Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-108

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-108

[K] har ved advokat Mikael Vester klaget til Pressenævnet over en artikel, der blev bragt i et gratis, husstandsomdelt prøvenummer af Ude og Hjemme den 18.-19. september 2004, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen, der blev bragt under overskriften ” [A]-mordet

Min mest grusomme drabssag ”, var en del af en artikelserie med titlen ”Sager jeg aldrig glemmer – Rejseholdets Eigil V. Knudsen fortæller”, hvor tidligere vicekriminalkommissær ved Rigspolitichefens Rejsehold, Eigil V. Knudsen, berettede om nogle af Danmarkshistoriens mest berømte og berygtede mordere.

I artiklens underrubrik hed det

”Eigil V. Knudsen mødte i løbet af sine år ved Rejseholdet utallige afstumpede drabsmænd. En overgik dog dem alle, nemlig Frede Jensen, der i 1983 blev idømt livsvarigt fængsel for mordet på 10-årige [A]. Her fortæller Eigil Knudsen om den sag, han stadig mindes med gru og væmmelse”.

Artiklen havde følgende indhold

”- Han var et svin. Jeg kender ikke et ord, der dækker bedre.

I sin 28 år lange karriere ved Rigspolitiets Rejsehold er vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen stødt på alle slags mennesker. Men han har aldrig hverken før eller siden siddet over for en mand, han følte så stor afsky for, som da han i sommeren 1982 sad ansigt til ansigt med ”[A]morderen”. Manden, der havde myrdet den kun 10-årige skoleelev [A] fra Starreklinte i Odsherred på Sjælland.

- Han overfaldt en lille pige, stoppede en klud i halsen på hende, misbrugte hende, kvalte hende, proppede hende i en affaldssæk og smed hende i en vejgrøft. Det er en af de få gange, hvor jeg har overvejet, om dødsstraf trods alt kunne være en mulighed, siger Eigil Knudsen.

I sommeren 1982 blev han bedt om øjeblikkeligt at tage til Kalundborg. En pige på knap 11 år var forsvundet torsdag den 3. juni. Tre dag senere blev [A]s mishandlede lig fundet i Nyled Mose. Og den 11. juni anholdt Eigil Jensen og hans kolleger den mand, som de i den kommende tid skulle få så stor afsky for.

Hans navn var Frede Jensen. Og han var så seksuelt afsporet, at Eigil Knudsen stadig får kvalme, når han tænker på de mange pornofilm og –billeder, der blev beslaglagt i Frede Jensens hjem, og som Eigil Knudsen efterfølgende var tvunget til at studere på grund af efterforskningen.

- Før [A]-sagen havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, hvor grusomt mennesker kan opføre sig, siger Eigil Knudsen.

Frede Jensen blev dømt for drabet, men han tilstod aldrig. Han fik fængsel på livstid og blev sendt til afsoning i Vridsløselille. Her fik han sine medfangers straf, da han blev forsøgt myrdet med et jernspyd. Senere blev han i arresthuset i Maribo sat på en gloende varm kogeplade. Mange mener, Frede Jensen fik som fortjent. Indsatte, der har mishandlet børn, har det hårdt i fængslerne.

[A] var enebarn, og efter forældrenes skilsmisse boede hun hos sin far. Den 3. juni 1982 kom [A] hjem fra skole. Hun ville besøge en veninde og lagde derfor en seddel på køkkenbordet

”Til far. Jeg er kørt over til Bente, kommer hjem lidt over 6, husk at ringe til mor, hilsen [A].”

[A] tog sin cykel for at køre over til veninden. Men hun nåede aldrig frem.

Da hendes far kom hjem fra arbejde kl. 15, ringede venindens mor for at høre, hvor [A] blev af. En eftersøgning gav intet resultat, og kl. 20.10 ringede [A]s far til politiet.

Dagen efter blev [A]s cykel fundet ca. en km fra hendes hjem. Rejseholdet mødte med 11 mand. Tre dage efter sin forsvinden blev [A] fundet – voldtaget og myrdet – i Nyled Mose.

- Et ubeskriveligt modbydeligt syn, slår Eigil Knudsen fast.

Politiet fik flere end 1.200 henvendelser i sagen, og tv lavede en rekonstruktion.

På ugedagen for [A]s forsvinden lavede politiet trafikkontrol på Nykøbingvej i Starreklinte. Kl. 15.42 blev en gul Morris Mascot varevogn stoppet, og føreren præsenterede sig som Frede Jensen.

Han afviste at kende noget til mordet, men han havde ikke noget imod at blive afhørt. Han afgav i den kommende tid flere forskellige og modsigende forklaringer, og torsdag den 17. juni kl. 22.25 blev han sigtet for drabet.

Under en ransagning i hans hjem fandt politiet stakkevis af forbudt pornomateriale. Og tæt ved [A]s lig blev der fundet flere ting, som kunne henføres til Frede Jensen, bl.a. en hjulkapsel fra hans bil. Ligeledes kunne det konstateres, at [A] var blevet kvalt med en 220-volts ledning. Netop sådan en ledning manglede i Frede Jensens bil. Politiets eksperter kunne desuden fastslå, at liget af [A] på et tidspunkt havde været i bilen.

Frede Jensen nægtede drabet. Han blev mentalundersøgt og fundet egnet til straf. Han fik fængsel på livstid og døde i 1994 i fængslet af sygdom.

- Den mest afstumpede morder, jeg har mødt, siger Eigil V. Knudsen.”

Artiklen var ledsaget af et portrætfoto af vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen, en række fotografier fra efterforskningen og retssagen samt et portrætfoto af [A], hvortil der var knyttet teksten

”10-årige [A] blev den 6. juni 1982 fundet myrdet og voldtaget i en mose ved Sonnerup, Nykøbing Sjælland”.

[K], der er mor til [A], har anført, at hverken hun eller andre pårørende til [A] har givet samtykke til, at Ude og Hjemme kunne bringe artiklen, endsige datterens fulde navn eller portrætfotoet af hende. Der er heller ikke på noget tidligere tidspunkt givet samtykke til, at bladet kunne bringe artikler om mordsagen.

[K] har oplyst, at portrætfotoet af datteren er fra hendes skole og blev fremvist for offentligheden i forbindelse med efterlysningen af hende. Det forhold, at et fotografi fremvises i forbindelse med en efterlysning, berettiger ikke til, at kommercielle medier – som Ude og Hjemme – frit kan anvende det senere hen. Et samtykke til at fremvise et billede i forbindelse med en efterlysning må således anses for begrænset til alene at gælde i relation til efterlysningsarbejdet.

[K] har henvist til nævnets kendelse i sag 67/1998, hvor mediet blev frifundet i en lignende sag. Det afgørende forhold i denne sag var dog, at der var tale om et uopklaret mord, hvorfor dette i sig selv kunne begrunde tilstedeværelsen af en offentlig interesse. Det gør sig ikke gældende i nærværende sag, idet der er tale om en opklaret mordsag.

Ude og Hjemme har oplyst, at artiklen indgår i en serie, som skal vise og forklare, hvorledes kriminalarbejdet foregår, navnlig for så vidt angår Rejseholdet. Der omtales en række sager, der af vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen har været omtalt i hans bog ”Rejseholdet – Erindringer om sager gennem 28 år”. Artiklen i Ude og Hjemme er et uddrag af bogens afsnit om [A]-sagen. Da sagerne bliver præsenteret af den vicekriminalkommissær, som har været med til at opklare dem, og som for nylig på ny har skrevet om dem, er der tale om korrekte, saglige og veldokumenterede oplysninger med samfundsrelevant indhold, både i forhold til hvordan politiet arbejder, og i relation til hvorledes man kan gardere sig imod og beskytte sine børn over for forhold som det beskrevne. Det er derfor relevant og sagligt at omtale sager som den foreliggende uden samtykke fra de pårørende.

Bladet har videre oplyst, at mordsagen blev omtalt i bladet i 1982, hvorfra portrætfotoet stammer. Sagen har gennem årene har været omtalt i medierne, herunder datterens navn. Sagen er endvidere omtalt på Politimuseet, hvor der også findes billeder fra sagen.

Ude og Hjemme har anført, at det ikke er i strid med god presseskik at anvende et portrætfoto, som formentlig findes i alle landets fotoarkiver, og som jævnligt har været anvendt. Billedets størrelse harmonerer i øvrigt med artiklens øvrige opsætning. Det er ej heller i strid med god presseskik at bringe [A]s fulde navn, idet det er under det navn, sagen har været kendt, herunder via andre mediers omtale i de forgangne år.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler

Medierne omtaler undertiden i forskellige sammenhænge overfald og drab på navnlig kvinder og børn, hvor forbrydelsen har fundet sted adskillige år tidligere og efterfølgende er opklaret. Omtale af sådanne sager vil kunne have offentlighedens interesse.

Omstændighederne ved drabet på [A] blev omkring gerningstidspunktet og i forbindelse med den efterfølgende retssag ofte omtalt af medierne. Sagen er i de følgende år jævnligt blevet omtalt i forskellige sammenhænge. Det er nævnets opfattelse, at der fortsat er knyttet en offentlig interesse til omtalen af sagen. Nævnet finder, at der ikke i artiklen er bragt oplysninger, der er krænkende i forhold til [K] eller hendes datter. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Ude og Hjemme for at have bragt artiklen, herunder oplyst [A]s navn.

Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af offentliggørelsen af portrætfotoet af [A]. Nævnet har herved lagt vægt på, at billedet i selv ikke har et krænkende indhold, og at billedet tidligere har været offentliggjort i medierne.

Afgjort den 25. november 2004.

Resumé

Klager klagede over, at bladet havde bragt en artikel om drabet på klagers datter og i den forbindelse nævnte hendes navn og bragte et portrætfoto af hende.

Pressenævnet bemærkede, at omstændighederne ved drabet på klagers datter blev omkring gerningstidspunktet og i forbindelse med den efterfølgende retssag ofte omtalt af medierne. Sagen blev i de følgende år jævnligt omtalt i forskellige sammenhænge. Det var nævnets opfattelse, at der fortsat er knyttet en offentlig interesse til omtalen af sagen. Nævnet fandt, at der ikke i artiklen var bragt oplysninger, der var krænkende i forhold til klager eller hendes datter. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet for at have bragt artiklen, herunder oplyst klagers datters navn.

Nævnet fandt ej heller grundlag for at udtale kritik af offentliggørelsen af portrætfotoet af klagers datter. Nævnet lagde herved vægt på, at billedet i selv ikke havde et krænkende indhold, og at billedet tidligere havde været offentliggjort i medierne.