Legislator Case Law & Legislation
W20050910025 DK

Beregning af transportgodtgørelse ved § 38-undersøgelse kan ikke påklages til det sociale nævn - af specialkonsulent Marie Høeg\n(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 1, februar 2005)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9100 Valid

Beregning af transportgodtgørelse ved § 38-undersøgelse kan ikke påklages til det sociale nævn - af specialkonsulent Marie Høeg

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 1, februar 2005)

Ankestyrelsen har modtaget en sag vedrørende dækning af udgifter til kørsel til et familiecenter.

Kommunen havde bevilget hjælp til transport med billigste offentlige transportmidler. Udgiften var bevilget som transport til psykologsamtaler i henhold til servicelovens § 40, stk. 2, nr. 1.

Klagen vedrørte beregning af transportgodtgørelsen. Det var således anført, at statens kilometertakst på 2,50 kr. skulle anvendes, idet klageren havde en begrænset gangdistance og ikke kunne bruge offentlige transportmidler.

Nævnet lagde til grund, at barnets forhold blev undersøgt som grundlag for kommunens afgørelse om, hvorvidt der skulle iværksættes særlig støtte til barnet.

Nævnet fandt, at selve undersøgelserne ikke var omfattet af de i § 40, stk. 2 omtalte hjælpeforanstaltninger.

Nævnet fandt, at der var tale om undersøgelser iværksat efter servicelovens § 38. Udgifter knyttet til undersøgelserne, herunder også transportudgifter, måtte efter nævnets opfattelse betragtes som administrative udgifter, der endeligt afholdes af kommunen efter servicelovens § 129, stk. 1.

Nævnet bemærkede samtidig, at det ikke havde kompetence til at tage stilling til klagen over kommunens beregning af transportudgifter.

Der var herved lagt vægt på, at kommunens dispositioner/beslutninger i forbindelse med refusion af de udlagte kørselsudgifter ikke var afgørelser, der var truffet efter servicelovens bestemmelser og derfor ikke kunne påklages til nævnet.

Ankestyrelsens bemærkninger

Det fremgår af Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge, at udgifter til § 38-undersøgelser er administrative udgifter, som afholdes endeligt af kommunen.

Ankestyrelsen er derfor enig i, at udgifter, der følger af sådanne undersøgelser, ligeledes kan afholdes med hjemmel i § 129, stk. 1.

Endelig adm. afgørelse 2005 9100 Valid

Resumé

beregning af transportgodtgørelse ved § 38-undersøgelse kan ikke påklages til det sociale nævn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →