Legislator Case Law & Legislation
W20041008225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse A-3-04 om privat forsikring - hidtidig arbejdsindtægt - overkompensation - børnepasningsorlov - Ligestillingsnævnet - revalidering

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2004 10082 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse A-3-04 om privat forsikring - hidtidig arbejdsindtægt - overkompensation - børnepasningsorlov - Ligestillingsnævnet - revalidering

KEN#LOKDOK23 2004 10082 Historic

Resume

Ved beregning af hidtidig arbejdsindtægt til brug for eventuel nedsættelse af revalideringsydelse måtte tages udgangspunkt i arbejdsindtægten forud for revalideringen.

Perioder med børnepasningsorlov kunne ikke medregnes, idet orlovsydelsen ikke var løn, der afspejlede en arbejdsindsats af en bestemt størrelse/værdi.

KEN#LOKDOK23 2004 10082 Historic

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 59

Sagsfremstilling

En revalidend fik fra en privat forsikring udbetalt en månedlig ydelse og kommunen skulle derfor foretage beregning af, om der skete overkompensation i forhold til den hidtidige arbejdsindtægt.

Revalideringsydelsen og forsikringsydelsen oversteg ikke en opregulering af indtægten fra arbejdet på sygemeldingens tidspunkt.

Da revalidenden 1½ år forud for sygemeldingen havde været på børnepasningsorlov i 2 år kom kommunen ved brug af bekendtgørelsens § 2 frem til en relativt lav indtægt til brug for beregning af revalideringsydelsen, og der blev derfor foretaget fradrag for hele den private forsikring.

Sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet, der traf afgørelse om, at denne fortolkning af bestemmelsen ikke var i overensstemmelse med ligestillingsloven.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken beregningsperiode, der skulle lægges til grund når en revalidend havde haft børnepasningsorlov i den 3-årsperiode, som anvendes til beregning af revalideringsydelse.

Afgørelse

Der var ikke grundlag for at reducere revalideringsydelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at revalideringsydelsen og forsikringen sammenlagt ikke oversteg arbejdsindtægten forud for revalideringen.

Ankestyrelsen bemærkede, at der ved arbejdsindtægter skulle forstås indtægter som følge af personligt arbejde, og heri indgik ikke orlovsydelse.

Orlovsydelse er en ydelse, hvis størrelse er fastsat i loven og ikke er udtryk for en arbejdsindsats af en bestemt størrelse/værdi

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →