Legislator Case Law & Legislation
W20041005325 DK

Klage over mangelfuld diagnostik (tarmslyng)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 10053 Valid

Klage over mangelfuld diagnostik (tarmslyng)

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere vagtlægen, idet patienten ikke tidligere havde haft galdestensproblemer. På basis af de foreliggende oplysninger og med fund af smertemaksimum højt i højre side fandt nævnet, at det var en nærliggende mulighed, at der var tale om galdestenssmerter. Da diagnosen ikke var kendt, og der var tale om akutte smerter i maveregionen, var smertestillende behandling med præparater af morfingruppen kontraindiceret. Den givne injektion med Voltaren benyttes meget ofte ved galdestensanfald og slører næppe symptomerne, således at muligheden for at påvise anden årsag til sygdomsbilledet forpasses.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægen for hans journalføring, idet det af hans notat blot fremgik, at der var tale om galdesten, men derudover intet om, hvilke præmisser der lå bag denne diagnose. Vagtlægen burde have beskrevet de foreliggende klager, sin undersøgelse og de fund, han gjorde ved denne.

Endelig adm. afgørelse 2004 10053 Valid

Resumé

En 66-årig kvinde fik i oktober 2003 pludselig stærke smerter i maven med opkastninger, hvorfor hun kontaktede lægevagten, der besluttede, at der skulle aflægges et besøg. Den 7. oktober 2003 blev patienten undersøgt af en vagtlæge, som ved objektiv undersøgelse fandt, at der var tale om et galdestensanfald, og gav en injektion med tre ml Voltaren på grund af smerter.

Den 7. oktober 2003 om morgenen blev patienten af egen læge indlagt, hvor man ved røntgenoversigt fandt, at hun havde tarmslyng, og hun blev opereret den 8. oktober 2003.

Der blev klaget over, at visiterende vagtlæge den 6. oktober 2003 ikke havde undersøgt patienten tilstrækkeligt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →