Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn

§ 6. Ved indtægter forstås i denne bekendtgørelse løn, rådighedsløn, honorarer mv. Indtægterne medfører fradrag, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker.

Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, herunder erstatning for tabt arbejdstjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører også fradrag.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes både på engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 4. Fradraget sker for den periode, indtægterne dækker.

Arbejdsdirektoratets Bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie, bek. nr. 349 af 15. maj 2001

§ 6. Et medlem, der uden at arbejde har indtægter i form af løn, rådighedsløn m.v., kan ikke gå på efterløn i den periode, som indtægterne dækker.

Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, udskyder også overgangen til efterløn.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder både engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan et medlem, der vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, gå på efterløn.

Vejledning om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie, Arbejdsdir. vejl. nr. 63 af 15. maj 2001

Til § 6

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen på dagpengeområdet, hvor udbetalingen dog medfører fradrag i dagpengene.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen til efterløn, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn m.v. i en periode. Det er ikke beløbets benævnelse eller udbetalingsform, som afgør, om overgangen til efterløn skal udskydes. Det har normalt heller ikke betydning, hvordan indtægten beskattes.

Løn, rådighedsløn m.v.

Reglen gælder bl.a. udbetaling af løn i en periode, hvor medlemmet er fritstillet. Dette kan f.eks. være tilfældet i en opsigelsesperiode. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 m.v.

Et medlem kan ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Udbetales f.eks. 3 års rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, kan medlemmet ikke overgå til efterløn i de 3 år, udbetalingen dækker.

Et medlem, der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en fratrædelsesgodtgørelse, kan som udgangspunkt ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen dækker.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom, udskyder erstatningen overgangen til efterløn i den periode, som erstatningen dækker.

Fratrædelsesgodtgørelse

Princippet om udskudt overgang gælder også ved udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen, er, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen udskyder ikke overgangen til efterløn, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling herudover ikke kan anses for at træde i stedet for løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, udskyder udbetalingen overgangen til efterløn i den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker.

Reglen gælder både, når en virksomhed indgår fratrædelsesordninger for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler.

En udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen som led i en fratrædelsesordning selv siger op, er også omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er arbejdsgivers overholdelse af opsigelsesvarsel afgørende for, om godtgørelsen udskyder overgangen til efterløn.

§ 36. Følgende andre indtægter medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

1) løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet,

2) ..

3) ..

Stk. 2 .

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

Løn, rådighedsløn, honorarer mv.

§ 74 h. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn.

Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn

Resumé

Medlemmet søgte den 4. juli 2002 - som 61-årig - om at gå på efterløn pr. 1. august 2002.

Medlemmet havde været ansat som konsulent i Told- og Skattestyrelsen. Han søgte den 16. april 2002 om fratrædelsesgodtgørelse og aftalte med arbejdsgiveren, at han ville fratræde pr. 1. august 2002 mod tilkøb af pensionsalder på 1 år og 3 måneder og en fratrædelsesgodtgørelse på 116.925 kr., svarende til 5,27 måneders løn.

Kassen meddelte, at medlemmets fratrædelsesgodtgørelsen skulle medføre fradrag i efterlønnen, da medlemmet havde sagt sit arbejde op med kortere varsel end de 3 år, hvor han ville have haft ret til rådighedsløn.

Medlemmet har anført, at hans stilling ikke blev nedlagt i forbindelse med hans fratræden.

Ankenævnet fandt ikke, at fratrædelsesgodtgørelsen kunne anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en ydelse, der træder i stedet herfor

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens udtalelse, hvorefter det hverken principielt eller i praksis generelt kunne lægges til grund, at afsked med rådighedsløn ville være en umiddelbar konsekvens af, at der ikke i de konkrete tilfælde var blevet indgået en aftale om frivillig fratræden.

Ankenævnet fandt herefter, at efterlønnen skal udskydes efter de almindelige regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en fratrædelsesgodtgørelse træder i stedet for løn i en evt. manglende opsigelsesperiode, jf. § 6, stk. 1-3, i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

Da medlemmet den 29. april 2002 sagde sin stilling op til udgangen af juli måned 2002 havde medlemmet således sagt op med 3 måneders varsel, i hvilken periode han havde fået løn, og der var derfor ikke grundlag for at udskyde efterlønnen.

Vedrørende

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11. marts 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

...s fratrædelsesgodtgørelse skal ikke fradrages i hans efterløn pr. 1. august 2002 efter § 36, stk. 1, nr. 1), i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at

– ... den 29. april 2002 søgte om sin afsked som tjenestemand som konsulent ved Told og Skat, og

– Told og Skat den 29. maj 2002 meddelte ...s afsked fra udgangen af juli måned 2002, således at han i henhold til frivillig fratrædelsesordning mellem Dansk Told og Skatteforbund og Told og Skattestyrelsen ville blive tillagt 1 år og 3 måneder i ekstraordinær pensionsalder og tillagt et fratrædelsesbeløb på 116.925 kr.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens udtalelse af 6. januar 2004 om, at det hverken principielt eller i praksis generelt kan lægges til grund, at afsked med rådighedsløn vil være en umiddelbar konsekvens af, at der ikke i de konkrete tilfælde er blevet indgået en aftale om frivillig fratræden.

Personalestyrelsen begrundede denne opfattelse med, at formålet med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for en fleksibel personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de særlige tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling. Det er også et personalepolitisk sigte med reglerne om frivillig fratræden at give mulighed for, at en nødvendig personalereduktion i videst muligt omfang kan ske frivilligt.

Personalestyrelsen tilføjede, at det har formodningen imod sig, at der kan indgås aftale om frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, idet de samlede økonomiske vilkår i sidstnævnte tilfælde er væsentligt gunstigere end i førstnævnte tilfælde.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at fratrædelsesgodtgørelsen kan anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en ydelse, der træder i stedet herfor.

Der er således ikke hjemmel til at foretage fradrag for fratrædelsesgodtgørelsen i ...s efterløn efter § 36, stk. 1, nr.1, i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Ankenævnet finder herefter, at efterlønnen skal udskydes efter de almindelige regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en fratrædelsesgodtgørelse træder i stedet for løn i en evt. manglende opsigelsesperiode, jf. § 6, stk. 1-3, i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

Da ... den 29. april 2002 sagde sin stilling op til udgangen af juli måned 2002 har ... således sagt op med 3 måneders varsel, i hvilken periode han har fået løn, og der er derfor ikke grundlag for at udskyde efterlønnen efter den ovenfor nævnte regel i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i eftrlønsordningen samt optjening af præmie.

Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 h, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og § 36, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn samt § 6 stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 349 af 15. maj 2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

Ankenævnet ændrer herefter direktoratets afgørelse af 28. august 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

...

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”Det fremgår af sagen, at De i april 2002 søgte Deres afsked som tjenestemand. Det fremgår af aftalen mellem Dansk Told & Skatteforbund og Told- og Skattestyrelsen, at afskeden var betinget af, at De ville få tillagt 1 år og 3 mdr´s ekstraordinær pensionsalder samt modtage et fratrædelsesbeløb på 116.925,- kr. svarende til 5,27 måneders løn. Det fremgår videre, at De ønskede at fratræde den 31. juli 2002.

Ved brev af 29. maj 2002 meddelte Told- og Skattestyrelsen Dem, at Deres ansøgning om frivillig fratræden kunne imødekommes på de i ansøgningen anførte vilkår.

A-kassen modtog den 4. juli 2002 Deres ansøgning om overgang til efterløn pr. 1. august 2002.

Ved brev af 10. april 2002 meddelte a-kassen Dem, at De tidligst kan få udbetalt efterløn pr. 26. december 2002, idet De ikke kan få udbetalt efterløn for de måneder, som fratrædelsesgodtgørelsen lønmæssigt dækker. Endvidere bliver den optjente ferie før overgangen til efterløn fradraget i efterlønnen fra 26. december 2002 til den 30. januar 2003.

Den 4. august 2002 klagede De over a-kassens afgørelse. De har til støtte for deres synspunkter blandt andet anført, at De ikke er enig i direktoratets meddelelse af 23. januar 2002 udlægning af direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2002. De har endvidere anført, at kun ganske få over 60 år ville blive afskediget uansøgt, at Deres stilling ikke er blevet nedlagt i forbindelse med Deres fratræden, og at Deres afskedigelse ikke er uansøgt. De finder således, at idet Deres stilling ikke er nedlagt, og De derfor ikke ville være berettiget til rådighedsløn, og da De har arbejdet og fået løn i opsigelsesperioden på 3 måneder, som også ville være arbejdsgivers varsel ved uansøgt afsked, da er fratrædelsesgodtgørelsen at sidestille med godtgørelser efter funktionærlovens § 2a og øvrige godtgørelser, der ydes som påskønnelse for god, lang og tro tjeneste.

Den 7. august 2002 fastholdt a-kassen afgørelsen og sendte Deres klage samt sagens øvrige bilag til direktoratet”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 28. august 2002 denne afgørelse

”Deres fratrædelsesgodtgørelse fører til fradrag i Deres efterløn.

De kan derfor tidligst få udbetalt efterløn når Deres fratrædelsesgodtgørelse svarende til 5,27 måneders løn er opbrugt.

Begrundelse

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 74 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 36, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn og i § 6, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 4, i bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse (se regelafsnittet).

Grunden til, at fratrædelsesgodtgørelsen medfører fradrag i efterlønnen er, at De selv har sagt Deres stilling op med ca. 3 måneders varsel, som er en kortere periode end den periode på 3 år, hvor Deres arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler.

De kan således først få udbetalt efterløn efter udløbet af den periode svarende til 5,27 måneder, som den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse lønmæssigt svarer til, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om fleksibel efterløn, og § 6, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 4, i bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund, at der den 16. april 2002 blev indgået aftale mellem Dansk Told & Skatteforbund og Told og Skattestyrelsen om opsigelse af Deres arbejde til fratræden 31. juli 2002 betinget af, at De ville blive tildelt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 5,27 måneders løn og at De fik tillagt 1 år og 3 mdr´s ekstraordinær pensionsalder, at udbetalingen af godtgørelsen skete i henhold til en frivillig fratrædelsesordning, og at Deres arbejdsgiver ville have haft pligt til betale rådighedsløn i 3 år efter tjenestemandslovens regler, medmindre en anden passende stilling kunne anvises, hvis De ikke selv havde opsagt Deres stilling, men var blevet afskediget.

Det er direktoratets opfattelse, at når en tjenestemand vælger at fratræde ved selv at sige sin stilling op i forbindelse med en aftale om en fratrædelsesgodtgørelse fra arbejdsgiverens side, og tjenestemanden dermed fraskriver sig retten til rådighedsløn, så træder fratrædelsesgodtgørelsen i stedet for rådighedsløn. Dette skyldes, at en tjenestemands accept af fratrædelsesgodtgørelse reelt tilsidesætter arbejdsgiverens pligt til at betale rådighedsløn til den tjenestemand, der skal afskediges som følge af ændringer i forvaltningen.

Det er videre direktoratets opfattelse, at anvendelsen af generelle aftaler eller tilbud om særlige fratrædelsesordninger i forbindelse med personaleindskrænkninger, hvor det forudsættes, at den ansatte selv siger sin stilling op, må medføre, at eventuelle godtgørelser m.v., som udgangspunkt har indflydelse på medlemmets ret til efterløn. Det hypotetiske spørgsmål om arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale rådighedsløn i op til 3 år fra en tjenestemands fratrædelse, hvis medlemmet var blevet afskediget, lader sig vanskeligt afklare for hver enkelt opsigelse, da personalereduktionen i højere grad må antages at medføre en mere generel omstrukturering i organisationen.

Så længe den frivillige opsigelse sker i forbindelse med ændringer i forvaltningen, finder ovennævnte fradragsregel anvendelse uden hensyn til, om den frivillige fratrædelse sker samtidig med nedlæggelse af stillingen. Dette skyldes, at fratrædelsen/stillingsnedlæggelsen må anses for at indgå i en samlet omstrukturering af organisationen i forbindelse med reduktion af personale.

Det forhold, at det af den interne skrivelse fra Told- og Skat fremgår, at kun ganske få over 60 år ville blive afskediget uansøgt, at Deres stilling ikke er blevet nedlagt i forbindelse med Deres fratræden, og at Deres afskedigelse ikke er uansøgt kan derfor ikke føre til et andet resultat ”.

3. Klagen til ankenævnet

De har på ...s vegne anført, at De ønsker at ankenævnet skal foretage en konkret vurdering, om der er grundlag for at fradrage fratrædelsesgodtgørelsen.

De har henvist til at direktoratet i sin afgørelse har anerkendt at stillingen ikke blev nedlagt i forbindelse med ...s fratræden, og da en tjenestemand ikke har krav på rådighedsløn når hans stilling ikke nedlægges har... ikke givet afkald på rådighedsløn i 3 år.

Der er således tale om en afskedigelse, der kan foretages med 3 måneders varsel.

I øvrigt har De bemærket, at det har formodningen imod sig, at en tjenestemand skulle »bytte« retten til løn i 3 år ud med en godtgørelse svarende til 5,27 måneders løn.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 30. september 2002 anført, at man ved afgørelsen har lagt vægt på at den frivillige fratræden sker i forbindelse med en samlet omstrukturering af organisationen i forbindelse med reduktion af personalet. Det har således ingen betydning, at den frivillige fratræden sker samtidig med nedlæggelse af stillingen.

5. Nyt efter klagen

Personalestyrelsen har den 6.januar 2004 anført følgende

»Vedrørende tjenestemænds rådighedsløn og afskedigelse.

I breve af 25. september 2003 - vedrørende j.nr. .. - har sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn til brug for afgørelse i 4 konkrete sager, hvor problemstillingen er, om udbetalt fratrædelsesgodtgørelse skal medføre fradrag i efterløn, anmodet om en principiel udtalelse over 2 spørgsmål.

Det fremgår af henvendelsen, at der i alle de 4 konkrete sager er tale om tidligere tjenestemænd, der har indgået en aftale med deres ansættelsesmyndighed om frivillig fratræden, herunder på vilkår at der i henhold til Finansministeriets regler om frivillig fratræden er ydet de pågældende en fratrædelsesgodtgørelse på et antal måneders løn.

Det i sagerne foreliggende problem er, hvorvidt den således ydede fratrædelsesgodtgørelse skal bevirke, at tidspunktet for modtagelse af efterløn skal udskydes i en periode svarende til den tid, som fratrædelsesgodtgørelsen lønmæssigt kan beregnes til at dække.

Sekretariatet spørger for det første Personalestyrelsen, om de pågældende personer ville have været berettiget til rådighedsløn, jfr. tjenestemandslovens § 32.

Personalestyrelsen kan ikke indgå i en vurdering af mulige alternative faktiske begivenhedsforløb i de 4 konkrete sager. Svaret må derfor blive principielt.

Ydelse af rådighedsløn i henhold til tjenestemandslovens § 32 forudsætter, at tjenestemanden afskediges uansøgt, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, og der ikke anvises den pågældende en anden passende stilling som vedkommende har pligt til at overtage efter tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Med stillingsnedlæggelse som følge af ændringer i forvaltningens organisation og arbejdsform sidestilles stillingsnedlæggelse på grund af opgavebortfald, bevillingsmangel, rationalisering o.l.

Formålet med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for en fleksibel personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de særlige tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling.

Det er også et personalepolitisk sigte med reglerne om frivillig fratræden at give mulighed for, at en nødvendig personalereduktion i videst muligt omfang kan ske frivilligt.

Det har formodningen imod sig, at der kan indgås aftale om frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, idet de samlede økonomiske vilkår i sidstnævnte tilfælde er væsentligt gunstigere end i førstnævnte tilfælde.

Det er derfor Personalestyrelsens opfattelse, at det hverken principielt eller i praksis kan lægges generelt til grund, at afsked med rådighedsløn vil være en umiddelbar konsekvens af, at der i de konkrete tilfælde ikke var blevet indgået en aftale om frivillig fratræden.

I sagen vedrørende citeres Post Danmark i Arbejdsdirektoratets afgørelse af 14. november 2000 på side 4 for at have udtalt telefonisk, at det er en betingelse for frivillig fratræden, at den ansatte fraskriver sig retten til 3 års rådighedsløn.

Personalestyrelsen er ikke enig i dette udsagn. Frivillig fratræden forudsætter en ansøgt afsked, og allerede af den grund er rådighedsløn i 3 år udelukket. Det er derfor ikke nødvendigt og ej heller i regelsæt foreskrevet, at den pågældende skal fraskrive sig en ret til rådighedsløn.

Sekretariatet har dernæst spurgt, i hvilke situationer en tjenestemand sagligt vil kunne afskediges i tilfælde, hvor der ikke foreligger

1) Stillingsnedlæggelse

2) Alder (70 år)

3) Sygdom

4) Uegnethed/samarbejdsvanskeligheder

5) Tjenesteforseelser

Iflg. tjenestemandslovens § 28, stk. 1, kan en tjenestemand afskediges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er fundet uskikket til at forblive i stillingen.

Det antages såvel i teori som i praksis, at der består en diskretionær ret til afskedigelse af tjenestemænd, og at adgangen hertil således ikke er begrænset til konkret opregnede afskedsgrunde.

De af sekretariatet opregnede afskedsgrunde bortset fra samarbejdsvanskeligheder er på forskellig vis omhandlet i tjenestemandslovgivningen og vil i praksis dække langt hovedparten af de afskedigelser, der finder sted.

Principielt må det imidlertid fastholdes, at en afskedigelse, der er sagligt begrundet efter almindelige forvaltningsretlige principper, og for gennemførelsen af hvilken, de foreskrevne procedurer er fulgt, er lovlig og mulig, uanset om begrundelsen undtagelsesvis ikke måtte kunne dækkes af de af sekretariatet nævnte typetilfælde.

Personalestyrelsen ser sig ikke i stand til at opstille en udtømmende liste over mulige andre afskedsårsager. I daglig tale er der formentlig en tilbøjelighed til at anvende »uegnethed« som en fællesbetegnelse for afskedsårsager, der ikke er dækket af de andre nævnte kategorier, men det er ikke et forhold, der baserer sig på lovbestemmelser eller -forarbejder, og udelukker som sagt principielt ikke andre årsager.«

De har den 14. marts 2004 fremsendt ...s anmodning om afsked, dateret den 29. april 2002 og bemærket, at det var i henhold til Told og Skats frivillige fratrædelsesordning, at ... accepterede at fratræde.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nr. 603 af 25. juni 2001