Legislator Case Law & Legislation
W20041025825 DK

Ankestyrelsens principafgørelse N-7-04 om ansættelse med løntilskud - opkvalificerende kurser - førtidspension - hjemmel

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2004 10258 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse N-7-04 om ansættelse med løntilskud - opkvalificerende kurser - førtidspension - hjemmel

KEN#LOKDOK23 2004 10258 Historic

Resume

Der er ikke hjemmel i loven til bevilling af kurser til førtidspensionister i ansættelse med løntilskud.

KEN#LOKDOK23 2004 10258 Historic

Love

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lov nr. 419 af 10. juni 2003 - § 76 og § 77

Sagsfremstilling

En førtidspensionist var ansat med løntilskud efter beskæftigelseslovens § 51 i et fitness-center, fortrinsvis med serviceprægede opgaver.

Kommunen gav afslag på bevilling af udgifter til et instruktørkursus over 6 week-ender til 7.700 kr. Begrundelsen var, at pensionisten ikke var ansat til at virke som instruktør.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at det ikke ansås for godtgjort, at tilskud til den ansøgte uddannelse var af afgørende betydning for, at pensionisten kunne opnå eller fastholde beskæftigelse til udnyttelse af resterhvervsevnen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af førtidspensionisters muligheder for hjælp til kurser efter beskæftigelsesloven.

Afgørelse

Der var ikke hjemmel til bevilling af kurser til førtidspensionister i ansættelse med løntilskud efter beskæftigelseslovens § 51.

Ankestyrelsen lagde til grund, at indtil den 1. juli 2003 kunne kommunen efter § 78 i lov om aktiv socialpolitik give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der var ansat eller skulle ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, bl.a. når hjælpen havde afgørende betydning for, at ansøger kunne fastholde eller opnå beskæftigelse.

Bestemmelserne om hjælp til arbejdsredskaber mv. til personer, der modtager førtidspension, findes nu i beskæftigelseslovens § 76 og § 77.

Disse bestemmelser indeholder ikke hjemmel til bevilling af opkvalificerende kurser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →