Legislator Case Law & Legislation
W20041017025 DK

Ankestyrelsens principafgørelse A-19-04 om fleksjob - ledighedsydelse - indtægtstab - søgnehelligdage

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2004 10170 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse A-19-04 om fleksjob - ledighedsydelse - indtægtstab - søgnehelligdage

KEN#LOKDOK23 2004 10170 Valid

Resume

Der er ikke hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at udbetale ledighedsydelse til en person i et fleksjob ved indtægtstab i forbindelse med søgnehelligdage.

KEN#LOKDOK23 2004 10170 Valid

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 74, stk. 1

Sagsfremstilling

Ansøgeren var ansat i et timelønnet fleksjob.

Kommunen gav afslag på udbetaling af ledighedsydelse i forbindelse med søgnehelligdage med den begrundelse, at der ikke i aktivlovens kapitel 7 var hjemmel til at udbetale ledighedsydelse under søgnehelligdage men kun under ferie.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde med henvisning til § 74 i lov om aktiv socialpolitik vægt på, at der ikke var lovhjemmel til at udbetale ledighedsydelse ved indtægtstab i forbindelse med søgnehelligdage.

Ansøgeren klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at ansøgeren fandt, at det ikke var acceptabelt og retfærdigt, at hun selv skulle betale for søgnehelligdage.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var ret til ledighedsydelse ved indtægtstab i forbindelse med søgnehelligdage.

Afgørelse

Ansøgeren havde ikke ret til ledighedsydelse ved indtægtstab i forbindelse med søgnehelligdage.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren var ansat i et fleksjob, og at der ikke var hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at udbetale ledighedsydelse ved indtægtstab i forbindelse med søgnehelligdage.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →