Klage over ukorrekt behandling af infektion i ben, svampelidelse i tunge, indstik i blodåre og manglende henvisning til sårskift

Klage over ukorrekt behandling af infektion i ben, svampelidelse i tunge, indstik i blodåre og manglende henvisning til sårskift

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, der var involveret i behandlingen af patientens ben, idet der blev iværksat relevant behandling i form af antibiotika.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, der var involveret i behandlingen af patienten, idet den antibiotiske behandling blev fortsat og reduceret i takt med at patientens tilstand blev forbedret, og herefter blev patienten udskrevet til fortsat antibiotisk behandling.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, der var involveret i behandlingen af patientens svampelidelse på tungen, idet der blev iværksat relevant behandling samt planlagt løbende kontrol.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den anæstesisygeplejerske, der lagde droppet den 23. februar 2000.

Patientklagenævnet lagde herved vægt på, at sygeplejersken konstaterede, at droppet ikke længere lå korrekt placeret i venen. Sygeplejersken anlagde derfor en ny kanyle, hvorved det blev sikret, at den fungerede ved at sygeplejersken lod harmløs infusionsvæske gennemløbe.

Patientklagenævnet bemærkede endvidere, at et drop relativt let kan glide ud af den korrekte placering og skal i sådanne situationer udskiftes. Ligeledes kan årebetændelse opstå på mange forskellige måder, men ikke ved, at en injektion foregår uden for åren for eksempel i underhuden.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling og på medicinsk afdeling, der var involveret i sårbehandlingen af patienten.

Patientklagenævnet lagde herved vægt på, at et sår i benet med betændelse sædvanligvis ikke behandles før betændelsen er forsvundet, medmindre patienten får en svær livstruende infektion, som kræver kirurgisk behandling. Da patienten ikke havde en livstruende infektion, gav behandlingen ikke Patientklagenævnet anledning til kritik.

Resumé

En 59-årig kvinde blev indlagt på grund af hævelse og smerter i højre ben efter ferierejse til Sri Lanka. Lægen fandt tegn på betændelse i et sår, mens røntgenundersøgelse viste, at der ikke var tegn på blodprop i benet. Patienten blev herefter behandlet med antibiotika. Patienten havde ligeledes svamp på tungen, som blev behandlet med svampemiddel. Dyrkningssvar af bakterier viste, at der var tale om streptokokker og stafylokokker (aureus), og der blev endvidere fundet coli-lignende og coryneformede stave. Den antibiotiske behandling blev derfor suppleret med Gentamycin. Efter endt behandling fik patienten foretaget en hudtransplantation af huddefekten på benet.

Der blev klaget over, at lægerne ikke foretog korrekt behandling af patientens ben, at lægerne ikke behandlede svamp på patientens tunge korrekt at anæstesisygeplejersken stak forkert og over, at lægerne ikke på et tidligere tidspunkt henviste patienten til specialister i sårheling.