivitet indpasset i en struktur, som er acceptabel både for de centrale sundhedsmyndigheder og for arbejdsgiverne i amterne.

Interviewer : Sundhedsministeren siger jo ikke, at I skal tænke jer grundigt om – han beder jer om at stoppe.

E.H. : Og vi snakker med sundhedsministeren om, om den aktivitet kan indpasses i et fornuftigt samarbejde omkring universitetscentrene.

Interviewer : Hvis ikke Sundhedsstyrelsens chef eller sundhedsministeren kan få jer til at stoppe, hvem kan så?

E.H. : Jamen, du ser det som Du stiller spørgsmålet på en sådan måde, at det skal stoppes – jeg synes ikke nødvendigvis, at det skal stoppes.

Speak : Først i dag – 9 måneder efter sin mands død – har [B] fået kendskab til advarslerne. Hun forstår ikke, hvorfor lægerne den dag i dag opererer videre.

R.H. : Et eller andet sted synes jeg jo, at som læge, så har man et specielt ansvar, fordi man holder andre menneskers liv i sine hænder. Og derfor bør man jo også som læge have så meget selverkendelse, at man selvfølgelig er klar over, når man står overfor en patient eller overfor en sygdom, som man måske ikke er den helt rigtige til at gå ind i en behandling af og derfor så sende en patient videre. Men desværre så tror jeg jo bare, at det er sådan, at en gang imellem så glemmer læger – og måske specielt kirurger – at der er jo altså et levende menneske for enden af den her kniv, som de står og skærer med, og at deres dispositioner har afgørende indflydelse på det her menneskes liv. Så jeg tror simpelt hen, at den ligger i, at læger de tænker simpelt hen ikke, at her er noget, jeg ikke kan håndtere – nogle læger gør ikke. De går ind og opererer på noget, som de egentlig skulle have holdt sig fra, uden at tænke på at det kan få meget alvorlige konsekvenser for den patient, de har imellem hænderne.”

Herefter fulgte et klip, hvor Eskild Henneberg fik forelagt [B]s udtalelser.

Interviewer : ”Hvad siger du til den holdning?

E.H. : Jeg er fuldstændig enig i det, hun siger.

Interviewer : Det er jo en erfaring, hun er kommet til, efter at hun har haft sin mand igennem her.

E.H. : Der er nogle generaliseringer i hendes betragtninger, og det, hun siger, det er, at hun frygter, at der er nogle læger, som giver sig i kast med noget, som de ikke har – var det ekspertise eller erfaring – i at udøve, ikke også, og hvis det er sådan, så er det selvfølgelig problematisk.

Speak : For Eskild Henneberg og Viborg er kampen mod Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren ikke bare et spørgsmål om at bevare operationer, som man mener, man er dygtige til at udføre; det er samtidig et spørgsmål om at kæmpe for sygehusets overlevelse.

E.H. : Det er en del af dannelsen af et fagligt netværk på et stort, centralt sygehus, som er nødvendig for at et sådant sygehus overhovedet skal overleve. Men dét, at vi har f.eks. troraxkirugisk aktivitet, gør, at standarden af nærtliggende specialer, f.eks. inden for anæstesiologi, f.eks. inden for traumatologi, inden for ortopædkirurgi og gastroenterologi – at standarden højnes på de områder, og at der foregår et højere aktivitetsniveau, som alt andet lige gør det mere interessant at arbejde på et sådant sted.

Interviewer : Så det er nemmere at tiltrække dygtige læger?

E.H. : Ja, det er nemmere at tiltrække dygtige læger, hvis man arbejder på et højt niveau, ja.

”

I en artikel med overskriften ” Den hvide magt ” på DR Online hed det blandt andet

”

Uvidende om advarsel

Dokumentarfilmen ”Den Hvide Magt” fortæller om en patient, der kommer til det lokale sygehus for at gennemgå en kompliceret, livsvigtig operation. Patienten får på sygehuset at vide, at lægen er dygtig til operationen, og at han er kommet til det rette sted.

Patienten får ikke at vide, at lægen kun foretager operationen 2-3 gange hvert år, og patienten får heller ikke at vide, at landets øverste sundhedsmyndigheder har advaret sygehuset mod at foretage operationen, fordi sygehuset foretager operationen så sjældent.

Operationen lykkes ikke, og patienten dør. De pårørende ved i dag alt det, de ikke fik besked om, dengang de havde brug for oplysningerne.

Det er uforståeligt, at læger giver sig i kast med operationer, som de ikke har den fornødne rutine i. I stedet burde de sende patienten videre til en læge, der er virkelig dygtig til operationen, siger hustruen her et halvt år efter mandens død.

”

Viborg Amt/Viborg Sygehus har anført, at Danmarks Radio har bragt forkerte oplysninger, og at man derfor har krav på genmæle på følgende punkter

1. Michael von Magnus’ udtalelse i indledningen af udsendelsen vil for den almindelige seer naturligt blive opfattet som rettet mod Viborg Sygehus og dets læger. Viborg Sygehus er det eneste sygehus, der omtales negativt i programmet. Udtalelsen var imidlertid ikke rettet mod Viborg Sygehus, hvilket Michael von Magnus har bekræftet over for klager. Han har endvidere over for klagers advokat i brev af 16. september 2004 oplyst, at han anser det for uberettiget at anvende citatet som sket. Det indtryk, seerne får, er derfor ikke utvivlsomt rigtigt.

2. Det er objektivt forkert, når det i udsendelsen oplyses, at ”resultaterne med operationen er ikke gode”, og at ”for mange patienter er døde efter operationen” på Viborg Sygehus. Som støtte for disse oplysninger har Danmarks Radio henvist til en undersøgelse i en artikel, der blandt andet er forfattet af overlæge Henrik Kehlet. Det fremgår imidlertid direkte af artiklen, at undersøgelsens resultater ikke er anvendelige til sammenligning af kvaliteten mellem afdelingerne, hvilket Henrik Kehlet har bekræftet i brev af 3. juni 2004 til klagers advokat. Seerne må forstå udsendelsens speak som udtryk for, at der er andre hospitaler (i Danmark), der var bedre. De statistiske oplysninger er ikke utvivlsomt rigtige, og klagerne har derfor krav på genmæle.

3. Viborg Sygehus’ kirurg har ikke mindre rutine end de øvrige læger, der foretager operationerne på de hospitaler, hvor operationerne ønskes samlet. Han har i den periode, som spiserørsundersøgelserne dækker, haft ligeså mange operationer som lægerne ved Universitetshospitalerne. Operatørens læretid var for længst udstået, og det er derfor ikke utvivlsomt rigtigt, at operatøren ikke havde den fornødne rutine, blot fordi andre læger i 2003 måtte have opereret flere personer.

4. Oplysningen om, at Viborg Sygehus’ kirurg ikke er specialist, er forkert. Der er for lægestanden kongruens mellem betegnelserne ”specialist” og ”speciallæge”, hvilket betyder, at en påstand om, at en læge ikke er specialist, vil blive opfattet som udtryk for, at lægen ikke er speciallæge. Den pågældende kirurg er autoriseret speciallæge og specialist i kirurgisk behandling af mavetarmsygdomme. Heller ikke ved anvendelse af Danmarks Radios afvigende forståelse af ordet ”specialist” i betydningen ”erfaren” er oplysningen korrekt. En beskyldning om ”manglende rutine” er ikke i medieansvarslovens forstand en vurdering, der falder uden for muligheden for genmæle, idet den bygger på forkerte faktuelle oplysninger om operatørens erfaring. Oplysningen er ikke utvivlsom rigtig, og klagerne har derfor krav på genmæle.

5. Udsagnet ”Operationen lykkes ikke, og patienten dør” i artiklen på DR Online må – i sammenhæng med tonen i udsendelsen – forstås således, at der er en direkte sammenhæng mellem operationen på sygehuset og dødsfaldet. Der findes en autoritativ definition af, hvornår en patient anses for død som følge af en operation, nemlig hvis dødsfaldet indtræffer senest 30 dage efter operationen eller inden udskrivelsen, hvilket ikke var tilfældet i den konkrete sag. Danmarks Radio har ikke i udsendelsen gjort opmærksom på, at ordene bruges i en anden betydning end den autoritative, og seerne efterlades derfor med et fejlagtigt indtryk af, patientens død har en direkte sammenhæng med den måde, hvorpå operationen blev udført. Oplysningen er ikke utvivlsom rigtig, og klagerne har derfor krav på genmæle.

6. Udsagnet ”Lægen oplyser, at han havde fjernet al canceren. Men det går galt, og der er noget tilbage” er forkert. Kræften blev fjernet helt, hvilket blev bekræftet under en senere operation på Odense Sygehus. Patienten fik besked om, at man havde fjernet al synlig cancer.

7. Den af Viborg Sygehus anvendte operationsmetode er blandt de anbefalelsesværdige og ikke forældet, hvilket er dokumenteret i 4 store internationale undersøgelser. Oplysningen i udsendelse er ikke utvivlsom rigtig. Et medie skal give genmæle, uanset om oplysningerne stammer fra citat, og uanset om mediet evt. har været i god tro ved udsendelsen. Klager har henvist til e-mail af 15. september 2004 fra overlæge Claus Hovendal til Eskild Henneberg, hvori han oplyser, at han aldrig – som af Danmarks Radio påstået – har udtalt, at operationsmetoden er forældet, ligesom han ikke har talt med Danmarks Radios journalist. Da der er tale om en bedømmelse, der er fejlagtig pga. journalistens forkerte oplysninger hhv. forkerte anvendelse af sine oplysninger, er der tale om forkerte oplysninger.

8. Resultaterne i spiserørsundersøgelserne kædes i udsendelsen sammen med to konkrete patienthistorier. Klager har krav på genmæle, idet de to patienthistorier ikke er omfattet af undersøgelserne, og idet patienterne ikke døde i forbindelse med operationen eller på grund af fejl el.lign. ved operationen. Det er endvidere ukorrekt, at de to spiserørsundersøgelser konkluderer, at ”for mange patienter dør på grund af lægernes manglende rutine” ”på sygehuse” som derfor ”bør stoppe med at udføre disse operationer”. Undersøgelserne udtrykker derimod, at de – på grund af det statistisk svage materiale – ikke kan bruges til at sammenligne sygehusene, jf. herved professor Henrik Kehlets udtalelse i brev af 3. juni 2004 til klagers advokat.

9. Der er ikke dækning for udsagnet om, at Viborg Sygehus af Sundhedsstyrelsen er blevet advaret imod at fortsætte operationerne. Af brev af 20. september 2004 fra Sundhedsstyrelsen til overlæge Eskild Henneberg fremgår det, at styrelsens anmodninger til Viborg Sygehus er begrundet i lands- og landsdelsfunktioner, uden at der heri er indgået konkrete vurderinger af den faglige kvalitet på Viborg Sygehus. Det fremgår endvidere, at styrelsen ikke ved disse anmodninger eller i øvrigt har fremsat kritik af den faglige kvalitet på Viborg Sygehus. Der er en væsentlig forskel på en ”advarsel” og en ”anbefaling”. Fremlæggelsen i udsendelse er ikke utvivlsomt rigtig, og klagerne har derfor krav på genmæle.

10. I udsendelsen anføres det flere steder, at lægerne på Viborg Sygehus går i gang med operationer, som de ikke er fagligt kvalificerede til at udføre. Dette er ikke korrekt. Udsagnet indeholder en faktisk oplysning, som der ikke er videnskabeligt belæg for. Anbefalingen i spiserørsundersøgelserne og Sundhedsstyrelsens ønske om at samle operationerne er fremsat, uden at man har fundet konkret anledning til kritik af Viborg Sygehus. Hverken undersøgelserne eller Sundhedsstyrelsen mener således, at operatøren på Viborg Sygehus mangler rutine eller faglige kvalifikationer. Fremstillingen er ikke utvivlsom rigtig.

Viborg Amt og Viborg Sygehus har videre anført, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik ved at bringe forkerte oplysninger. Punkt A.1 i de vejledende regler for god presseskik er derfor tilsidesat. Danmarks Radio har ikke i fornødent omfang efterprøvet udsendelsens oplysninger, idet Viborg Sygehus først fik forelagt udsendelsen dagen, før den blev bragt, hvilket er en klar overtrædelse af god presseskik. I forbindelse med interviewet med Eskild Henneberg blev det aftalt, at han skulle have programmet til gennemsyn før udsendelsen og ikke dagen før, hvor det ikke var muligt at korrigere fejlene. Danmarks Radio har ikke researchet sin historie tilstrækkeligt, idet man blandt andet på en række punkter har undladt at rette henvendelse til relevante personer og myndigheder. Eskild Henneberg var af fortrolighedsgrunde afskåret fra at kommentere de to patienthistorier.

Klagerne har endvidere anført, at Danmarks Radio har handlet i strid med bestemmelsen om non-information i præamblen til de presseetiske regler og punkt A.4, idet de danske betænkeligheder ved den amerikanske ordning med offentliggørelse af behandlingstatistikker, nærmest ikke kom frem.

Klagerne har videre anført, at Danmarks Radio såvel før som efter udsendelsen har undladt at berigtige en række af de forkerte oplysninger, på trods af at klagerne gjorde opmærksom herpå. Danmarks Radio herved tilsidesat punkt A.7.

Ad1: Danmarks Radio har afvist, at seerne får det indtryk, at Michael von Magnus kun udtaler sig om Viborg Sygehus. Udtalelsen er generel og forholder sig ikke til specifikke sygehuse – således heller ikke Viborg Sygehus. Citatet er brugt som anslag til udsendelsens tema: at der er en forskel på den faglige kvalitet fra sygehus til sygehus, og at lægerne har denne viden. Citatet ligger i starten af udsendelsen, helt adskilt fra det øvrige indhold. I indledningen omtaler speaken konsekvent ”sygehuse” i flertal, og Viborg Sygehus er slet ikke nævnt i starten. Viborg Sygehus er i øvrigt ikke det eneste sygehus, der omtales negativt i programmet. Citatet har således ikke efterladt et indtryk af, at Michael von Magnus udtaler sig specifikt om Viborg Sygehus.

Ad 2: De to spiserørsundersøgelser konkluderer, at for mange patienter dør på sygehusene, og at en række sygehuse bør stoppe med at udføre operationer, som kræver en høj grad af specialisering. Undersøgelse nr. 2 konkluderer, at Danmark kun kan få dødeligheden ned på 2-5 procent ved at samle operationerne på specialistsygehuse. Udsendelsen bruger ikke spiserørsundersøgelsens tal til at sammenligne konkrete afdelinger. Udsendelsens konklusion – at for mange dør i Viborg – sker på baggrund af Viborg Sygehus’ egne tal, kombineret med spiserørsundersøgelsens konklusioner om, at den for høje dødelighed blandt danske patienter sker som følge af sygehusenes manglende rutine.

Ad 3: I udsendelsen refereres til kirurgens erfaring med spiserørsundersøgelser. Ifølge Viborg Sygehus’ egne tal har kirurgens udført 45 spiserørsundersøgelser i en 10-årig periode. Det giver et gennemsnit på 4,5 operationer om året. I spiserørsundersøgelsen fra 2002 refereres der til undersøgelser, der viser, at den laveste mortalitet opnås på afdelinger, der udfører mindst 20 operationer om året. Undersøgelsen kritiserer, at en gruppe læger udfører under fem operationer om året, hvilket jo er situationen i Viborg. Udsagnet om, at kirurgen på Viborg Sygehus ikke har den fornødne rutine kan ikke give anledning til genmæle.

Ad. 4: Udtrykket specialister er anvendt i den klare kontekst, at Viborg Sygehus’ kirurger ikke har det antal operationer og den rutine bag sig, som eksperter mener er nødvendig for at sikre patienterne den optimale behandling. I spiserørsundersøgelsen fra 2002 konkluderes det, at en kirurg bør udføre mindst 20 operationer om året for at opnå den fornødne rutine. Viborg Sygehus’ kirurg har 4-5 operationer om året. Det påstås i øvrigt ikke i udsendelsen, at lægerne på Viborg Sygehus ikke er uddannede speciallæger, og udsendelsen er heller ikke egnet til at give seerne det indtryk. Uddannelsen som speciallæge er ikke interessant i denne sammenhæng, fordi lægerne under alle omstændigheder ikke opnår den tilstrækkelige rutine i at udføre disse komplicerede operationer.

Ad 5: Det siges ikke med udsagnet, at patienten dør på grund af operationen. Hensigten med operationen var at fjerne patientens kræft, hvilket ikke lykkedes, og patienten måtte opereres på et andet sygehus, hvorefter pågældende senere døde af sin sygdom. Udsagnet er således faktuelt korrekt.

Ad 6: Af patientens journal fremgår det, at der er kræft tilbage i patientens fedtvæv og lymfeknuder efter operationen. At patienten ifølge journalen ikke er ”radikalt op.” betyder, at kræften ikke blev fjernet helt ved operationen. Af overlæge Kurt Andersens brev af 1. november 2004 fremgår det i øvrigt, at en anden operationsmetode ville have medført større sandsynlighed for, at al kræften blev fjernet.

Ad.7. Citatet ”forældet operationsmetode” stammer fra [B]. Der er tale om vurdering, der har sin baggrund i overlæge Claus Hovendals udtalelse over for [B], hvor han gav udtryk for, at han fandt operationsmetoden forældet. [B] har over for Danmarks Radio fastholdt, at Claus Hovendal udtalte sig til hende som refereret. Danmarks Radio har endvidere henvist til brev af 1. november 2004 fra overlæge Kurt Andersen, hvori han med hensyn til valg af metode anfører, at undersøgelse og behandling ikke er foretaget optimalt på Viborg Sygehus.

Ad 8. Udsendelsen oplyser ikke, at de to patienter er en del af spiserørsundersøgelsernes statistiske patientmateriale. Det er relevant i forhold til udsendelsens præmis, at patienterne blev opereret efter de to spiserørsundersøgelser. Undersøgelsernes konklusioner var netop, at for mange patienter dør på grund af lægernes manglende rutine, og at sygehuse som Viborg burde stoppe med at udføre disse operationer. Patienterne er medtaget som eksempler på hele programmets præmis, nemlig lægernes viden over for patienternes manglende viden. Klagers udlægning af de to spiserørsundersøgelser er forkert, idet det tydeligt konkluderes, at alt for mange patienter dør på grund af lægers manglende rutine. Danmarks Radio har henvist til udtalelse af 1. november 2004 fra overlæge Kurt Andersen, der var undersøgelsernes hovedforfatter og ansvarlige. Udtalelsen viser, at klagers påstande er urigtige.

Ad 9. Udtrykket ”advare” er ganske dækkende for indholdet af de breve, som såvel Sundhedsstyrelsen som Sundhedsministeren har sendt til Viborg Amt og Viborg Sygehus, og Danmarks Radio har henvist til uddrag af brev af 21. juli 2003. Der er fuld dækning for at bruge udtrykket ”advare” i udsendelsen, hvori også benyttes udtrykket ”anbefalinger” om Sundhedsstyrelsens tilkendegivelser over for Viborg Sygehus.

Ad 10: Udsendelsens præmis er, at lægerne på Viborg Sygehus er fortsat med risikofyldte, komplicerede operationer, som lægerne ifølge de danske spiserørsundersøgelser ikke har den fornødne rutine i. Undersøgelserne dokumenterer risikoen ved disse operationer og konkluderer entydigt, at sygehuse som Viborg bør stoppe med at udføre operationerne. Alligevel har Viborg Sygehus valgt at fortsætte operationerne i strid med Sundhedsstyrelsens anbefaling om at stoppe. Dette er dokumenteret i udsendelsen, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.

I forhold til klagen over tilsidesættelse af god presseskik har Danmarks Radio afvist, at udsendelsen indeholder urigtige oplysninger. Udsendelsens udsagn og statistikker er efterprøvet gennem interviews med en lang række læger og andre kilder med særlig ekspertise på disse områder. De to patientjournaler for de afdøde har været forelagt flere speciallæger. Udsagnene er også foreholdt Viborg Sygehus i overensstemmelse med god presseskik. Hovedkritikpunkterne er alle forud for udsendelsen forelagt overlæge Eskild Henneberg, der i udsendelsen fremkom med sine kommentarer. Han afslog dog at kommentere de to patienthistorier. Når programmet blev fremsendt til Eskild Henneberg var det ikke for at give ham mulighed for at redigere i det, men for at give ham samme mulighed for gennemsyn og forberedelse, som de dele af pressen, der fik programmet til gennemsyn med henblik på foromtale og opfølgning. At Eskild Henneberg – i øvrigt ifølge aftale – modtog udsendelsen dagen før offentliggørelse er ikke i strid med god presseskik. Det er korrekt, at Eskild Henneberg dagen før offentliggørelsen rettede henvendelse til udsendelsens tilrettelægger med ønske om en præcisering, hvilket dog blev afvist.

Danmarks Radio har afvist at have overtrådt bestemmelsen om non-information. Det fremgår tydeligt af udsendelsen, at der er betænkeligheder ved at gennemføre et system som i USA, hvor der sker offentliggørelse af behandlingsstatikker. Det sker blandt andet i et interview med Torben Mogensen, der er lægelig direktør på Hvidovre Hospital.

Danmarks Radio har endelig afvist at berigtige udsendelsens oplysninger, idet de er korrekte og dokumenterbare. Udsendelsen er redigeret i overensstemmelse med god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Michael Ulveman, Lars Lindskov og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at der er knyttet en væsentlig samfundsmæssig interesse til omtale af sygehuse og lægers behandling af patienter, herunder om sygehuse og læger foretager operationer, som man på grund af deres komplicerede karakter burde afstå fra at foretage. Ved sådanne omtaler må hensynet til ytringsfriheden have særlig stor vægt.

Nævnet finder, at udtalelsen fra Michael von Magnus ikke sigter til bestemte sygehuse, men til læger og sygehuse generelt. Uanset at Viborg Sygehus omtales senere i udsendelsen, finder nævnet ikke, at Viborg Amt og Viborg Sygehus har krav på genmæle over for det bragte generelle udsagn.

I forhold til udsagnene under punkt 2, 3, 4, 7 og 10 finder nævnet, at der er tale om vurderinger, og der er derfor ikke grundlag for et genmæle. Nævnet finder ej heller, at der i vurderingerne er indeholdt oplysninger af faktisk karakter, der kan begrunde et genmæle.

Nævnet finder, at der ikke i udsagnet under punkt 5 er anført en sammenhæng mellem dødsfaldet og den måde, hvorpå operationen blev udført. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Som sagen foreligger oplyst har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om oplysningen under punkt 6 om, at lægen ikke fjernede al kræften, er forkert. Nævnet har derfor ikke grundlag for at afgøre, om klagerne er berettiget til et genmæle over for denne oplysning.

I forhold til punkt 8 finder nævnet ikke, at det i udsendelsen blev oplyst, at de to patienthistorier skulle være omfattet af spiserørsundersøgelserne, og der er således ikke bragt en forkert oplysning, der giver grundlag for genmæle.

Nævnet finder, at udsagnet under punkt 9 – at Sundhedsstyrelsen har advaret Viborg Sygehus imod at fortsætte operationerne – er udtryk for Danmarks Radios vurdering af medicinaldirektør Jens Kr. Gøtriks udtalelser og af indholdet af de breve, som Sundhedsstyrelsen har sendt til Viborg Sygehus. Der er derfor heller ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Danmarks Radio er på en række punkter fremkommet med oplysninger i forhold til de operationer af spiserørskræft, der foretages på Viborg Sygehus, og som er fortsat, på trods af at Sundhedsstyrelsen har bedt hospitalet om at stoppe operationerne. Nævner finder ikke, at Danmarks Radio har bragt oplysninger, der giver grundlag for at udtale kritik.

Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af, at Danmarks Radio ikke på tilstrækkelig vis har efterprøvet udsendelsens oplysninger. Nævnet bemærker herved, at Danmarks Radio har forelagt udsendelsens hovedkritikpunkter for overlæge ved Viborg Sygehus, Eskild Henneberg, der i udsendelsen kommenterede kritikpunkterne.

Danmarks Radio har ret til redigere indholdet af de udsendelser, der bringes, og nævnet finder ikke, at Danmarks Radio har overtrådt bestemmelsen om non-information ved at undlade at oplyse om de betænkeligheder, der er knyttet til offentliggørelsen af behandlingsstatistikker.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at Danmarks Radio i forbindelse med udsendelsen har handlet i strid med god presseskik.

Afgjort den 9. februar 2005.

Resumé

Klager – et sygehus – klagede over en TV-udsendelse og en artikel på TV-stationens hjemmeside. Indslaget og artiklen omhandlede sygehusets kræftoperationer.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at der er knyttet en væsentlig samfundsmæssig interesse til omtale af sygehuse og lægers behandling af patienter, herunder om sygehuse og læger foretager operationer, som man på grund af deres komplicerede karakter burde afstå fra at foretage. Ved sådanne omtaler må hensynet til ytringsfriheden have særlig stor vægt.

Nævnet fandt ikke grundlag for genmæle, idet der for de fleste genmælespunkters vedkommende var tale om vurderinger.

Nævnet fandt ej heller, at de bragte oplysninger gav grundlag for kritik, ligesom nævnet fandt, at TV-stationen på tilstrækkelig vis havde efterprøvet udsendelsens oplysninger, idet TV-stationen havde forelagt udsendelsens hovedkritikpunkter for den administrerende overlæge på sygehuset, der i udsendelsen kommenterede kritikpunkterne.

Nævnet fandt ikke i øvrigt, at TV-stationen i forbindelse med udsendelsen havde handlet i strid med god presseskik.