Legislator Case Law & Legislation
W20041010325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-9-04 om pensionstillæg - indtægtsgrundlag - erhvervsmæssige renteudgifter - personlig indkomst - beskattet efter personskatteloven - selvstændig virksomhed

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2004 10103 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse P-9-04 om pensionstillæg - indtægtsgrundlag - erhvervsmæssige renteudgifter - personlig indkomst - beskattet efter personskatteloven - selvstændig virksomhed

KEN#LOKDOK23 2004 10103 Valid

Resume

Der var ikke hjemmel til i den personlige indkomst at fratrække erhvervsmæssige renteudgifter vedrørende pensionistens ægtefælles selvstændige virksomhed ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg opgøres på samme måde som indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløb til førtidspensionister, og at bestemmelserne udtømmende gør op med, hvordan indtægtsgrundlaget opgøres.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at pensionistens ægtefælle var beskattet efter personskatteloven, men ikke var med i virksomhedsordningen eller i kapitalafkastordningen.

KEN#LOKDOK23 2004 10103 Valid

Love

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lov nr. 1164 af 19. december 2003 - § 25, stk. 1, § 25, stk. 2, § 25, stk. 3, § 25, stk. 4 og § 26, stk. 1

Sagsfremstilling

Ansøgeren, der modtog højeste førtidspension, fik afslag på at modregne ægtefællens erhvervsmæssige renteudgifter i personlig indkomst i forbindelse med fastsættelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg.

Nævnet tiltrådte kommunen afgørelse og lagde vægt på, at pensionistens ægtefælle ikke var omfattet af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg.

Afgørelse

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg kunne der ikke fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter vedrørende pensionistens ægtefælles selvstændige virksomhed i den personlige indkomst.

Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg opgøres på samme måde som indtægsgrundlaget for beregning af grundbeløb til førtidspensionister, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 1-4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Hvis pensionisten er gift opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at disse bestemmelser udtømmende gør op med, hvordan indtægtsgrundlaget opgøres.

Der er ikke hjemmel til i den personlige indkomst at fratrække erhvervsmæssige renteudgifter vedrørende pensionistens ægtefælles selvstændige virksomhed i forbindelse med opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at pensionistens ægtefælle var beskattet efter personskatteloven, men ikke var med i virksomhedsordningen eller i kapitalafkastordningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →