Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-80

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-80

Islams Ahmadiyya Djamâ’at (Bevægelse) har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt på en lokal tv-station, TV-Link, den 9. og 16. maj 2004, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

I udsendelsen blev der bragt et interview med Sheik Rahil, der efter det oplyste har konverteret fra Ahmadiya til Islam. Nedenstående oversættelse af udsendelsen er foretaget af Islam Ahmadiyya Djamâ’at. TV-Link har erklæret sig enig i rigtigheden af oversættelsen på nær på to punkter, som dog ikke har afgørende betydning for nævnets vurdering af sagen. Ordene i kursiv blev ifølge klager udtalt med særligt tryk på, og de kantede paranteser indeholder klagers forklarende kommentarer.

I udsendelsen hed det blandt andet

Sheik Rahil : ” hele livet igennem har man jo lært [i Ahmadiyya menigheden]: ”Lad vær med at tale med missionærer fra Lahori gruppen, de er meget farlige”. Og selv i dag, på dette tidspunkt er det sådan, at hvis et ”Qadiani” medlem mødes med et medlem af Lahori gruppen bliver der øjeblikkeligt igangsat undersøgelser af vedkommende for at finde ud af, hvorfor han mødtes med ham, hvad de talt om, hvorledes det foregik ”

Studievært : ” De fortæller altså at det er de færreste der har læst hans [Grundlæggeren af menighedens] bøger 3 gange. Da De begyndte at læse bøgerne fandt de ud af alle disse ting. Hvis de stakkels mennesker, som er vildfarne [medlemmerne af Ahmadiyya menigheden], også læser bøgerne vil de jo også finde alle disse ting. Gud lyver ikke, og det gør hans Sendebud heller ikke, det er jo meget enkelt at forstå. Hvordan kan det så være at alle disse mennesker er vildfarne og bliver ved med at klynge sig til denne menighed?”

S.R. : ”Det er kun fordi de ikke har læst Hr. Mirza’s bøger det bemærkelsesværdige er, at enhver person, der læser Hr. Mirza’s bøger med et åbent sind, går væk fra denne menighed.

Studievært : ”Ja, det er ofte sket”.

S.R. : ”Og det er derfor jeg siger til menighedens medlemmer: ”Læs hans bøger, I vil opdage sandheden, der er modsætninger ved hver fase i hans bøger”.

S.R. : ”Hr. Mirza lånte penge for at udgive en bog, som han lovede at udgive i 50 eksemplarer, men efter at have udgivet 4 eksemplarer udgav han ikke flere eksemplarer før 23 år senere. Og da folk forlangte, ved at kalde ham tyv [andre skældsord er ikke oversat], at han skulle udgive de resterende eksemplarer sagde han at de folk havde vakt Guds vrede i stedet for at tale til dem på en ordentlig måde. Først 23 år senere udgav han det femte eksemplar, og skrev i dette eksemplar at der er blot et 0 til forskel mellem 5 og 50 – derfor er løftet om de 50 nu opfyldt.”

S.R. : ”Da Hr. Mirza’s søn Bashir Ahmad døde i 1888 blev han angrebet af sindssygdom, som derefter blev udviklet til andre sygdomme, og derefter er der også kommet yderligere gang i hans påstande.”

S.R. : ”Om påstanden om hvorvidt Jesus er død eller levende er Hr. Mirza kommet med modsat rettede påstande. Modsætningerne forklarer han med, at det er fordi han var et uskyldigt og simpelt menneske.”

S.R. : ” Til det siger jeg, at hvis han påstår at han er et uskyldigt og simpelt menneske og er kommet til at skrive modsatte ting, så har han løjet om at hans bog var skrevet med Guds tilladelse og hvis det er sandt at han skrev bogen med Guds tilladelse, hvordan kan en sand budbringer prædike noget der er opdigtet frem for det, som Gud har lært ham?”

S.R. : ” Enten har han løjet tidligere eller også har han løjet senere ”

S.R. : ”Forskellen er bare at Quadianierne siger, at hr. Mirza tog fejl [omkring Jesus spørgsmålet] i de første 52 år, men blev retledet senere. Vi er enige i at han tog fejl, men i stedet siger vi, at han først begyndte at tage fejl efter de 52 år ”

S.R. : ”Hr. Mirza plejede at bruge varmt vand til at vaske sine kønsdele. Han havde ansat en ung pige mellem 8-12 år, som plejede at placere en vandkande med varmt vand, på toilettet han plejede jo ofte at gå på toilettet De ved hvordan hans familiestruktur var de ansatte i den slags hjem har jo altid travlt og bliver tilkaldt fra alle vegne fra. Der skete det, at pigen kom til at varme vandet for meget. Da Hr. Mirza kom ud af toilettet spurgte han hvem der havde sat vandet på toilettet. Pigen sagde at det var hende. Så sagde Hr. Mirza at hun skulle komme frem med sin hånd, hvorpå han hældte det varme vand på hendes hånd ”

S.R. : ” Det kan ikke være karakteristika af en sandfærdig budbringer. Det er forskellen på en ægte budbringer og en ”Made in Qadian” budbringer.”

S.R. : ”Dette er kun ét eksempel fra hans liv jeg har taget frem hvis man så tager de øvrige sider af hans liv, så findes der masser af ting man kan tage frem ”

S.R. : ”Jeg vil gerne henvende mig til menighedens medlemmer og sige, at I er ved at blive vildledt i Muhammad’s navn, jeres donationer er ved at blive misbrugt for at berige Hr. Mirza’s egne familiemedlemmer, mens I lever i kummerlige forhold ”

S.R. : ” Ligesom I plejer at sige til folk, at I skal forsøge med et rent hjerte at søge sandheden, så vil jeg også bede jer om at bede følgende bøn: ”O Allah, vis mig den rigtige vej til Muhammad’s tjeneste” så er jeg sikker på at Gud vil hjælpe jer. Tro mig at Gud vil hjælpe jer. Den, som søger Guds hjælp finder Ham også, og Gud hjælper en sådan person.”

S.R. : ”Til alle mine muslimske brødre har jeg følgende budskab

Ahmadierne er nogle stakkels vildledte mennesker. De tror at de opfylder kravene til Muhammad’s tjeneste. Men uheldigvis er de p.g.a. uvidenhed på vej i den modsatte grøft. Derfor bør I uden at bruge skældsord eller at gøre grin med dem, forsøge på fornuftig vis at diskutere med dem. Gud vil helt sikkert omvende dem fra deres nuværende tro go vende dem tilbage til sandheden.”

S.R. : ” Jeg er meget taknemmelig for alle de mennesker, der har siddet så længe og hørt på, hvad jeg har sagt Det er min bøn at selv hvis blot ét enkelt hjerte bliver omvendt, hvis én enkel person bliver retledet, ud fra de ting jeg har sagt, så er mit formål opfyldt.

S.R. : ”Må Gud give mig og jer standhaftighed, og de stakkels Ahmadier, som måtte være jeres familiemedlemmer, venner eller bekendte – og som uden egen vilje er fanget i vantro, må Gud befri dem fra dette fangenskab og få dem ind den sande tjeneste.”

Studievært : ”Det som jeg har fået ud af samtalen er her, at De folk som af uvidenhed er vildledte, de bør få tvunget bøgerne frem ud af deres ledere, som har skjult dem ”

Studievært : ” Det er mit håb at mange seere har draget nytte af vores program. Og med det vil jeg slutte af ””

Islams Ahmadiyya Djamâ’at har anført, at der i udsendelsen blev rettet anklager med Ahmadiyya-menigheden, dens grundlægger Mirza Ghulam Ahmad, menighedens principper og dens tilhængere. Udtalelserne er groft krænkende, og der er tale om religiøs propaganda. Menigheden og dens tilhængere blev kaldt ”Qadiani” og ”Qadianierne”, hvilket er en nedværdigende måde at omtale Ahmadi-muslimer på.

Klager har oplyst, at der ikke var nogen repræsentant for klager med i udsendelsen til at imødegå de mange løgnagtige påstande. F.eks. blev bevægelsens medlemmer fremstillet som hjernevaskede stakler, der var blevet fuppet til at slutte sig til menigheden. Der blev endda sat navne på visse af bevægelsens medlemmer i Danmark. Studieværten lagde gæsten ordene i munden.

TV-Link har oplyst, at tv-stationen er politisk og religiøst uafhængig. Formålet med udsendelsen var at formidle information og handlede om Sheik Rahils personlige bevæggrunde for at konvertere fra Ahmadiya til Islam. Spørgsmål og svar var ikke afstemt på forhånd. Det var ikke meningen, at der skulle være debat eller en dialog med en repræsentant for klager. Man har ikke haft nogen intention om at rette angreb mod eller skade nogen religion. Sheik Rahil må selv indestå for sine udtalelser, hvilket han blev gjort opmærksom på inden interviewet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler

Sheik Rahil er i udsendelsen på TV-Link fremkommet med udtalelser om Ahmadiyya-bevægelsen og dens medlemmer. Udtalelserne, der er fremsat under et interview, fremstår som hans personlige vurderinger. Nævnet finder, at TV-Link ikke har handlet i strid med god presseskik ved at bringe Sheik Rahils udtalelser, og at de udsagn fra studieværten, som er nævnt i klagen, heller ikke indebærer en tilsidesættelse af god presseskik.

Afgjort den 25. november 2004.

Resumé

Klager – en religiøs bevægelse – klagede over en udsendelse bragt på en lokal tv-station. I udsendelsen fremkom A med udtalelser om klager og dens medlemmer. Udtalelserne, der var fremsat under et interview, fremstod som hans personlige vurderinger.

Nævnet fandt, at TV-stationen ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at bringe A’s udtalelser, og at de udsagn fra studieværten, som var nævnt i klagen, heller ikke indebar en tilsidesættelse af god presseskik.