Legislator Case Law & Legislation
W20041014725 DK

Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 3 fra ÅB 2004 I

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2004 10147 Valid

Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 3 fra ÅB 2004 I

KEN#LOKDOK23 2004 10147 Valid

Resumé

Fra ÅB 2002

Den danske stat betaler i medfør af offererstatningslovens § 1 erstatning i anledning af voldshandlinger, der er begået i Danmark.

Det er uden betydning, om skadevolderen og skadelidte er dansker eller udlænding.

Endvidere kan nævnet i medfør af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., i særlige tilfælde betale erstatning for handlinger uden for Danmark, hvis skadelidte har bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gerningstidspunktet gjorde tjeneste for udsendt dansk udenrigs-repræsentation.

Erstatning kan ligeledes betales, når handlingerne er begået mod skadelidte med bopæl i Danmark under dennes erhvervsudøvelse uden for den danske stat, jf. bestemmelsen i § 1, stk. 3, 2. pkt.

Der er i sådanne tilfælde tale om en såkaldt “billighedserstatning”, og bestemmelsen anvendes årligt i relativt få tilfælde.

Fra ÅB 2003

Er der tale om tilskadekomst i forbindelse med almindelige turistrejser i udlandet giver offererstatningslovens § 1, stk. 1, ikke mulighed for at betale erstatning.

I dette tilfælde må man sikre sig ved tegning af rejseforsikring.

Er nævnet bekendt med, at der eksisterer en ordning svarende til den danske offererstatningsordning i det land, hvor skaden er sket, oplyser nævnet tillige ansøgeren om navn og adresse på den kompetente myndighed i det pågældende land.

Sker tilskadekomsten ved en straffelovsovertrædelse i et lukket dansk miljø, f.eks. i forbindelse med et lejrskoleophold, har nævnet dog i visse tilfælde anset tilskadekomsten for omfattet af offererstatningsloven.

KEN#LOKDOK23 2004 10147 Valid

(N.j.nr. 23/2004) Tiltalte blev dømt for ved et truckstop i Spanien at have sparket ansøgeren i maven, slået ansøgeren i hovedet og i maven samt skubbet ansøger omkuld i forbindelse med, at tiltalte spændte ben for ansøgeren.

Det fremgik af sagen, at ansøgeren som lastbilchauffør havde opholdt sig på en rasteplads sammen med en anden chauffør.

Et par danske chauffører, som de ikke kendte i forvejen, havde sat sig ved deres bord.

Efter en diskussion med tiltalte var ansøgeren gået udenfor, og tiltalte var fulgt efter ham og havde herunder slået og sparket ham.

Nævnet fandt, at skaden var sket i forbindelse med ansøgers erhvervsudøvelse og derfor omfattet af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 2. pkt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →