Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-92

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-92

[K], der er formand for sundhedsudvalget i Sønderjyllands Amt, har klaget til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten nægtede at bringe et læserindlæg af ham, medmindre fire afsnit blev redigeret ud, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

[K] indsendte den 26. juli 2004 følgende læserindlæg til JydskeVestkysten

”Også jeg føler mig snydt, Jens Steffensen

Byrådsmedlem Jens Steffensen, Haderslev, kritiserer i kommentaren ”Sønderjyderne føler sig snydt” min reaktion på avisens mange artikler om det sønderjyske sundhedsvæsen. Og jo, jeg tillod mig at reagere. For også jeg føler mig snydt, Jens Steffensen. Snydt og dårligt behandlet af JydskeVestkysten. Derfor var jeg ganske rigtig på kogepunktet.

Avisen præsenterer f.eks. læserne for en 6-spaltet historie om retningslinier, der koster liv. En tilflytter udtaler, at akutberedskabet og de generelle retningslinier ”kommer til at koste menneskeliv en masse. Det hersker der ingen tvivl om”.

Det ville være udtryk for god presseskik at lade amtet kommentere det udokumenterede postulat, men vi blev ikke spurgt.

I samme artikel inddrages det ulykkelige hjertedødsfald, som embedslægen i øjeblikket undersøger. Dødsfaldet tilskrives indirekte Sønderjyllands Amt.

Det ville være god presseetik at afvente den igangværende undersøgelse, inden ansvar og skyld placeres. Men nej.

Manglede fairness

Jeg har det ikke specielt skidt med kritik, men tager til genmæle, når journalistikken og kritikken ikke er fair. Især når medarbejdere i amtet hænges ud på et løst og udokumenteret grundlag.

Eksemplerne på manglende fairness var så grelle, at jeg valgte at gå til journalist Kirsten L. Hansen og chefredaktør Mette Bock med min utilfredshed og ønsket om at komme til orde.

Kirsten L. Hansen forstod mit ønske om at kommentere udokumenterede påstande, mens Mette Bock fandt kritikken fejlplaceret. Resultat: Ingen spalteplads til amtet.

Under Poul-Erik Thomsens interview med mig gav også han udtryk for, at han forstår min vrede, og at JV skulle have undskyldt forløbet.

Jeg sendte ham derfor efterfølgende Mette Bocks afvisning, som han giver følgende bemærkning: ”Jeg må ikke have hørt efter i timen. Men som jeg sagde, så var hverken Kirsten eller jeg stolt ved artiklen, fordi der netop manglede en kilde. Men som du også ved, så er det altid chefen, der har ret.”

Efter sådan et forløb – ja, så nærmer jeg mig kogepunktet.”

JydskeVestkysten afviste at bringe læserindlægget, medmindre afsnit 2-5 under overskriften ”Manglende fairness” blev ændret. [K] rettede i indlægget, der blev bragt den 30. juli 2004 sammen med et svar fra bladets redaktion. Afsnit 2-5 nu var omskrevet til følgende

”Eksemplerne på manglende fairness var så grelle, at jeg kontaktede avisen for at kommentere de udokumenterede påstande. Men redaktionsledelsen fandt min kritik fejlplaceret og ønskede i første omgang ikke at viderebringe amtets opfattelse af de konkrete sager.

Det er åbenbart JydskeVestkystens redaktionelle linje at stille sig til rådighed og være pennefører for enhver, der ønsker at ytre sig kritisk om sundhedsvæsenet. Der kan skydes frit fra hoften.

Dokumentation for selv de groveste påstande er tilsyneladende ikke noget, JydskeVestkysten stiller krav om. Og det almindeligt anerkendte journalistiske princip om at give den angrebne part lejlighed til at komme til orde samtidig er heller ikke noget, avisen tager særligt alvorligt.”

[K] har oplyst, at hans indlæg var et svar til byrådsmedlem Jens Steffensen angående JydskeVestkystens ensidige fremstilling af sygehusbehandlingen på sønderjyske sygehuse efter strukturomlægningen den 1. juni i år. JydskeVestkysten ville først bringe hans indlæg, efter at fire centrale afsnit, hvor hans kontakt med bladets journalister blev refereret, var fjernet eller omskrevet. Det er urimeligt, at bladet kræver centrale kritikpunkter fjernet, fordi de er ubehagelige for bladet. JydskeVestkysten har herved handlet i strid med god presseskik.

JydskeVestkysten har anført, at man generelt forbeholder sig ret til at redigere avisen, herunder også debatten i læserbrevene, hvilket der hver dag gøres opmærksom på i en boks på debatsiden. Læserne har ingen ret til at få optaget indlæg, idet læserbrevene alene er en service, som bladet tilbyder sine læsere ud fra regler, som bladet fastsætter. Alene af den årsag er klagen grundløs.

Bladet har videre anført, at de fire afsnit enten måtte fjernes eller omskrives, idet læserne ikke havde nogen mulighed for at forholde sig til [K]s interne samtaler med avisens medarbejdere og chefredaktionen. Gengivelsen af samtalerne ville ikke give mening for andre end for skribenten selv.

Bladet har endelig anført, at [K] er blevet behandlet korrekt af bladet, som tidligere har bragt hans kommentarer til sagen om de sønderjyske sygehuse, f.eks. i et interview med ham den 18. juli 2004, hvor han fik mulighed for at svare på de anklager, som borgerne havde rettet mod politikerne.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Et massemedie har som led i den redaktionelle proces på egen hånd ret til at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Pressenævnet finder, at [K]s budskab ikke fremstår som forvansket efter den redigering, som JydskeVestkysten bad ham om at foretage i sit indlæg. Der er herefter ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for tilsidesættelse af god presseskik.

Afgjort den 14. oktober 2004.

Resumé

Klager – en amtspolitiker – klagede over, at bladet nægtede at bringe et læserindlæg af ham, medmindre han fjernede eller omskrev et bestemt afsnit.

Pressenævnet fandt, at klagers budskab ikke fremstod som forvansket efter den redigering, som bladet bad ham om at foretage i sit indlæg. Der var herefter ikke grundlag for at udtale kritik af bladet for tilsidesættelse af god presseskik.