Legislator Case Law & Legislation
W20041000725 DK

Klage over manglende tandreguleringsbehandling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 10007 Valid

Klage over manglende tandreguleringsbehandling

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af specialtandlægerne, idet de foretog en korrekt risikovurdering, da de vurderede, at der ikke forelå indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Nævnet lagde vægt på at afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

Det fremgik af journalen, at der ikke var bidfunktionelle symptomer.

Studiemodeller og profilrøntgenbillede viste, at der var et dybt bid, og at fortænderne i over- og underkæben var skæve samt, at især underkæbefortænderne var slidte. Det dybe bid var velafstøttet og stabilt.

Det var nævnets vurdering, at der blev angivet relevante diagnoser, der bekræftedes af de fremsendte gipsmodeller, dias og profilrøntgenbillede.

Det var endvidere nævnets vurdering, at der ikke var risiko for skader på tandkød. Der var ikke risiko for funktionsforstyrrelser. Skævheden af fortænderne i over- og underkæben var ikke sådan, at udseende afveg således, at det var invaliderende. Sliddet af underkæbefortænderne var moderat og ville næppe forværres med den eksisterende tandstilling. Der var således ikke tale om ekstremt slid på tænder ved tæt dybt bid.

På denne baggrund var det nævnets opfattelse, at specialtandlægerne anlagde en korrekt risikovurdering, da de vurderede behovet for tandreguleringsbehandling.

Endelig adm. afgørelse 2004 10007 Valid

Resumé

En dreng på 8 år blev i maj 1992 undersøgt af specialtandlæge A med henblik på tandreguleringsbehandling. Specialtandlægen fandt, at der var læbefang på fortænderne, og at patienten skulle henvises til en central klinik ved tegn på vækstspurt.

I april 1995 blev patienten undersøgt af specialtandlæge B, der fandt, at der ikke var påbidning af fortænderne i underkæben på tandkødet bag fortænderne i overkæben. Patienten skulle ses igen i 7. klasse.

I november 1997 blev patienten undersøgt af specialtandlæge C, der ikke fandt indikation for behandling i kommunalt regi.

I december 2002 blev patienten undersøgt af specialtandlæge D. Der blev fremstillet studiemodeller og optaget røntgenbilleder og kliniske fotos. På en konference blev det besluttet, at der ikke var indikation for at tilbyde behandling.

Der blev klaget over, at der ikke blev givet tandretningsbehandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →