Selvstændig, beskæftigelseskrav, butik, antik, brugskunst, afsyrede møbler

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

Selvstændig, beskæftigelseskrav, butik, antik, brugskunst, afsyrede møbler

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 18. marts 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger i tiden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2003, således at beskæftigelseskravet som betingelse for ret til dagpenge var opfyldt, da De meldte Dem ledig den 1. juli 2003.

B E G R U N D E L S E

Det er en betingelse for ret til dagpenge, at et fuldtidsforsikret medlem har haft lønarbejde i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanligt arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved væsentligt omfang af selvstændig virksomhed forstås, at virksomheden skal have haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De drev en butik som enkeltmandsfirma uden ansatte,

– De udførte alt arbejde i virksomheden med en ugentlig arbejdstid på 39,5 timer,

– butikken ikke var beliggende i forbindelse med Deres bopæl, men 17 km derfra,

– De drev virksomheden som Deres hovedbeskæftigelse fra 1. maj 1994 til 30. juni 2003,

– åbningstiden var kl. 11 – 17 på hverdage + en lørdag à 2 timer og ca. 8 timer til opkøb og restaurering af møbler,

– omsætningen var på 51.832 kr. i 2000, 89.108 kr. i 2001, 67.313 kr. i 2002 og 31.348 kr. fra 1. januar til 30. juni 2003, samt

– prisniveauet på varerne var mellem 20 og 150 kr.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres butik ikke blev drevet fra Deres bopæl, at åbningstiden var kl. 11 – 17 på hverdage + en lørdag à 2 timer, hvortil kom 8 timer til opkøb og restaurering af møbler, at De udførte alt arbejde i virksomheden, og at Deres ugentlige arbejdstid udgjorde 39,5 timer.

På denne baggrund finder ankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at anse Dem for at opfylde kravet om at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, svarende til mere end 30 timers lønarbejde om ugen.

Dette gælder uanset den relativt beskedne omsætning og uanset, at der i Deres arbejdstid indgik tid, hvor De i butikken stod til rådighed for potentielle kunder.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002 § 53, stk. 2, litra a, og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 5, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 16. oktober 2003.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”De oplyste på Deres ledighedserklæring af 1. juli 2003,

– at De havde drevet virksomheden

– at virksomhedens branche var antikviteter og brugskunst,

– at virksomheden havde været Deres hovedbeskæftigelse,

– at De var begyndt virksomheden den 1. maj 1994,

– at Deres sidste arbejdsdag i virksomheden var den 30. juni 2003, og

– at De tilmeldte Dem hos Arbejdsformidlingen den 30. juni 2003.

De oplyste på væsentlighedserklæring af 30. juni 2003,

– at arbejdet bestod i restaurering og salg af afsyrede møbler samt brugskunstbutik,

– at virksomhedens åbningstid var kl. 11-17 hverdage + en lørdag á 2 timer og ca. 8 timer til opkøb og restaurering af møbler,

– at Deres personlige arbejdsopgaver i virksomheden består af butikssalg, regnskab, opkøb og restaurering af møbler,

– at Deres arbejdstid i virksomheden var 39,5 timer om ugen.

De oplyste også på væsentlighedserklæringen, at virksomhedens omsætning var på

– 51.832 kr. i 2000,

– 89.108 kr. i 2001,

– 67.313 kr. i 2002, og

– 31.348 kr. i perioden fra den 1. januar 2003 til den 30. juni 2003.

Den 15. juli 2003 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke var berettiget til dagpenge.

De klagede over a-kassens afgørelse i et brev af 18. juli 2003.

De anførte bl.a.

” Virksomheden var oprindelig tiltænkt som værende en antikvitetsforretning med afsyrede møbler. Forsyningsmulighederne blev efterhånden dårligere for mig, idet den væsentligste forsyningskilde afgik ved døden og vanskeliggjorde fremskaffelse af et tilstrækkeligt antal møbler samtidig med øget konkurrence fra private udbydere igennem ”gratis aviser”. Jeg besluttede derfor at have en kombination af gaveartikler og afsyrede møbler i min forretning.

Jeg har anvendt en betydelig mængde tid uden for forretningens åbningstider for at fremskaffe mere specielle møbler. Dette være sig transport og restaurering. Dette område er heller ikke blevet lettere igennem de sidste år.

Flere og flere forretninger i handler med gaveartikler, dertil øgede restriktioner omkring parkering i midtbyen, hvilket har medvirket til faldende kundeantal. Supermarkeder m.m. handler også med gaveartikler.

For 3 år siden blev konkurrencen yderligere forøget, idet naboforretningen også begyndte at sælge gaveartikler. Jeg klagede herover til udlejer, idet det var fra samme bygning, det skete, og fandt, at dette var i strid med lejeloven. Udlejer afslog, og jeg skulle så evt. gå rettens vej, hvilket jeg fandt for bekosteligt.

En række uheldige omstændigheder har således medvirket til, at omsætningen ikke har nået det forventede resultat.

Der er da ingen fornuftige personer, der hver dag holder åbent i en butik beliggende 17-18 km fra sin bopæl, uden at det er til hensigt at oparbejde og drive virksomheden. Der har været betalt en række faste omkostninger (husleje, strøm, varme, alarm, forsikringer) samt transport, hvilket naturligvis ikke er for sjov.

Jeg har vist meget udholdenhed i at forsøge at øge omsætningen, men på et eller andet tidspunkt må man stoppe, hvis dette synes umuligt. Det er ikke formålet med arbejdsløshedsforsikringen at hindre denne udholdenhed.

Jeg ser frem til, at dette underbygger forståelsen af mit virke i virksomheden, således at afslaget bliver ændret ”.

Den 23. juli 2003 sendte a-kassen Deres klage og sagens akter til direktoratet. A-kassen bemærkede, at den i anledning af Deres klage på ny har gennemgået sagen. A-kassen har på den baggrund oplyst, at den må fastholde afgørelsen.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 16. oktober 2003 denne afgørelse

”De opfyldte ikke beskæftigelseskravet den 30. juni 2003.

De havde ikke ret til dagpenge, da De blev ledig den 1. juli 2003.

Begrundelse

Det er en betingelse for at få ret til dagpenge, at et medlem har haft arbejde, der svarer til 52 ugers beskæftigelse på fuld tid inden for de seneste 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det står i § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Reglerne om kravet til beskæftigelse står i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Ved afgørelsen har direktoratet lagt til grund, at De meldte Dem ledig den 30. juni 2003. Beskæftigelseskravet på 52 uger skal derfor være opfyldt fra 1. juli 2000 til 30. juni 2003.

Selvstændig virksomhed kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang. Det betyder, at virksomheden skal have haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Når direktoratet vurderer, om virksomheden har været drevet i væsentligt omfang, lægger vi ikke alene vægt på arbejdsindsatsen i virksomheden, men også på oplysninger om virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Virksomhedens omsætning, moms- og skatteregnskaber samt virksomhedens handelsmæssige aktiviteter ses bl.a. som udtryk for en virksomheds økonomiske aktiviteter. Disse forhold skal være af en sådan størrelse, at arbejdet i virksomheden samlet set kan sammenlignes med arbejde som lønmodtager i mere end 30 timer pr. uge.

Det forudsættes, at de indtægtsgivende arbejdsfunktioner skal stå i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner, når det skal vurderes, om væsentlighedskravet er opfyldt.

Direktoratet vurderer, at det ikke er dokumenteret, at De ved drift af Deres virksomhed med antikviteter og brugskunst har haft beskæftigelse, der kan sidestilles med 52 ugers lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratet har lagt vægt på virksomhedens lave omsætning på henholdsvis

– 51.832 kr. i 2000,

– 89.108 kr. i 2001,

– 67.313 kr. i 2002, og

– 31.348 kr. i perioden fra den 1. januar 2003 til den 30. juni 2003,

der efter vores opfattelse ikke afspejler et aktivitetsniveau på mere end 30 timer pr. uge.

Direktoratet har også lagt vægt på Deres oplysning om,

– at arbejdstiden var 39,5 timer om ugen,

– at åbningstiden i forretningen var kl. 11-17 (6 timer dagligt) og én lørdag à 2 timer, og

– at Deres personlige arbejde i virksomheden har været butikssalg, regnskab, opkøb og restaurering af møbler.

Det forhold, at De har haft åbent i virksomheden og været til disposition for kunder m.v., er ikke ensbetydende med, at De kan anses for at have drevet virksomheden i væsentligt omfang.

Vi vurderer, at det ikke kan tillægges betydning, at konkurrencevilkårene inden for gaveartikelområdet har ændret sig, således at der er øget konkurrence, hvilket har medført en lavere omsætning i Deres virksomhed.”

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 4. november 2003

”I forbindelse med afslag fra Arbejdsdirektoratet om ret til dagpenge skal jeg hermed indsende min klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Jeg mener ikke, at fortolkningen af beskæftigelseskravet er korrekt, idet fortolkningen alene bygger på omsætningen, og der ikke tages hensyn til den faktiske tid og øvrige forhold, der er i sagen.

Jeg vil gerne fremføre følgende

– Jeg har ikke modtaget tilstrækkelig rådgivning fra arbejdsløshedskassen, hvilket naturligvis ikke er Arbejdsdirektoratets eller ankenævnets problem, men i sagsfremstillingen fra Arbejdsdirektoratet er det fremført, at a-kassen har oplyst, at de efter klagen har gennemgået sagen på ny. Det er lidt paradoksalt, at a-kassen ikke kontakter undertegnede for yderligere uddybning/oplysninger.

– Den omsætning, der er realiseret de seneste år, er primært gaveartikler.

– Der er mig bekendt ikke ”tal” for omsætningen i nogen af de bestemmelser, der foreligger.

– Forretningen er beliggende 17 km fra mit hjem, så jeg kan ikke uden videre ”gå ind i privaten” og foretage andre ting. Altså har jeg været til stede i hele åbningstiden.

– Det indgåede lejemål gør, at forretningen ikke umiddelbart kan skifte over til anden branche, ej heller på grund af forretningens fysiske størrelse. Kopi af forside på lejekontrakt vedlagt.

– I vedlagte kopi fra kommunen kan det ses, at der skal drives en eller anden forretning i lejemålet. En åbningstid på minimum den, jeg har haft, at nødvendig for i det hele taget at få kunder til forretningen.

– A-kassen og Arbejdsdirektoratet har ikke indhentet oplysninger omkring priser og kan derfor ikke fremføre dette som et punkt i forbindelse med afgørelsen. For god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at ca. 70% af omsætningen er baseret på salg af varer i prisklassen 20 – 150 kr.

– Forretningen har været drevet i 9 år, men at få den ændret til en højere omsætning er ikke mulig, derfor er jeg nødsaget til at lukke.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 3. december 2003

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 16. oktober 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Medlemmet anførte i sin klage af 4. november 2003, at hun ikke havde modtaget tilstrækkelig rådgivning fra a-kassen.

I et brev af 6. november 2003 bad direktoratet a-kassen om a-kassens kommentar hertil.

Den 18. november 2003 svarede a-kassen, at den løbende havde orienteret sine medlemmer om kravet om arbejde i væsentligt omfang. A-kassen vedlagde artikler fra sit nyhedsblad fra henholdsvis marts 2000 og december 2001 samt uddrag fra a-kassens medlemsblad fra foråret 2003, som beskriver begrebet ”selvstændig virksomhed i væsentligt omfang”. A-kassen var ikke enig med medlemmet i, at hun skulle være blevet misinformeret.

Den 21. november 2003 skrev medlemmet til direktoratet på ny.

Medlemmet skrev, at hun ikke havde nærlæst a-kassens medlemsblade, og at hun ikke erindrer omtale af realisering af en bestemt omsætning. Medlemmet skrev også, at a-kassens artikler normalt kræver uddybning.

Hun anførte bl.a., at a-kassen ikke havde givet hende personlig rådgivning eller taget kontakt til hende.

Hun anførte også, at hun ved henvendelse til a-kassens lokalkontor kun fik en forklaring på, hvordan diverse skemaer skulle udfyldes.

Direktoratet finder, at det først er i forbindelse med ledigmeldelsen, at a-kassen skal vurdere, om beskæftigelseskravet er opfyldt, og at a-kassen ikke på forhånd vil kunne angive en bestemt omsætning som værende tilstrækkelig til at opfylde beskæftigelseskravet, eftersom afgørelsen beror på en konkret vurdering, hvori blandt andet indgår virksomhedens omsætning som et af flere elementer.

Direktoratet bemærker, at det ikke fremgår af sagen, at medlemmet specifikt anmodede a-kassen om en vejledende udtalelse angående begrebet ”selvstændig virksomhed i væsentligt omfang”, inden hun ophørte med sin selvstændige virksomhed.

Direktoratet finder, at a-kassen ikke af egen drift burde have rettet henvendelse direkte til medlemmet for at orientere hende om begrebet ”selvstændig virksomhed i væsentligt omfang”, inden a-kassen traf afgørelse om, hvorvidt hun havde ret til dagpenge eller ej.

Direktoratet finder således ikke anledning til at kritisere a-kassens sagsbehandling.

Direktoratet har d.d. skrevet til medlemmet og truffet afgørelse om a-kassens sagsbehandling.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af dette brev er sendt til medlemmet og a-kassen.”

Direktoratet skrev den 3. december 2003 til Dem

”De har klaget over direktoratets afgørelse af 16. oktober 2003 i et brev af 4. november 2003.

Direktoratet har i dag skrevet til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Kopi af brevet og bilagsfortegnelse vedlægges.

Klage over a-kassens sagsbehandling

Direktoratet bemærker, at De anførte i Deres klage af 4. november 2003, at De ikke havde modtaget tilstrækkelig rådgivning fra a-kassen.

I et brev af 6. november 2003 bad direktoratet a-kassen om a-kassens kommentar hertil.

Den 18. november 2003 svarede a-kassen, at den løbende havde orienteret sine medlemmer om kravet om arbejde i væsentligt omfang. A-kassen vedlagde artikler fra sit nyhedsblad fra henholdsvis marts 2000 og december 2001 samt uddrag fra a-kassens medlemsblad fra foråret 2003, som beskriver begrebet ”selvstændig virksomhed i væsentligt omfang”. A-kassen var ikke enig med Dem i, at De skulle være blevet misinformeret.

Den 21. november 2003 skrev De til direktoratet på ny.

De skrev, at De ikke havde nærlæst a-kassens medlemsblade, og at De ikke erindrer omtale af realisering af en bestemt omsætning. De skrev også, at a-kassens artikler normalt kræver uddybning.

De anførte bl.a., at a-kassen ikke havde givet Dem personlig rådgivning eller taget kontakt til Dem.

De anførte også, at De ved henvendelse til a-kassens lokalkontor kun fik en forklaring på, hvordan diverse skemaer skulle udfyldes.

Direktoratet bemærker, at De meldte Dem ledig og ansøgte om dagpenge.

Direktoratet finder, at det først er i forbindelse med ledigmeldelsen, at a-kassen skal vurdere, om beskæftigelseskravet er opfyldt, og at a-kassen ikke på forhånd vil kunne angive en bestemt omsætning som værende tilstrækkelig til at opfylde beskæftigelseskravet, eftersom afgørelsen beror på en konkret vurdering, hvori blandt andet indgår virksomhedens omsætning som et af flere elementer.

Direktoratet bemærker, at det ikke fremgår af sagen, at De specifikt anmodede a-kassen om en vejledende udtalelse angående begrebet ”selvstændig virksomhed i væsentligt omfang”, inden De ophørte med Deres selvstændige virksomhed.

Direktoratet finder, at a-kassen ikke af egen drift burde have rettet henvendelse direkte til Dem for at orientere Dem om begrebet ”selvstændig virksomhed i væsentligt omfang”, inden a-kassen traf afgørelse om, hvorvidt De havde ret til dagpenge eller ej.

Direktoratet finder således ikke anledning til at kritisere a-kassens sagsbehandling.

De kan ikke klage til anden administrativ myndighed over a-kassens sagsbehandling, jf. § 99, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis De mener at have lidt et tab som følge af a-kassens sagsbehandling, må kravet rejses over for a-kassen, eventuelt via domstolene.”

5. Nyt efter klagen

Den 15. december 2003 skrev De

”Idet jeg henviser til Deres brev af 08.12.2003 fremsendes hermed mine sidste bemærkninger.

Efterhånden er det meget pinligt at måtte konstatere, at når der rejses spørgsmål omkring en afgørelse truffet af henholdsvis arbejdsløshedskassen og Arbejdsdirektoratet, så flyttes fokus fra selve sagen til at dreje sig om et forsvar af kassens sagsbehandling.

Sagen drejer sig om, at der fra sagsbehandlingens side konkluderes, at jeg ikke har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dette konkluderes ud fra, at man dividerer mine timer op i min omsætning. Dette er det eneste væsentlige punkt i sagsbehandlingen, og på den baggrund ser man bort fra alle øvrige forhold, nemlig

– Jeg har drevet selvstændig virksomhed i mere end 30 timer pr. uge i 9 år fra lejede lokaler beliggende 17 km fra mit private hjem. Lokalerne skal anvendes til forretning eller lignende. Dokumentation er tidligere fremsendt som bilag.

– Jeg er ikke bekendt med, at reglerne blev fortolket på den måde, de nu fortolkes på, da jeg startede min forretning og meldte mig ind i en arbejdsløshedskasse.

– Jeg har ikke kunnet finde de regler, der fastsætter det nøjagtige ”beløb pr. time” for at kunne komme under betegnelsen – at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis tingene var så simple, kunne man jo klart melde ud, at for den og den branche forholder det sig sådan og sådan ”

I telefonsamtale med ankenævnets sekretariat den 8. marts 2004 oplyste De, at De har levet af indtægten af den selvstændige virksomhed i de 9 år, De har haft den.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002

Resumé

Medlemmet drev en butik med antikviteter og brugskunst fra 1994 til 30. juni 2003. Butikken var hendes hovedbeskæftigelse, og hun levede af indtægterne fra den. Det var et enkeltmandsfirma uden ansatte.

Medlemmet oplyste, at

Arbejdet bestod i restaurering og salg af afsyrede møbler samt butik med brugskunst,

Åbningstiden var kl. 11-17 å hverdage + en lørdag à 2 timer og ca. 8 timer til opkøb og restaurering af møbler,

Hendes personlige arbejdsopgaver var butikssalg, regnskab, opkøb og restaurering af møbler,

Hendes arbejdstid i virksomheden var 39,5 timer om ugen,

Omsætningen var på 51.000 kr. i 2000, 89.000 kr. i 2001, 67.000 kr. i 2002 og 31.000 kr. fra 1. januar til 30. juni 2003,

hun havde holdt åbent hver dag i sin butik beliggende 17-18 km fra bopælen, da det var hensigten at oparbejde og drive virksomheden, og

der var blevet betalt en række faste omkostninger (husleje, strøm, varme, alarm, forsikringer) samt transport.

Arbejdsdirektoratet fandt ligesom arbejdsløshedskassen, at medlemmet ikke opfyldte beskæftigelseskravet ved tilmeldingen som ledig den 1. juli 2003, fordi virksomheden ikke havde været drevet i væsentligt omfang i 52 uger inden for de sidste 3 år – dvs. et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratet henviste til, at de indtægtsgivende funktioner skal stå i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende funktioner.

Ankenævnet fandt, at medlemmet kunne anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger i tiden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2003, således at beskæftigelseskravet som betingelse for ret til dagpenge var opfyldt, da hun meldte sig ledig den 1. juli 2003.

Ankenævnet lagde vægt på, at butikken ikke blev drevet fra medlemmets bopæl, at åbningstiden var kl. 11-17 på hverdage + en lørdag à 2 timer, hvortil kom 8 timer til opkøb og restaurering af møbler, at medlemmet udførte alt arbejde i virksomheden, og at hendes ugentlige arbejdstid udgjorde 39,5 timer.

På denne baggrund fandt ankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at anse medlemmet for at opfylde kravet om at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, svarende til mere end 30 timers lønarbejde om ugen.

Dette gjaldt uanset den relativt beskedne omsætning og uanset, at der i medlemmets arbejdstid indgik tid, hvor hun i butikken stod til rådighed for potentielle kunder.