Legislator Case Law & Legislation
W20041004025 DK

Klage over mangelfuld undersøgelse af fodtraume ( hælbensbrud)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 10040 Valid

Klage over mangelfuld undersøgelse af fodtraume ( hælbensbrud)

Nævnet fandt grundlag for at kritisere reservelægen, idet hun ved sin undersøgelse af patienten burde have fundet anledning til at mistænke brud på hælbenet, hvilket burde have affødt en røntgenundersøgelse.

Patientklagenævnet oplyste, at fald fra en stige er en hyppig årsag til brud på hælbenet. Videre kan nævnet oplyse, at sukkersyge kan forårsage nedsat følsomhed, hvorfor der er udvidet indikation for røntgenundersøgelse. I en situation som den aktuelle er det således almindelig praksis at foretage en grundig føleundersøgelse af alle fodens knogler for at afsløre ømhed forårsaget af brud. Undersøgelsen af foden vil også inkludere undersøgelse af stabiliteten af fodleddets ledbånd, som kræver et fast greb omkring hælbenet, som vil afsløre smerter i dette område.

Endelig adm. afgørelse 2004 10040 Valid

Resumé

En 54-årig mand, der led af sukkersyge, henvendte sig på skadestuen efter fald fra stige, hvorefter han på grund af smerter ikke kunne støtte på venstre fod. Ved undersøgelse af foden fandt reservelægen hævelse, især over ydre ankelknyst, men ingen ømhed af knogler i ankel og fod samt normal bevægelighed af foden. Den undersøgende reservelæge fandt ikke grundlag for at ordinere røntgenundersøgelse. 5 dage efter henvendte patienten sig på ny på skadestuen på grund af vedvarende smerter, og der blev ved undersøgelse fundet kraftig hævelse af foden med blæredannelse på bagsiden af benet. En røntgenundersøgelse viste et svært forskudt brud på venstre hælben.

Der blev klaget over, at patienten ikke fik røntgenfotograferet venstre fod ved den første henvendelse på skadestuen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →