Klage over tvangsbehandling med depotpræparat
Statutory Text (2 Articles)
Klage over tvangsbehandling med depotpræparat
Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsmedicineringen, herunder anvendelse af depotpræparat.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte den afgørelse, der var truffet og lagde vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand, at patienten gennem 14 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet, at patienten tidligere havde modtaget Cisordinol med god effekt på tilstanden samt at Cisordinol er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig. Endelig lagde nævnet vægt på, at patientens reaktion på injektioner efter det oplyste var voldsom, og at det udløste en psykotisk angst hos ham, og at daglige indsprøjtninger således ville virke angstprovokerende på ham.
Resumé
En 27-årig mand med en paranoid skizofreni, blev tvangsindlagt på behandlingsindikation. Det lykkedes i starten af indlæggelsen at motivere patienten for genoptagelse af den nødvendige behandling med antipsykotisk medicin, men næsten 3 måneder efter indlæggelsen fandt lægerne, at patienten var psykotisk, præget af veludbyggede vrangforestillinger, latent aggressivitet, dårlig kontakt, forpinthed og tendens til højlydt udadreagerende. Patienten kunne ikke overtales til frivillig behandling med antipsykotisk medicin, hvorfor lægerne traf beslutning om tvangsbehandling med depotpræparatet Cisordinol (200 mg intramuskulært ugentligt), subsidiært tablet/mikstura Cisordinol 20 mg dagligt, subsidiært halvdelen af denne dosis 10 mg som intramuskulær injektion dagligt.
Patienten klagede over beslutningen om tvangsmedcinering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn.