Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret

§ 1.

Stk. 2. Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

(De nedennævnte regler har været gældende i hele den periode, som sagen vedrører.)

§ 2. Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.

a) arten og omfanget af virksomheden,

b) ansat arbejdskraft,

c) medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne imellem, og

d) virksomhedens omsætning og indtjening.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11. marts 2004.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Deres selvstændige bibeskæftigelse som tolk er med dagpengeret, således at dagpenge, der er udbetalt i perioden 1. december 2000-31. maj 2002, er udbetalt med rette. Spørgsmålet om Deres beskæftigelse som tolk efter den 31. maj 2002 hjemvises til fornyet behandling i direktoratet.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet lægger til grund, at

- Deres tolkearbejde i henhold til Rigspolitiets tolkefortegnelse vil foregå for politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen,

- det fremgår af standardaftalen med Rigspolitiet om tolkearbejde, at tolken uden nærmere begrundelse kan meddele Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at tolke for politiet,

- en tolk kan afslå en tilbudt tolkeopgave, hvorefter der gås videre på tolkelisten,

- tolken således forbliver på listen uanset adskillige afslag, indtil tolken eventuelt selv ønsker at blive slettet af listen,

- De har oplyst, at der i den omhandlede periode havde været 5 tilfælde af retstolkning i dagtimerne,

- De har oplyst, at De havde mulighed for at flytte Deres arbejde i den selvstændige virksomhed, således at arbejdet blev udført uden for normal arbejdstid.

Det fremgår af reglerne, at selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for arbejdsløshedskassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet skal bemærke, at nævnet den 9. juli 2001 i j.nr. xxx i en tilsvarende sag om tolkearbejde for politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at tolkearbejdet var selvstændig bibeskæftigelse uden dagpengeret, fordi disse myndigheder typisk havde brug for tolkebistand i dagtimerne, d.v.s. inden for normal arbejdstid. Medlemmet havde ikke haft bibeskæftigelsen samtidig med lønmodtagerarbejde. I j.nr. xxx, der blev mødebehandlet den 11. november 1993, traf nævnet afgørelse om, at medlemmet var berettiget til dagpenge, da han allerede havde vist, at hans selvstændige bibeskæftigelse kunne udføres ved siden af hans lønmodtagerarbejde, og da han i sine kursusaftaler havde en fortrydelsesret.

Begrundelsen for ankenævnets afgørelse er, at det fremgår af standardaftalen med Rigspolitiet om tolkearbejde, at tolken uden nærmere begrundelse kan meddele Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at tolke for politiet. Endvidere kan en tolk afslå en tilbudt tolkeopgave, hvorefter der gås videre på tolkelisten. Tolken forbliver således på listen uanset adskillige afslag, indtil tolken eventuelt selv ønsker at blive slettet af listen. Nævnet har også tillagt det vægt, at det er oplyst i sagen, at De i perioden 1976-2000 har haft fuldtidslønmodtagerarbejde, samtidig med at De lejlighedsvis påtog Dem tolkeopgaver for Rigspolitiet. Nævnet finder under disse omstændigheder, at Deres selvstændige bibeskæftigelse som tolk kan anses for at opfylde betingelsen om til enhver tid at kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet skal endelig bemærke, at når nævnet hjemviser spørgsmålet om Deres tolkearbejde efter den 31. maj 2002 til direktoratet til fornyet behandling, skyldes dette, at direktoratet i sin afgørelse af 21. marts 2003 udtalte: ”Det forhold, at De nu udfører Deres tolkearbejde for Rigspolitiet via xxx, ændrer ikke direktoratets afgørelse.” Nævnet finder ikke, at direktoratets udtalelse indeholder en egentlig, begrundet stillingtagen til, hvorledes dette tolkearbejde skal opfattes.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 58, stk. 1, nr. 2, litra b,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende § 2, stk. 1, og

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 21. marts 2003.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde

”Det fremgår af sagen, at De har tilmeldt Dem arbejdsformidlingen den 1. december 2000, og at De driver selvstændig virksomhed med oversættelse og tolkning som bibeskæftigelse.

Deres a-kasse har i brev af 10. januar 2001 bl.a. oplyst Dem om, at for at være berettiget til dagpenge ved selvstændig bibeskæftigelse skal De sandsynliggøre, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, som sædvanligvis er mellem kl. 8 og 17. A-kassen har derfor stillet Dem en række spørgsmål og bedt Dem om at udarbejde en skriftlig besvarelse. A-kassen har videre oplyst, at såfremt De vil være berettiget til dagpenge samtidig med, at De har selvstændig bibeskæftigelse, vil Deres ret til dagpenge være begrænset til 78 uger. Ved udløbet af de 78 uger vil a-kassen undersøge, om De inden for de seneste 18 måneder har haft almindeligt lønmodtagerarbejde i 962 timer. Er det tilfældet, vil De få en ny 78 ugers periode med dagpenge. Hvis ikke, vil De først kunne få dagpenge igen, når De har timerne, eller De er ophørt med virksomheden.

De har i brev af 19. januar 2001 redegjort nærmere for Deres arbejdssituation, herunder besvaret a-kassens spørgsmål.

A-kassen har i brev af 21. februar 2001 anmodet Dem om at belyse nogle spørgsmål yderligere, således at det kan afgøres, hvorvidt Deres selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelse.

I brev af 22. februar 2002 har De besvaret de spørgsmål, som a-kassen i brev af 21. februar 2001 har stillet Dem.

Deres a-kasse har den 7. marts 2001 truffet afgørelse om, at De er berettiget til dagpenge samtidig med, at De driver selvstændig virksomhed i en begrænset periode på 78 uger. D.v.s. at De er berettiget til dagpenge frem til den 31. maj 2002.

A-kassen har i brev af 28. februar 2002 oplyst, at Deres begrænsede dagpengeret udløber den 30. maj 2002, og at De ikke længere kan få ydelser fra a-kassen, medmindre De ophører med virksomheden eller har haft arbejde som lønmodtager i et omfang, som sammenlagt svarer til 26 ugers fuldtidsarbejde inden for de sidste 18 måneder.

I brev af 15. juli 2002 har a-kassen oplyst Dem om, at Deres begrænsede dagpengeret ved selvstændig bibeskæftigelse udløb den 31. maj 2002.

De har i brev af 6. august 2002 bl.a. indsendt kopi af momsafmeldelse, som De har indsendt til Told og Skat samme dag. De har videre redegjort for, at De troede, at det var nok, at De pr. 1. juni 2002 ophørte med at udføre selvstændige momspligtige arbejder og herefter udelukkende udførte arbejde som lønmodtager for fortsat at være dagpengeberettiget. Det fremgår derfor af Deres dagpengekort, at De ikke har udført arbejde som selvstændig siden Deres begrænsede dagpengeret udløb den 31. maj 2002.

I brev af 3. september 2002 har De indsendt kopi af Bevis for ophør fra Told og Skat, hvoraf det fremgår, at virksomhedens slutdato er den 1. juni 2002. De vedlægger desuden kopi af aftale om tidsbestemt ansættelse [For perioderne 19.-25. juni og 16. august 2002. Ankenævnets sekretariat.] for xxx samt kopi af ansættelseskontrakt fra xxx.

A-kassen har i brev af 2. oktober 2002 bedt om flere oplysninger. A-kassen understreger dog, at udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse kan fortsætte i overensstemmelse med de bevillinger, De har fået – det vil sige til midten af februar 2003. A-kassens sagsbehandling sigter alene på den situation, at De på et tidspunkt får brug for almindelige dagpenge, da reglerne ikke er identiske med hensyn til de to ydelser.

De har i brev af 3. oktober 2002 besvaret a-kassens spørgsmål og har bl.a. oplyst, at xxx modtager honorar i henhold til Justitsministeriets regler for aflønning af tolke, og at De herefter bliver aflønnet af xxx.

Deres a-kasse har den 28. oktober 2002 truffet afgørelse om, at De ikke længere opfylder betingelserne for ret til udbetaling af dagpenge, da De ikke kan anses for ophørt med Deres selvstændige virksomhed. A-kassen har lagt afgørende vægt på, at De udfører arbejde for de samme ”kunder”, som der var tale om i Deres selvstændige virksomhed, og at De selv etablerer kontakten til kunderne og aftaler prisen for det aftalte arbejde.

De har i brev af 31. oktober 2002 klaget over a-kassens afgørelse af 28. oktober 2002. De finder det bl.a. overraskende, at a-kassen har vurderet, at De ikke er ophørt med driften af Deres selvstændige virksomhed på trods af Deres momsafmeldelse, som var hvad a-kassen forlangte af Dem som dokumentation for, at De ophørte med virksomheden. De har videre anført, at hvis a-kassen afviser, at De er ophørt med selvstændig virksomhed, hvordan tolker man så Deres forhold til xxx, som aflønner Dem som lønmodtager med 16% af, hvad De indbringer for den type arbejdsopgaver, som De indtil 1. juni 2002 udførte som momsregistreret selvstændig.

A-kassen har i brev af 15. november 2002 videresendt Deres klage til direktoratet, da afgørelsen af 28. oktober 2002 fastholdes.

[ Direktoratet meddelte den 23. januar 2003 arbejdsløshedskassen

”Ovenstående medlem har klaget over a-kassens afgørelse af 28. oktober 2002, hvoraf det fremgår, at medlemmets begrænsede dagpengeret (78-ugers reglen) er udløbet den 31. maj 2002.

Som bilag i sagen har a-kassen vedlagt sin afgørelse af 7. marts 2001. Ifølge denne afgørelse driver medlemmet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret.

A-kassen har i afgørelsen henvist til § 2 i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvor retten til dagpenge er betinget af, at arbejdet til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Det fremgår endvidere af sagen, at medlemmet i brev af 22. februar 2001 har oplyst, hvornår og for hvem arbejdet udføres. Derudover har medlemmet udtrykt ønske om, at han "gerne vil hjælpes i gang" som selvstændig.

Direktoratet skal på baggrund af disse oplysninger bede a-kassen om at vurdere medlemmets dagpengeret på ny.

Resultatet af vurderingen samt en opgørelse over udbetaling af dagpenge i perioden, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, bedes venligst fremsendt til direktoratet inden 14 dage.”

Arbejdsløshedskassen meddelte den 6. februar 2003 direktoratet

”Direktoratet har ved brev af 23. januar 2003 bedt xxx om at foretage en fornyet vurdering af medlemmets dagpengeret i forbindelse med opstart af selvstændig virksomhed pr. 1. december 2000.

På AR 259 af 13. december 2000 oplyste medlemmet hverken om det ugentlige eller daglige tidsforbrug i virksomheden, ligesom han ikke gav oplysninger om, på hvilket tidspunkt af døgnet, arbejdet blev udført. [Medlemmet oplyste at virksomheden siden den 1. september 2000 havde været drevet på fuld tid, og at omsætningen i indeværende kalenderår ekskl. moms havde været kr. 33.000,-. Ankenævnets sekretariat.]

På baggrund af den mangelfulde udfyldelse af AR 259 fremsendte xx den 10. januar 2001 medlemmet vores "standardbrev" med 10 spørgsmål, således at han fik mulighed for at beskrive arten og omfanget af virksomheden nærmere. (Kopi af vores brev vedlægges).

Medlemmet besvarede vores brev den 19. januar 2001, og han oplyste blandt andet i sit svar (direktoratet har tidligere modtaget dette), at han havde mulighed for at flytte sit arbejde i virksomheden, så arbejdet blev udført uden for almindelig arbejdstid. Der henvises til, at dette tidsrum inden for xxx's område er defineret til kl. 8.00-17.00, jf. bemærkningerne herom i vores brev til medlemmet af 10. januar 2001.

Medlemmet oplyste samtidig i svaret til os , at "kundekontakten kunne flyttes til andre tidspunkter, og at kunden ville kunne acceptere, at al kontakt skulle foregå uden for normal arbejdstid.” Der henvises til spørgsmål og svar nr. 9 i vores brev.

For yderligere at sikre, at udbetalingen af ydelser til medlemmet ville være i overensstemmelse med de gældende regler, bad xxx den 21. februar 2001 medlemmet om at uddybe sit svar af 19. januar 2001. xx stillede således medlemmet følgende spørgsmål

- hvilke tidspunkter af dagen udføres opgaver

- har du forudsat bestemte træffetider

- har du indgået aftale med Rigspolitichefen som translatør

Medlemmet tilkendegav som svar i brev af 22. februar, at han arbejder på alle tidspunkter af døgnet, at han ikke har nogen bestemt mødetid, at han står til rådighed som tolk for Rigspolitiet, når det kan lade sig gøre et par gange om året.

xx godkendte på baggrund af medlemmets oplysninger om hans "frihed til selv at planlægge sine aktiviteter i virksomheden,” at han kunne bevare dagpengeretten sideløbende med arbejdet i virksomheden. xx lagde således medlemmets erklæringer/udtalelser til grund for vores vurdering af hans dagpengeret, og vi fandt ikke umiddelbart anledning til at betvivle hans oplysninger til sagen.

xxx finder således, at vi på alle måder sikrede os et fyldestgørende grundlag for at træffe afgørelse om, at medlemmet var berettiget til at modtage dagpenge sideløbende med driften af virksomheden.

xx skal endelig bemærke, at vi ikke er bekendt med, at tolkeaftaler med Rigspolitiet har en sådan karakter, at tolken ikke har mulighed for at afslå de opgaver, der tilbydes. Tolkeopgaverne udbydes typisk til personer, som er i arbejde og som derfor naturligvis har ret til at afslå en tilbudt opgave.

xxx vedlægger kopi af en "standardaftale" fra Rigspolitiet, hvoraf det af næstsidste afsnit side 1 fremgår, at tolken uden nærmere begrundelse kan meddele Rigspolitiet, at vedkommende ikke længere ønsker at tolke for politiet.

Endelig kan vi oplyse, at medlemmet i perioden 1. december 2000-31. maj 2002 har fået udbetalt i alt brutto kr. 170.224,- i dagpenge fra MA.

Skulle direktoratet have uddybende spørgsmål til xxx's svar, kan undertegnede kontaktes på tlf. xxx.”

Ankenævnets sekretariat.]”

Sekretariatet er med de anførte, faktuelle tilføjelser enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 21. marts 2003 følgende afgørelse

”Den 18. november 2002 modtog direktoratet Deres klage over en afgørelse, som xxx (a-kassen) har truffet den 28. oktober 2002.

Ifølge afgørelsen opfylder De ikke længere betingelserne for ret til udbetaling af dagpenge, da De ikke kan anses for ophørt med Deres selvstændige virksomhed. Deres dagpengeret samtidig med drift af selvstændig virksomhed udløb derfor den 31. maj 2002.

Direktoratet har truffet følgende

Afgørelse

De er ikke berettiget til dagpenge samtidig med, at De driver selvstændig virksomhed som tolk.

Dagpenge for perioden 1. december 2000 til 31. maj 2002 er derfor udbetalt med urette.

De skal ikke betale det beløb tilbage, som De har modtaget med urette.

Begrundelse

Ifølge bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1997 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende § 2 må De anses for at drive selvstændig virksomhed, hvis De er tilmeldt Rigspolitiets tolkefortegnelse og påtager Dem tolkearbejde efter bestilling.

Direktoratet har herved lagt vægt på, at tolkearbejde via Rigspolitiets tolkefortegnelse udføres for egen regning og risiko med det formål at opnå økonomisk udbytte, idet

- De selv bestemmer, hvilke arbejdsopgaver De vil påtage Dem og for hvem,

- De ikke kan anses for ansat eller lign.,

- De ifølge reglerne for honorering af tolke modtager vederlag pr. udført arbejde, og

- at De har været momsregistreret.

Direktoratet skal bemærke, at momsregistrering ikke i sig selv er afgørende for, om der i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand er tale om selvstændig virksomhed, men at det er et af de momenter, som indgår i vurderingen heraf.

Deres selvstændige virksomhed vil alene skulle betragtes som en bibeskæftigelse, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20 december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, idet den hverken har været Deres hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag.

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er retten til dagpenge ved samtidig udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse betinget af, at De har sandsynliggjort, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Ved vurderingen af, at De ikke opfylder denne betingelse, har direktoratet lagt vægt på,

- at Deres eventuelle tolkearbejde i henhold til Rigspolitiets tolkefortegnelse vil foregå for politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen,

- at disse myndigheder typisk har brug for tolkebistand i dagtimerne (normal arbejdstid), og

- at De i brev af 22. februar 2001 bl.a. har oplyst,

- at De arbejder på alle tidspunkter af døgnet,

- at De ikke har nogen bestemt mødetid, og

- at De nu forsøger at leve som selvstændig og gerne vil hjælpes i gang

Det forhold, at De nu udfører Deres tolkearbejde for Rigspolitiet via Teknik & Design freelancebureau A/S, ændrer ikke direktoratets afgørelse.”

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 10. april 2003 anførte arbejdsløshedskassen

” Idet der henvises til direktoratets afgørelse af 21. marts 2003 om xxx's manglende ret til refusion, skal kassen hermed påklage afgørelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

xxx vil snarest fremsende en uddybende begrundelse for klagen.”

Ved indankningen den 15. april 2003 anførte De

”Jeg tillader mig at klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21.marts 2003

At jeg ikke er berettiget til dagpenge samtidig med at jeg driver "selvstændig virksomhed som tolk."

Jeg har betalt til xxx lige siden jeg fik min Cand. ling. merc. eksamen fra Handelshøjskolen i Århus i juni 1975. Jeg har haft fastansættelse som adjunkt/lektor på fuld tid ved Handelsskoler, sidst Århus Købmandsskole siden 1976 og indtil jeg blev afskediget i 2000. I de år har jeg lejlighedsvis påtaget mig tolkeopgaver ved retten dvs. for Rigspolitiet, og ellers, samt translatøropgaver (oversættelser) sideløbende med mit faste fuldtidsarbejde. I den forbindelse var jeg momsregistreret.

Da jeg meldte mig arbejdsløs i december 2000, fik jeg 78 uger til at forsøge at oparbejde en virksomhed som tolk og translatør mm. Det lykkedes mig ikke, og derfor lod jeg mig afmelde som momsregistreret på forlangende af xxx for at sikre/bevare min status som arbejdsløs lønmodtager pr. 1.6.02. I den forbindelse var xxx en gave fra himmelen, der kunne optræde som arbejdsgiver i forbindelse med tolke- og oversættelsesopgaver formedelst 16 % af bruttoindtægten, så jeg dog kunne arbejde lidt.

Afslutningsvis, hvis man efter 25 år som betalende medlem af en arbejdsløshedskasse, afvises som berettiget til understøttelse, når man bliver arbejdsløs, fordi man (fortsat) lejlighedsvis tolker i retten og andre steder ligesom man altid har gjort, nu fuldt kontrollerbart og kvantificeret takket være xxx, så, undskyld udtrykket, holder alting op.”

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 12. maj 2003

”Direktoratet sender hermed a-kassens og medlemmets klager over afgørelse af 21. marts 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal derfor i det hele henholde sig til afgørelsen af 21. marts 2003.

Direktoratet skal bemærke, at direktoratet ikke har modtaget yderligere uddybning af klagen fra a-kassen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

Telefonnotat af 11. juni 2003 vedrørende samtale mellem arbejdsløshedskassen og Rigspolitiet, Udlændingeafdelingen

” Undertegnede kontaktede Rigspolitiets Udlændingeafdeling med henblik på en afklaring af tolkenes tilknytning til politiet.

Det blev oplyst, at tolkene modtager en bekræftelse på, at de er optaget på tolkelisten (indeholder over 2000 tolke), men at tolken på ingen måde ansættelsesretlig er bundet til at udføre arbejde for politiet.

Den bekræftelse, som xxx har fra 9. august 2001 (vedr. et "ukendt" medlem) anvendes stadig i relation til alle aftaler.

Hvis en tolk afslår en tilbudt tolkeopgave, går man bare videre på tolkelisten, og der føres ingen former for registrering af, hvem der har afslået tolkeopgaver, eller hvor mange gange dette har været tilfældet. Tolken forbliver således på listen uanset adskillige afslag, indtil tolken evt. selv ønsker at blive slettet af listen.

Fra Rigspolitiets side går man ud fra, at tolkene har/kan have et fuldtidsarbejde sideløbende med opgaverne for politiet.

Hvis xxx ønskede en skriftlig redegørelse til sagen fra Rigspolitiet, skal der rettes skriftlig henvendelse til vicepolitimester xxx.”

Arbejdsløshedskassen meddelte den 11. juni 2003 Rigspolitiet, Udlændingeafdelingen

”xxx retter henvendelse til Dem, idet vi har modtaget en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet om manglende dagpengeret for vort medlem cpr. nr. xxx, som er optaget på Rigspolitiets tolkefortegnelse. Afgørelsen vedlægges til orientering.

Arbejdsdirektoratet finder således, at vort medlem ikke sideløbende med sine opgaver som tolk for Rigspolitiet kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, idet hans opgaver for politiet efter direktoratets opfattelse er til hinder for, at han står til rådighed for arbejdsmarkedet.

For så vidt angår Arbejdsdirektoratets begrundelse for afgørelsen henvises til side 2 i afgørelsen.

xxx har den 10. april 2003 påklaget afgørelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn, og skal til brug for sagens behandling anmode Rigspolitiet om en skriftlig bekræftelse på, at vort medlem til enhver tid har kunnet/kan afslå tilbudte tolkeopgaver, hvis disse forhindrer ham i at bestride en fuldtidsstilling inden for hans sædvanlige arbejdsområde.

xxx har tillige selv overfor xxx fremhævet, at hans aftale med Rigspolitiet som tolk har været gældende i en periode forud for hans ledighed, hvor han var beskæftiget som adjunkt/lektor på fuld tid.

Såvel medlemmet som xxx er således noget overrasket over Arbejdsdirektoratets afgørelse i sagen, og xxx er da også bekendt med adskillige andre tilfælde (også medlemmer i andre a-kasser) som tidligere problemfrit har modtaget dagpenge sideløbende med tolkeaftaler med Rigspolitiet. Udbetalingerne er naturligvis sket med fradrag for de anvendte timer som tolk.

Såfremt Arbejdsdirektoratets afgørelse tiltrædes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, vil dette efter xxx's opfattelse medføre urimelige indskrænkninger i vores ledige medlemmers mulighed for i en periode at påtage sig meningsfuldt/relevant arbejde, ligesom det vil påvirke Rigspolitiets muligheder for at rekruttere kvalificeret faglig bistand til tolkeopgaver.

xxx håber på en hurtig besvarelse, som vil blive videresendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn til brug for sagens behandling der.”

Rigspolitiet, Udlændingeafdelingen, meddelte den 17. juni 2003 arbejdsløshedskassen

”Ved en skrivelse af 11. juni 2003 har xxx rettet henvendelse til Rigspolitiet vedrørende en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet om manglende dagpengeret for et af arbejdsløshedskassens medlemmer, der er optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt.

Rigspolitiet kan i den anledning bekræfte, at der ikke indgås ansættelseskontrakt med en tolk. Tolke, der er optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt, er således ikke ansat af politiet eller andre myndigheder, som benytter oversigten. Tolkene arbejder freelance og engageres og honoreres fra tolkeopgave til tolkeopgave.

I forbindelse med optagelse på Rigspolitiets tolkeoversigt gøres ansøgeren bekendt med, at han ikke har noget krav på at blive benyttet som tolk af myndighederne. Tilsvarende er tolken berettiget til uden nærmere begrundelse at afslå tilbudte tolkeopgaver og kan til enhver tid meddele Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at tolke for politiet.”

Arbejdsløshedskassen meddelte den 24. juli 2003 ankenævnets sekretariat

”xxx påklagede den 10. april 2003 en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet den 21. marts 2003, hvorefter ovennævnte medlem i perioden 1. december 2000-31. maj 2002 ikke havde ret til dagpenge sideløbende med drift af selvstændig bibeskæftigelse. Direktoratet fandt videre, at xxx ikke havde ret til refusion for de fejludbetalte dagpenge i den nævnte periode i alt brutto kr. 170.224,-.

I klagen bemærkede xxx, at man ville fremsende en uddybende begrundelse for klagen.

Inden Arbejdsdirektoratet havde modtaget begrundelsen fra xxx, oversendte direktoratet imidlertid den 12. maj 2003 sagen til behandling i ankenævnet.

xxx skal nu begrunde klagen af 10. april 2003 således

xxx har ved brev af 11. juni 2003 forelagt sagen for Rigspolitiets Udlændingeafdeling, som er ansvarlig aftalerne med de tolke, som benyttes af politiet. Brevet vedlægges til orientering tillige med Rigspolitiets svar af 17. juni 2003 samt telefonrapport med udlændingeafdelingen af 11. juni 2003.

Som det fremgår af redegørelsen fra Rigspolitiet, indgås der ikke en ansættelsesaftale med de tolke, der tilknyttes politiet, og tolkene har ikke krav på at blive benyttet, uanset de er opført på den såkaldte "tolkeliste.” Tolken kan uden nærmere begrundelse afslå tolkeopgaver og kan uden varsel meddele Rigspolitiet, at han/hun ikke længere ønsker at udføre arbejde for politiet.

Under henvisning til ovennævnte foreligger der efter xx's opfattelse ingen former for hindring for, at tolke herunder medlemmer som xxx, der er registreret med tolkevirksomhed som selvstændig bibeskæftigelse, kan påtage sig fuldtidsarbejde sideløbende med tilknytningen til Rigspolitiet. Det er således også politiets opfattelse, at tolkene har/kan have et fuldtidsarbejde sideløbende med opgaverne for politiet.

Arbejdsdirektoratet har i afgørelsen henvist til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995, hvoraf fremgår, at retten til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed er betinget af, at medlemmet har sandsynliggjort, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Direktoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at Rigspolitiet typisk har brug for tolkebistand i dagtimerne, at xxx arbejdede på alle tidspunkter af døgnet, at han ikke havde en bestemt mødetid, og at han forsøger at leve af selvstændig virksomhed. Der henvises til direktoratets afgørelse side 2, tredjesidste afsnit.

xxx forstår afgørelsen således, at direktoratet er af den opfattelse, at medlemmets beskæftigelse i virksomheden er til hinder for, at han står til rådighed for lønmodtagerarbejde på fuld tid, fordi der lejlighedsvis kan forekomme tolkeopgaver i dagtimerne.

Hertil skal vi anføre, at der er tale om ganske få timers beskæftigelse i virksomheden af meget varieret omfang, og at rådigheden for arbejdmarkedet i sager vedr. selvstændig bibeskæftigelse ikke bør vurderes anderledes end tilfældet er for lønmodtagere, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge. I den seneste bekendtgørelse om rådighed nr. 516 af 17/6-2003 § 15, stk. 2, er det således fastsat, at der kan udbetales supplerende dagpenge uden krav om frigørelsesattest, hvis arbejdstiden til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.

Det forhold, at Rigspolitiets tolke til enhver tid kan afslå en tilbudt opgave og uden varsel kan lade sig slette af tolkelisten, dokumenterer efter xxx's opfattelse, at medlemmerne, i lighed med ovennævnte lønmodtagere, der kan modtage supplerende dagpenge uden frigørelsesattest, opfylder rådighedsforpligtelsen og er berettiget til at modtage dagpenge sideløbende med tolkearbejdet.

Det bemærkes samtidig i denne sammenhæng, at direktoratet i forbindelse med det nye krav i den seneste rådighedsbekendtgørelse om frigørelsesattest, uanset tidspunktet for arbejdets udførelse, ikke har foretaget ændringer i bekendtgørelsen om dagpengeret ved udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse.

Når der således nu er indført en rådighedsforpligtigelse hele døgnet, kan det efter xxx's opfattelse ikke være afgørende for retten til dagpenge ved selvstændig bibeskæftigelse, om arbejdet i virksomheden til enhver kan udføres uden for normal arbejdstid (for xxxområdet kl. 8-17). Det må i stedet være afgørende, om medlemmet til enhver tid selv kan bestemme tidspunktet for arbejdet i virksomheden eller afslå opgaver som tilbydes på tidspunkter, der ikke kan indpasses med lønarbejde på fuld tid. Sidstnævnte mulighed forelå med tydelighed for Per. xxxs vedkommende.

xxx skal videre henvise til Arbejdsmarkedets Ankenævn's afgørelse i sagen j. nr. xxx, hvor et medlem, der udøvede selvstændig kursusvirksomhed i dagtimerne, blev anset for dagpengeberettiget. Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet i sine kursusaftaler havde en fortrydelsesret, ligesom nævnet lagde vægt på, at medlemmet allerede havde bevist, at den selvstændige virksomhed kunne udføres ved siden af et lønarbejde.

Fortrydelsesretten er som tidligere nævnt til stede i xxxs tilfælde, idet han uden nærmere begrundelse kunne afslå tilbudte opgaver og uden varsel kan lade sig slette af politiets tolkeliste. I lighed med den tidligere ankenævnsafgørelse har han også sideløbende med sin tolkevirksomhed passet et fuldtidsarbejde. Han har således i hele perioden fra momsregistreringen som tolk/oversætter den 23. september 1985 og frem til ledigmeldelsen den 1. december 2000 været beskæftiget som adjunkt/lektor på fuld tid, jf. hans bemærkninger herom i klagen til ankenævnet af 15. april 2003.

Perioden med momsregistrering fremgår af vedlagte blanket AR 259.

xxx skal bemærke, at ankenævnets afgørelse i den omtalte sag j.nr. xxx førte til udsendelse af DfA-meddelelse nr. 2/94, som på nuværende tidspunkt ikke er ophævet af direktoratet, idet den nugældende bekendtgørelse om ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse ikke er ændret på det i sagen relevante område.

xxx vedlægger DfA-meddelelsen til brug for sagens behandling.

Såfremt Arbejdsmarkedets Ankenævn mod MA's forventning skulle finde, at medlemmet ikke sideløbende med driften af sin tolkevirksomhed var berettiget til at modtage dagpenge, skal kassen anmode om, at direktoratets afgørelse om bortfald af kassens refusion ændres.

For så vidt angår retten til refusion henvises til xxx's argumentation i redegørelse til direktoratet af 6. februar 2003, hvori kassen nøje begrunder beslutningen om at anerkende medlemmets ret til dagpenge (ultimo februar 2002). xxx indhentede på daværende tidspunkt alle relevante oplysninger fra medlemmet om arten og omfanget af virksomheden og traf herefter ud fra de oplysninger, som vi modtog fra medlemmet, en efter kassens opfattelse korrekt afgørelse om dagpengeret.

Skulle xxx's klage give anledning til uddybende spørgsmål, kan undertegnede kontaktes på tlf. xxx.”

( Arbejdsløshedskassen vedlagde en anonymiseret kopi af Rigspolitichefens accept af 9. august 2001 på et tilbud om at fungere som tolk, lydende således

”Rigspolitiet har den 14. juni 2001 modtaget Deres tilbud om at yde assistance som tolk.

Rigspolitiet accepterer hermed Deres tilbud og skal derfor anmode om, at De snarest tilbagesender vedlagte blanketter vedrørende regler for afregning og erklæring om tavshedspligt i underskrevet stand.

Når Rigspolitiet har modtaget skrivelserne retur i underskrevet stand, vil De blive optaget i politiets tolkeregister i sproget spansk.

De vil på baggrund af de foreliggende oplysninger om Deres uddannelse blive honoreret efter taksterne for translatører.

Rigspolitiet vil orientere politiet og andre myndigheder inden for Justitsministeriets område samt myndigheder på udlændingeområdet om Deres optagelse i tolkeregistret.

Opmærksomheden henledes på, at De alene har stillet Dem til rådighed som tolk for de nævnte myndigheder. De har ikke herved noget krav på at blive benyttet som tolk af myndighederne. Tilsvarende kan De selv uden nærmere begrundelse skriftligt meddele Rigspolitiet, at De ikke længere ønsker at tolke for politiet.

Såfremt De på et tidspunkt ikke længere lever op til de krav, som Rigspolitiet stiller til tolke, kan Rigspolitiet slette Dem af tolkefortegnelsen.

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. juni 2001 vedrørende vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område vedlægges.

Rigspolitichefens kundgørelse I nr. 11 med bilag, der vedlægges, indeholder regler for samarbejde mellem politiet og tolke. Opmærksomheden henledes på bilag 7, instruks for tolke.

Forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt samt straffelovens bestemmelser om brud på tavshedspligten gælder i samarbejdet mellem tolke og alle offentlige myndigheder. En kopi af disse regler vedlægges.

Der vedlægges underretning om personregistrering. Heraf fremgår det, hvilke oplysninger politiet registrerer i tolkeregistret. Der vedlægges endvidere en udskrift af tolkefortegnelsen. Heraf fremgår det, hvilke oplysninger om Dem der anføres i fortegnelsen.

Rigspolitiet udsender en udskrift af tolkeregistret (tolkefortegnelsen) til politiet og andre myndigheder inden for Justitsministeriets område samt myndighederne på udlændingeområdet to gange om året. Rigspolitiet underretter derudover løbende brugerne om ændringer i tolkeregistret, hvorfor Rigspolitiet skal anmode Dem om - i forbindelse med flytning eller ved ændring af andre oplysninger - der indgår i tolkefortegnelsen, at underrette Rigspolitiet. Underretningen skal være skriftlig.

Rigspolitiet vil slette Dem af tolkeregisteret, hvis Rigspolitiet konstaterer, at det ikke er muligt at komme i kontakt med Dem på den adresse m.v., der fremgår af tolkeregistret.”)

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 28. juli 2003

”Vedlagt fremsendes kopi af arbejdsløshedskassens brev af 24. juli 2003 med bilag til ankenævnets sekretariat. De bedes fremsende Deres eventuelle bemærkninger.”

Ankenævnets sekretariat meddelte den 28. juli 2003 direktoratet

”Vedlagt fremsendes kopi af arbejdsløshedskassens brev af 24. juli 2003 med bilag til ankenævnet. Direktoratet bedes venligst fremsende sine bemærkninger til det anførte med kopi til arbejdsløshedskassen og medlemmet.”

Direktoratet meddelte den 30. juli 2003 ankenævnets sekretariat

”Ankenævnet har i brev af 28. juli 2003 bedt direktoratet om at fremkomme med bemærkninger til a-kassens brev af 24. juli 2003.

Direktoratet har følgende bemærkninger

For så vidt angår medlemmets tilmeldelse og optagelse på Rigspolitiets tolkeliste, så er det direktoratets opfattelse, at det vil være medlemmets ønske at tolke, når situationen byder sig.

Hvis medlemmet skulle sige nej første gang Rigspolitiets bad om assistance, ville der ikke være nogen mening i at stå på listen.

Det forhold, at medlemmet ikke er ansættelsesretligt bundet til at udføre arbejde for politiet, opfatter direktoratet bl.a. som en oplysning om, at medlemmet ikke er omfattet af funktionærloven med deraf følgende opsigelsesvarsel.

Af standardkontrakten for tolke, sidste afsnit, fremgår det, at "Rigspolitiet vil slette Dem af tolkeregistret, hvis Rigspolitiet konstaterer, at det ikke er muligt at komme i kontakt med Dem på den adresse m.v., der fremgår af tolkeregistret".

Disse oplysninger understøtter blot direktoratets afgørelse om, at medlemmet driver selvstændig virksomhed.

Det skal i øvrigt bemærkes, at medlemmet har oplyst, at hans fuldtidsansættelse som adjunkt/lektor ophørte den 1. december 2000, [Skal være 1. september 2000. Ankenævnets sekretariat.] ligesom det fremgår af sagen, jf. standardkontrakt af 9. august 2001, at medlemmet har indgået aftalen med Rigspolitiet pr. denne dato. Det vil sige, at medlemmet ikke har haft fuldtidsarbejde efter, at han har indgået aftalen med Rigspolitiet.

Medlemmet har derfor efter direktoratets opfattelse ikke bevist, at den selvstændige virksomhed som tolk for Rigspolitiet til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Direktoratet skal i den forbindelse henvise til en lignende sag, jf. ankenævnets afgørelse af 9. juli 2001 under j.nr. xxx.

For så vidt angår a-kassens bemærkninger vedrørende retten til refusion af fejludbetalte dagpenge, skal direktoratet i det hele henholde sig til direktoratets afgørelse af 21. marts 2003 til a-kassen.

Kopi af dette brev er sendt til a-kassen og medlemmet.”

Arbejdsløshedskassen meddelte Dem den 15. august 2003

”I forbindelse med behandlingen af din klagesag i Arbejdsmarkedets Ankenævn har xxx den 31. juli 2003 modtaget kopi af et brev fra Arbejdsdirektoratet, som er sendt til ankenævnet som uddybende argumentation for direktoratets afgørelse i sagen.

Arbejdsdirektoratet anfører, at du først har haft en aftale med Rigspolitiet om tolkning fra og med august 2001, og at det således ikke er korrekt, som du nævner i dit brev til direktoratet af 15. april 2003, at du sideløbende med dit arbejde som adjunkt/lektor har påtaget dog tolkeopgaver for politiet.

xxx er blevet bedt om at kommentere denne påstand fra Arbejdsdirektoratet, og jeg vil derfor være glad, hvis du kontakter mig telefonisk på xxx, så vi kan drøfte de faktiske oplysninger i sagen. Jeg går stærkt ud fra, at direktoratet har "misforstået" noget i dit brev. Det skyldes nok, at xxx har fremsendt ankenævnet kopi af en tilfældig standardkontrakt for en tolk tilknyttet rigspolitiet (ikke din kontrakt), som er datostemplet den 9. august 2001. Direktoratet har nok troet der var tale om din kontrakt og derfor fejlagtigt lagt til grund, at du først var tilknyttet rigspolitiet fra og med denne dato.”

De meddelte den 16. august 2003 arbejdsløshedskassen

”Jeg er enig med dig i at Arbejdsdirektoratet (xxx) må have "misforstået" noget. Hvis hun har læst mit brev af 15.april 03, må hun mene at jeg er fuld af løgn. Jeg kan bevise at jeg har haft tolk- og translatøropgaver sideløbende med mit faste fuldtidsarbejde som adjunkt/lektor,

Jeg har nummereret xxxs brev med 1: fra "Ankenævnet har i brev af 28. juli ”til 26: "uden for normal arbejdstid."

linje 4-6. Det er så sandt som amen i kirken, men hvis jeg har andre aftaler, er jeg desværre nødt til at sige nej tak, hvad jeg også har gjort gentagne gange uden at høre et ondt ord for det.

linje 7-8. Sludder.

linje 9-12. Det er sikkert sandt. Er det relevant?

linje 13-16. Så vidt jeg ved er jeg aldrig blevet slettet af tolkeregistret. Altså har Rigspolitiet ikke haft problemer med at komme i kontakt med mig.

linje 17-18. Jeg afviser ikke at jeg har drevet, og for den sags skyld, stadig driver "selvstændig virksomhed" i den forstand at jeg udfører arbejde for diverse arbejdsgivere dvs. individer, virksomheder, institutioner, myndigheder. I 24 år var jeg fastansat inden for handelsskolesystemet og havde tolke-, translatør- og undervisningsopgaver ved siden af. Siden aug. 2002 har jeg været løstansat som timelærer ved xxx. Pr. 1. sept. 03 er jeg sideløbende ansat ved xxx som undervisningsassistent. Sideløbende hermed påtager jeg mig andet arbejde som tolk, translatør, underviser, så sandt det ikke kommer i konflikt med det jeg har i forvejen.

linje 19-23. Misforstået?! Standardkontrakten af 9. august 2001 har intet med mig at gøre. Jeg har udført tolke- og translatøropgaver for politiet siden 1976.

linje 24-26. Er det det jeg skal bevise? Det kan jeg ikke. Men jeg kan bevise og dokumentere at den selvstændige virksomhed som tolk for Rigspolitiet kan og er blevet udført uden for den tid hvor jeg som lønmodtager står til rådighed for min arbejdsgiver.

Hvis du ikke kommer mig i forkøbet, ringer jeg til dig mandag formiddag.”

Arbejdsløshedskassen meddelte den 18. august 2003 ankenævnets sekretariat

”xxx modtog den 31. juli 2003 kopi af Arbejdsdirektoratets brev til ankenævnet af 30. juli 2003.

xxx skal i den anledning bemærke, at der fra direktoratets side tilsyneladende foreligger den åbenbare fejlopfattelse, at medlemmet først har været tilknyttet politiet med virkning fra den 9. august 2001 og således ikke har været beskæftiget med tolkeopgaver for politiet sideløbende med sit fuldtidsarbejde som adjunkt/lektor.

Kontrakten af 9. august 2001, som xxx har fremsendt i sagen, vedrører ikke xxx, men denne er blot et eksempel på den "standardkontrakt,” som anvendes af rigspolitiet ved tolketilknytning, jf. også medlemmets egne bemærkninger herom.

xxx har forelagt xxx brevet fra Arbejdsdirektoratet af 30. juli 2002 og hans kommentarer hertil fremgår af vedlagte kopi af e-mail af 16. august 2003. Vedhæftet e-mailen er ligeledes MA's mail til xxx af 15. august 2003.

For så vidt angår Arbejdsdirektoratets bemærkning om medlemmets ansættelsesretlige binding til politiet, skal xxx anføre, at hverken kassen eller medlemmet på noget tidspunkt har været af den opfattelse, at medlemmet har været omfattet af et opsigelsesvarsel, hverken i henhold til funktionærloven eller i henhold til anden aftale.

xxx har hele tiden lagt til grund, at medlemmet til enhver tid kunne takke nej til de af politiet tilbudte tolkeopgaver, uden at dette medførte konsekvenser for det fremtidige samarbejde med politiet. Medlemmet fremhæver således også i sin seneste e-mail af 16. august 2003 (ad linje 4-6), at han gentagne gange har sagt nej til en tilbudt tolkeopgave, uden at "høre et ondt ord for det.”

xxx har ikke yderligere bemærkninger til sagen.”

Ankenævnets sekretariat meddelte den 1. september 2003 direktoratet

”Vedlagt fremsendes kopi af xxxs brev af 18. august 2003 til ankenævnets sekretariat. Direktoratet anmodes om at fremsende sine kommentarer med kopi til medlemmet og arbejdsløshedskassen.”

Ankenævnets sekretariat meddelte den 3. september 2003 arbejdsløshedskassen

”Til brug for ankenævnets behandling af sagen bedes venligst fremsendt kopi af dagpengekortene for perioden 1. december 2000-31. maj 2002.”

Arbejdsløshedskassen fremsendte den 19. september 2003 de omhandlede dagpengekort til ankenævnets sekretariat.

Direktoratet meddelte den 13. oktober 2003 ankenævnets sekretariat

”Ankenævnets sekretariat har den 1. september 2003 bedt om direktoratets kommentarer til brev fra xxx af 18. august 2003.

Direktoratet skal indledningsvist beklage den lange svartid.

Direktoratet skal beklage, at det fejlagtigt er lagt til grund, at xxx først har indgået aftale med Rigspolitiet om tolkeopgaver, efter at han stoppede sit fuldtidsarbejde som adjunkt/lektor den 1. december 2000. [Skal være 1. september 2000. Ankenævnets sekretariat.]

Direktoratet finder dog ikke på denne baggrund anledning til at ændre sin afgørelse af 21. marts 2003.

Tolkearbejde for Rigspolitiet og de hertil knyttede instanser må fortsat anses for typisk at foregå i dagtimerne, d.v.s. inden for normal arbejdstid.

Direktoratet henviser til ankenævnets afgørelse, j.nr. xxx, hvor der ligeledes er lagt vægt på, at tolkeopgaver for Rigspolitiet må anses for selvstændig bibeskæftigelse uden samtidig ret til dagpenge. Det har ikke i denne sag været tillagt afgørende betydning, at medlemmet selv kunne bestemme, hvornår og for hvem han ville påtage sig tolkeopgaver.

Direktoratet har ved sagens oversendelse til ankenævnet den 30. juli 2003 bemærket, at medlemmet ikke anses for ansættelsesretligt bundet til at udføre arbejde for politiet. Denne bemærkning skal alene tages til udtryk for, at xxx ikke anses for lønmodtager og derfor ikke er omfattet af reglerne om supplerende dagpenge samtidig med lønarbejde.

Kopi af dette brev er sendt til xxx og xxx.”

Ankenævnets sekretariat anmodede Dem den 20. oktober 2003 om for perioden 1. december 2000-31. maj 2002 at fremsende en redegørelse for Deres arbejdsopgaver og tidspunkterne i døgnet hvor arbejdsopgaverne udførtes. Kopi af dagpengekortene vedlagdes.

De fremsendte den 22. oktober 2003 til ankenævnets sekretariat den udbedte redegørelse.

Det fremgår af redegørelsen at De bl.a. havde haft arbejdsopgaver med oversættelse, undervisning, skriftlig censur, mundtlig censur og i 5 tilfælde retstolkning i dagtimerne.

Ankenævnets sekretariat meddelte den 27. oktober 2003 arbejdsløshedskassen

”Vedlagt fremsendes kopi af ankenævnets sekretariats brev af 20. oktober 2003 til medlemmet og medlemmets svar af 22. oktober 2003. Arbejdsløshedskassen bedes fremsende sine bemærkninger så snart som muligt.”

Arbejdsløshedskassen meddelte den 3. november 2003 ankenævnets sekretariat

”Ankenævnets sekretariat har den 27. oktober 2003 fremsendt nævnets brev til medlemmet af 20. oktober 2003 og dennes svar af 22. oktober 2003 og anmodet xxx om evt. bemærkninger hertil.

xxx skal bemærke, at medlemmet kun i ugerne 31/2001, 43/2001, 17/2002, 18/2002 og 21/2002 har udført tolkeopgaver for Rigspolitiet. Der har været tale om i alt 15 ½ time, som medlemmet har kunnet ”takke nej til,” hvis har var blevet tilbudt andet fuldtidsarbejde, jf. xxx´s tidligere bemærkninger herom i kassens breve til ankenævnet af 24. juli 2003 og 18. august 2003. Der henvises videre til den dokumentation, som er fremsendt til sagen fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling.

For så vidt angår medlemmets øvrige opgaver, som omhandler privatundervisning samt oversættelse, bemærkes det, at disse opgaver til enhver tid har kunnet tilrettelægges sideløbende med et fuldtidsarbejde. Arbejdsdirektoratet har da heller ikke betvivlet dette i afgørelsen af 21. marts 2003, der alene vedrører medlemmets arbejde med selvstændig virksomhed som tolk.

Endelig skal xxx bemærke, at kassen ikke er bekendt med ankenævnets afgørelse i sagen j.nr. xxx, som Arbejdsdirektoratet henviser til i sit brev til nævnet af 13. oktober 2003, og at kassen derfor af gode grunde ikke har mulighed for at sammenligne de 2 sager.”

Ankenævnets sekretariat meddelte den 5. november 2003 arbejdsløshedskassen

”Som svar på arbejdsløshedskassens brev af 3. november 2003 fremsendes anonymiseret kopi af ankenævnets afgørelse af 9. juli 2001 i j.nr. xxx.”

6. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé

Sagen handler om, hvorvidt medlemmets selvstændige bibeskæftigelse som tolk er uden dagpengeret, således at dagpenge, der er udbetalt i perioden 1. december 2000-31. maj 2002 – af arbejdsløshedskassen opgjort til brutto kr. 170.224,- - er udbetalt med urette.

Medlemmet blev i 1975 færdig som cand.ling.merc., hvorefter han underviste på fuld tid i 25 år på handelsskoler.

Medlemmet ophørte den 1. september 2000 med sit undervisningsarbejde på fuld tid efter arbejdsgiverens opsigelse. Herefter forsøgte han at etablere sig som fuldtids, selvstændig translatør, tolk og underviser.

Medlemmet tilmeldte sig arbejdsformidlingen den 1. december 2000 og oplyste, at han havde selvstændig bibeskæftigelse med oversættelse og tolkning.

Arbejdsløshedskassen traf den 7. marts 2001 afgørelse om, at medlemmet var berettiget til dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse i en begrænset periode på 78 uger, således at han kunne få dagpenge til den 31. maj 2002.

Med virkning fra den 1. juni 2002 afmeldte medlemmet sig momsregistrering og oplyste, at han herefter udelukkende udførte arbejde som lønmodtager. Han fremsendte en aftale med xxx, hvoraf det fremgik, at han var ansat i perioderne 19.-25. juni og 16. august 2002 i forbindelse med tolkeopgaver.

Arbejdsløshedskassen traf den 28. oktober 2002 afgørelse om, at medlemmet ikke længere var dagpengeberettiget, da han ikke kunne anses for ophørt med sin selvstændige bibeskæftigelse, idet han udførte arbejde for de samme kunder, som der var tale om i hans selvstændige virksomhed, og da han selv eta-blerede kontakten til kunderne og aftalte prisen for det arbejde, der skulle udføres.

Medlemmet klagede over afgørelsen.

Arbejdsløshedskassen har oplyst, at begrundelsen for at give medlemmet dagpenge var, at en tolkeaftale med Rigspolitiet havde en sådan karakter, at tolken havde mulighed for at afslå de opgaver, der blev tilbudt. Tolkeopgaverne blev typisk udbudt til personer, som var i arbejde, og som derfor naturligvis havde ret til at afslå en tilbudt opgave.

Direktoratet traf den 21. marts 2003 afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge, samtidig med at han drev selvstændig virksomhed som tolk. Dagpenge, der var udbetalt i perioden 1. december 2000-31. maj 2002, var derfor udbetalt med urette. Medlemmet skulle ikke betale beløbet tilbage.

Direktoratet begrundede afgørelsen med, at medlemmets tolkearbejde for Rigspolitiet var selvstændig virksomhed, idet han selv kunne bestemme, hvilke arbejdsopgaver han ville påtage sig og for hvem - idet han ikke kunne anses for ansat – idet han ifølge reglerne for honorering af tolke modtog vederlag pr. udført arbejde – og idet han havde været momsregistreret.

Direktoratet betragtede den selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse, da den hverken var medlemmets hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag. Direktoratet fandt ikke, at medlemmet havde sandsynliggjort, at bibeskæftigelsen til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid. Direktoratet lagde vægt på, at tolkearbejdet i henhold til Rigspolitiets tolkefortegnelse ville foregå for politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen. Disse myndigheder havde typisk brug for tolkebistand i dagtimerne.

Endvidere havde medlemmet den 22. februar 2001 oplyst, at han arbejdede på alle tidspunkter af døgnet – at han ikke havde nogen bestemt mødetid – og at han nu forsøgte at leve som selvstændig og gerne ville hjælpes i gang. Det forhold, at medlemmet nu udførte tolkearbejdet for Rigspolitiet via Teknik & Design freelancebureau A/S, ændrede ikke direktoratets afgørelse.

Medlemmet og arbejdsløshedskassen har indanket sagen.

Arbejdsløshedskassen har bl.a. anført, at rådigheden for arbejdsmarkedet i sager vedrørende selvstændig bibeskæftigelse ikke bør vurderes anderledes end tilfældet er for lønmodtagere, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge. I den forbindelse henviste arbejdsløshedskassen til, at det i rådighedsbekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 § 15, stk. 2, er fastsat, at der kan udbetales supplerende dagpenge uden krav om frigørelsesattest, hvis arbejdstiden til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.

Ved sagens oversendelse til ankenævnet fastholdt direktoratet afgørelsen.

På sit møde den 11. marts 2004 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmets selvstændige bibeskæftigelse som tolk var med dagpengeret, således at dagpenge, der var udbetalt i perioden 1. december 2000-31. maj 2002, var udbetalt med rette. Spørgsmålet om medlemmets beskæftigelse som tolk efter den 31. maj 2002 hjemvistes til fornyet behandling i direktoratet.

Begrundelsen for ankenævnets afgørelse var, at det fremgår af standardaftalen med Rigspolitiet om tolkearbejde, at tolken uden nærmere begrundelse kan meddele Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at tolke for politiet. Endvidere kan en tolk afslå en tilbudt tolkeopgave, hvorefter der gås videre på tolkelisten. Tolken forbliver således på listen uanset adskillige afslag, indtil tolken eventuelt selv ønsker at blive slettet af listen. Nævnet havde også tillagt det vægt, at det var oplyst i sagen, at medlemmet i perioden 1976-2000 havde haft fuldtidslønmodtagerarbejde, samtidig med at han lejlighedsvis påtog sig tolkeopgaver for Rigspolitiet. Nævnet fandt under disse omstændigheder, at hans selvstændige bibeskæftigelse som tolk kunne anses for at opfylde betingelsen om til enhver tid at kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Årsagen til, at ankenævnet hjemviste spørgsmålet om medlemmets tolkearbejde efter den 31. maj 2002 til direktoratet til fornyet behandling, var, at direktoratet i sin afgørelse af 21. marts 2003 udtalte: ”Det forhold, at De nu udfører Deres tolkearbejde for Rigspolitiet via xxx, ændrer ikke direktoratets afgørelse.” Nævnet fandt ikke, at direktoratets udtalelse indeholdt en egentlig, begrundet stillingtagen til, hvorledes dette tolkearbejde skulle opfattes.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 21. marts 2003.