Konkrete afgørelser vedr. afgrænsning mellem direkte og indirekte skadelidte ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2004 I

Konkrete afgørelser vedr. afgrænsning mellem direkte og indirekte skadelidte ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2004 I

Resumé

Fra ÅB 2003

Nævnet betaler som udgangspunkt kun erstatning til ansøgere, der er direkte forurettede ved en straffelovsovertrædelse.

Men kan dog have været så tæt på begivenhedernes centrum, at man er erstatningsberettiget

(N.j.nr. 13-00030-2004) Ansøgeren var på arbejde som ekspedient.

Ansøgeren gik et øjeblik væk fra kassen for at tage en fotokopi.

Ansøgeren hørte et brag, og hun vendte sig om og så en mand ligge hen over disken med hånden i kasseapparatet.

Ansøgeren råbte ”han tager pengene”, hvorpå gerningsmanden stak af.

Nævnet fandt ikke, at der havde været tale om en straffelovsovertrædelse rettet mod ansøgeren, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 1, og afslog ansøgningen om erstatning.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøgeren alene havde været vidne til tyveriet på sin arbejdsplads.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke var udsat for trusler eller lignende i forbindelse med tyveriet.