Ankestyrelsens principafgørelse C-19-04 om for tidligt fødte børn - personkreds - indgribende kronisk eller langvarig lidelse - merudgifter til voksne

Ankestyrelsens principafgørelse C-19-04 om for tidligt fødte børn - personkreds - indgribende kronisk eller langvarig lidelse - merudgifter til voksne

Resume

Moderen til et for tidligt født tvillingepar havde ikke ret til merudgiftsydelse til dækning af eventuelle nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af børnene, da Ankestyrelsen efter en konkret vurdering ikke fandt, at der var tale om betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse hos det ene eller begge børn.

Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at der ikke var konstateret betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse, da børnene blev udskrevet fra sygehuset.

Det forhold, at børnene var indlagt i ca. 11½ uge som følge af den for tidlige fødsel, var ikke tilstrækkeligt til, at der var tale om en indgribende langvarig lidelse i relation til reglerne om merudgiftsydelse.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at den generelle risiko for at for tidligt fødte børn kan få udviklingsmæssige senfølger var tilstrækkelig til at blive omfattet af reglerne om merudgiftsydelse.

*)

Love

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 28, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41

Note

*) Se også SM O-152-97

* * * * *

Sagsfremstilling

Der blev søgt om hjælp til dækning af merudgifter til leje af elektrisk brystpumpe samt transportudgifter i forbindelse med, at et for tidligt født tvillingepar var indlagt på sygehuset.

Børnene, der blev født i 28. graviditetsuge, vejede henholdsvis 1.100 og 1.070 gram ved fødslen.

Kommunen og nævnet gav afslag på merudgiftsydelse efter servicelovens § 28, stk. 1.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det at et barn er født for tidligt ifølge praksis ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at få hjælp, men at et for tidligt født barn efter en konkret individuel vurdering af barnets lidelse vil kunne anses for omfattet af personkredsen i § 28.

Nævnet fandt ikke, at tvillingerne, der blev født i 28. graviditetsuge, var omfattet af personkredsen i § 28.

Nævnet lagde blandt andet vægt på det oplyste om børnenes helbredstilstand, herunder en udtalelse fra sygehusets børneafdeling.

Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen af sygehusets socialrådgiver, der blandt andet anførte, at der var behov for en præcisering af, hvornår et for tidligt født barn var omfattet af servicelovens § 28.

Klagen blev suppleret med en udtalelse fra den specialeansvarlige overlæge på børneafdelingen.

Ankestyrelsen indhentede desuden sygehusets journaler vedrørende tvillingerne.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om de for tidligt fødte tvillinger kunne anses for at have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, således at de var omfattet af reglerne om merudgiftsydelse i servicelovens § 28, stk. 1.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at moderen ikke havde ret til hjælp til dækning af merudgifterne til leje af brystpumpe samt transport til sygehuset efter servicelovens § 28, stk. 1.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen efter en konkret vurdering ikke fandt, at børnene var omfattet af målgruppen i § 28, stk. 1 om merudgiftsydelse.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at børnene led af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller indgribende langvarig lidelse, hvilket er en betingelse for at være berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 28.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved "indgribende lidelse" forstås, at der skal være tale om en lidelse, der har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

For så vidt angår "langvarig lidelse" lægges der i praksis vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere.

Det er dog ikke udelukket at yde hjælp efter § 28, selvom lidelsen kan forventes at vare mindre end et år, hvis familien i en kortere periode er særligt tungt belastet på grund af barnets handicap/lidelse, for eksempel hvis barnet er født for tidligt.

Det forhold, at et barn er født for tidligt, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter § 28.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at børnene blev født den 10. juni i 28. graviditetsuge, hvor de vejede henholdsvis 1.100 og 1.070 gram.

Børnene var indlagt indtil den 28. august, og de fik den almindelige behandling af for tidligt fødte børn i form af støtte til vejrtrækning, sondeernæring, lysbehandling for gulsot samt medicinsk behandling.

Herudover fik drengen antibiotisk behandling på grund af luftvejsinfektion.

For så vidt angår pigen var forløbet mere kompliceret, idet hendes lunger var umodne og krævede ekstra medicinsk behandling under fuld bedøvelse.

Hun fik desuden en svær blodforgiftning.

Ankestyrelsen vurderede herefter, at hverken drengen eller pigen led af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ligesom der heller ikke ved udskrivelsen fra sygehuset eller ved de efterfølgende kontrolbesøg var beskrevet forhold, der kunne medføre, at børnene kunne anses for at have en indgribende lidelse i relation til § 28.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det forhold, at børnene som følge af den for tidlige fødsel var indlagt fra den 10. juni til den 28. august, kunne anses for at være langvarigt i relation til § 28.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at risikoen for, at for tidligt fødte børn kan få udviklingsmæssige senfølger, hvilket den specialeansvarlige overlæge havde oplyst til 10-20%, var tilstrækkeligt til, at børnene kunne blive omfattet af målgruppen i servicelovens § 28.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse.