Legislator Case Law & Legislation
W20041018025 DK

Ankestyrelsens principafgørelse A-36-04 om kontanthjælp - tilbagebetaling - oplysningspligt - mod bedre vidende

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2004 10180 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse A-36-04 om kontanthjælp - tilbagebetaling - oplysningspligt - mod bedre vidende

KEN#LOKDOK23 2004 10180 Historic

Resume

Modtagers egne oplysninger om at han havde formue på ansøgningstidspunktet og efterfølgende opsparet fortjeneste ved køb og salg af biler skulle lægges til grund.

Det gjaldt, uanset at ansøgers oplysninger om formue og indtægter var forkastet af landsretten under en straffesag.

KEN#LOKDOK23 2004 10180 Historic

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 91, nr. 1

Sagsfremstilling

En mand solgte i 1998 sin selvstændige virksomhed - en frisørsalon.

Fra juni 1998 til udgangen af juli 2002 modtog han kontanthjælp.

Ved ansøgningen og i hele perioden benægtede manden at have formue, indtægter og ændringer i sine personlige og økonomiske forhold.

Ved en afhøring hos politiet i juli 2002 oplyste manden om 800.000 kr., der var blevet fundet blandt hans effekter, at det var fra en frisørsalon, han havde haft, og fra køb og salg af biler.

Det havde ikke været opgivet til skattevæsnet.

Manden blev senere idømt 8 års fængsel for narkotikahandel og våbenbesiddelse.

Kommunen traf afgørelse om tilbagebetaling af kontanthjælp udbetalt i perioden 20. juni 1998 til 31. juli 2002.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde til grund, at manden ved sin henvendelse til kommunen i 1998 var blevet bekendtgjort med sin oplysningspligt.

Han havde undladt at oplyse om en opsparet formue på 600.000 kr. fra hans frisørsalon.

Uagtet han havde købt og solgt biler og opsparet fortjeneste på 470.000 kr. herved, havde han i perioden fra 1998 til 2002 underskrevet erklæringer om, at der ikke var sket ændringer i hans personlige eller økonomiske forhold.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at retten havde forkastet mandens oplysninger om hans økonomiske forhold, og at der ikke kunne kræves tilbagebetaling, når retten havde ment, at oplysningerne ikke var korrekte.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken betydning det har for behandlingen af spørgsmålet om tilbagebetalingspligt, at modtagerens oplysninger om formue og indtægtsforhold er blevet forkastet af Landsretten.

Afgørelse

Ved ikke at oplyse om formue på tidspunktet for ansøgning om kontanthjælp og om opsparing af fortjeneste mens han modtog kontanthjælp havde manden mod bedre vidende undladt at give kommunen oplysninger som havde haft betydning for hjælpen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på mandens oplysninger i juli 2002 om, at han på ansøgningstidspunktet havde en opsparet formue fra sin frisørsalon, og at han opsparede fortjeneste ved forhandling af biler mens han modtog kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at manden over for kommunen ved ansøgningen og mens han modtog kontanthjælp ikke havde oplyst om disse midler.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den afsagte dom sås at indeholde oplysninger, der talte i mod, at manden havde haft formue ved ansøgningen om kontanthjælp og mens han modtog hjælp.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →