Legislator Case Law & Legislation
W20041004125 DK

Klage over læsion af nerve (n. accessorius) ved operation for svulst på halsen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 10041 Valid

Klage over læsion af nerve (n. accessorius) ved operation for svulst på halsen

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen for hans kontrol af patienten efter operationen af svulsten på hendes hals. Nævnet fandt derimod ikke grundlag for at kritisere overlægen for hans operation med fjernelse af svulsten. Nævnet lagde vægt på, at der var indikation for operationen, men at det henset til det videre forløb må antages, at det drejede sig om en nerveknude i den nerve (nervus accessorius), hvis funktion det blandt andet er at løfte skulderen. Nævnet oplyste, at det under en operation ofte ikke vil være muligt at afgøre, om det drejer sig om en sådan nerveknude, og at fjernelse af en sådan knude altid vil medføre en lammelse af nerven. Nævnet fandt, at lægen ved kontrollen en uge senere, hvor han fjernede stingene og fandt, at såret var reaktionsløst, burde have undersøgt, om fjernelse af nerveknuden havde medført nerveskade, idet den efterfølgende mikroskopidiagnose af knuden indikerede, at der kunne være sket nerveskader.

Endelig adm. afgørelse 2004 10041 Valid

Resumé

En 79-årig kvinde fik fjernet en svulst på højre side af halsen. Nogle uger efter operationen fik patienten problemer med tiltagende smerter i højre halsregion med udstråling op mod højre øre og ud mod højre skulder. Der var også nedsat kraft og bevægeindskrænkning i højre skulderled med nedsat evne til at løfte skulderen og armen. Videre udredning hos neurolog viste, at der var tale om overskæring eller skade på den nerve, der sørger for løft af skulder og skulderblad på højre side (nervus accessorius). Reparation af skaden var ikke mulig, og kvinden blev tilbudt smertestillende behandling og genoptræning.

Der blev klaget over, at lægerne ikke foretog en korrekt operation, idet de overskar nervetråde i en svulst på halsen, hvilket har bevirket, at bevægeligheden i skulder og arm er nedsat.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →