Konkrete afgørelser vedr. § 15, stk. 2 fra ÅB 2004 I
Statutory Text (3 Articles)
Konkrete afgørelser vedr. § 15, stk. 2 fra ÅB 2004 I
Resumé
Resumé Fra ÅB 2003
Nævnet oplever i stigende omfang, at de advokater, der repræsenterer ansøger i retten eller i forbindelse med sagsbehandlingen i nævnet, ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i lovgivningen.
Dette medfører, at nævnet må bruge unødig tid på at tage stilling til og afslå helt uberettigede krav.
Endvidere er det nævnets erfaring, at urealistiske forventninger fra ansøgers side ofte medfører et betydeligt merarbejde for såvel nævnet som ansøgers advokat, der efterfølgende må bruge tid på at forklare, hvorfor nævnet ikke har tilkendt erstatning som ansøgt.
Det bemærkes særskilt, at nævnet ikke kan betale erstatning for udgift til advokat i forbindelse med sagen, for så vidt som det udførte arbejde har været overflødigt, eller den fremsendte erstatnings-opgørelse ikke har været egnet til at danne grundlag for nævnets udmåling af erstatning.
(N.j.nr. 11-00939-2004) Nævnet havde tilkendt ansøgeren erstatning for udgifter til advokatbi-stand.
Nævnet anmodede politiet om at udbetale beløbet til ansøgeren.
Advokaten oplyste efterfølgende, at han forgæves havde anmodet ansøgeren om at tilstille sig beløbet og anmodede nævnet om at udbetale beløbet på ny, men nu til advokaten.
Nævnet afslog denne anmodning og henviste til, at erstatning efter offererstatningslovens § 15, stk. 2, ydes som erstatning til den skadelidte og ikke som salær til skadelidtes advokat.
Nævnet kunne derfor ikke betale yderligere erstatning for udgift til advokatbistand i sagen til advokaten, men henviste denne til at søge beløbet inddrevet hos ansøgeren.