Klage over manglende diagnostik af kravebensbrud hos lille barn
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende diagnostik af kravebensbrud hos lille barn
Nævnet fandt anledning til at kritisere 1. reservelægen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at symptomerne på kravebensbrud hos børn ofte er vanskelige at tolke, og det i det konkrete tilfælde drejede sig om en revne i knoglen, hvor benhinden er intakt, snarere end et egentligt brud. Nævnet noterede sig, at det af skadejournalen ikke fremgår, at 1. reservelægen undersøgte pigen udover at iagttage hendes spontane leg i venteværelset.
Det var nævnets opfattelse, at det på mistanke om læsion, herunder brud, i skulderregionen eller kravebenet var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at undersøge og beskrive, om der er nogen synlig fejlstilling og endvidere gennempalpere området for at lokalisere direkte eller indirekte ømhed eller konturspring i knoglen.
Det var således nævnets opfattelse, at 1. reservelægen burde have undersøgt pigens kravebensområde nærmere ved en klinisk undersøgelse.
Resumé
En 3 ½- årig pige faldt den 10. januar 2004 ned fra et køkkenbord. Ca. 1 ½ time efter faldet blev hun set på skadestuen af en 1. reservelægen, som efter en undersøgelse fandt, at der ikke var behov for yderligere vurdering eller behandling.
En måned senere konstaterede egen læge, at der svarende til højre nøgleben var forhold, der kunne være forenelige med et tidligere brud af nøglebenet. Egen læge konstaterede tillige, at nøglebenet var stabilt, og at der ikke skulle ske yderligere.
Der blev klaget over at pigen den 10. januar 2004 ikke modtog en korrekt behandling, idet det ikke blev konstateret, at hendes ene kraveben var brækket.