Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 2 fra ÅB 2004 I

Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 2 fra ÅB 2004 I

Resumé

Fra ÅB 2002

Erstatning for tingsskade forudsætter normalt en samtidig personskade.

I offererstatningslovens § 1, stk. 2, er der givet skadelidte mulighed for - som tillægserstatning - at få erstatning for skade på tøj og andre personlige ejendele, herunder mindre kontantbeløb, som skadelidte havde på sig, da personskaden skete.

Bestemmelsen i offererstatningslovens § 3 indeholder hjemmel til at betale erstatning ud over de i § 1, stk. 2, nævnte bagatelskader, såfremt skadevolderen tilhører nogle særlige persongrupper, som det offentlige menes at have et specielt ansvar for. § 3, stk. 1, omtaler bl.a. personer, der er tvangsanbragt på institution under Kriminalforsorgen.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at skadelidte har godtgjort eller sandsynliggjort med den fornødne sikkerhed, at gerningsmanden er en person omfattet af de nævnte persongrupper.

Fra ÅB 2006

Erstatningen i henhold til offererstatningslovens § 1, stk. 2, og § 3 omfatter kun egentlig tingsskade.

Formueskade opstået ved for eksempelvis bedrageri, underslæb, afpresning eller lignende forbrydelser kan derimod ikke erstattes i medfør af offererstatningsloven.

(N.j.nr.2636/2003) Ansøgeren havde været udsat for et røveri.

I den forbindelse havde han fået stjålet et ur til en værdi af 75.000 kr. og et collier til en værdi af 13.400 kr.

Ansøgerens forsikrings-selskab havde betalt erstatning med 32.060 kr.

Nævnet afslog at betale erstatning for effekterne, idet nævnet ikke fandt, at et collier og et ur til en samlet værdi af 88.400 kr. kan anses for sædvanlige personlige ejendele.

Nævnet fandt, at ansøger alene var berettiget til erstatning på 5.000 kr.

Da ansøgeren allerede havde modtaget mere end dette beløb fra sit forsikringsselskab, meddelte nævnet afslag, idet det af offererstatningslovens § 7, stk. 1, fremgår, at nævnet ikke kan betale erstatning, såfremt skaden dækkes fra anden side f.eks. forsikring.