Klage over at vagtlægen ikke fandt indikation for indlæggelse af patienten
Statutory Text (2 Articles)
Klage over at vagtlægen ikke fandt indikation for indlæggelse af patienten
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægen for hans behandling af patienten den 1. februar 2004 i lægevagten.
Nævnet lagde vægt på, at vagtlægen burde have indlagt patienten, dels da han havde symptomer, der entydigt tydede på, at der var tale om en blødning eller blodprop i hjernen, dels da han yderligere var i en risikogruppe for udvikling af blodprop i hjerneblødning som følge af blodfortyndende medicinsk behandling.
Resumé
En 63-årig mand kontaktede vagtlægen den 1. februar 2004 på grund af hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser og mindre kraftnedsættelse i højre fod, samt snurren i højre hånds fingre, og fik herefter besked på at møde i konsultationen. Han blev herefter undersøgt af en vagtlæge, der ordinerede smertestillende behandling, og vurderede, at der ikke var indikation for indlæggelse, og opfordrede til henvendelse til egen læge ved forværring.
Den 2. februar 2004 konsulterede patienten egen læge på grund fortsatte symptomer med føleforstyrrelser i 4. og 5. finger på højre hånd og synsforstyrrelser. Egen læge konstaterede, at han havde forhøjet blodtryk og foranledigede akut indlæggelse. Under indlæggelsen fik patienten foretaget CT-scanning, der viste dels ældre, dels nyere forandring i hjernen, som følge af blodpropper.
Der blev klaget over, at vagtlægen ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved konsultationen den 1. februar 2004, herunder at han ikke indlagde patienten akut.