Klage over at hoftebrud ikke blev opdaget

Klage over at hoftebrud ikke blev opdaget

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den undersøgende læge på skadestuen den 7. juni 2002 for ikke at have foretaget en røntgenundersøgelse.

Nævnet lagde herved til grund, at patienten var blevet henvist fra lægevagten med henblik på foretagelse af en røntgenundersøgelse på grund af fortsatte smerter i venstre hofte. Lægen på skadestuen foretog en klinisk undersøgelse af patienten og fandt ikke tegn på stød- eller knusningslæsion, hvorfor han ikke foranledigede akut røntgenundersøgelse. Det var herefter nævnets vurdering, at selvom der ikke foreligger sikre kliniske tegn på brud i form af direkte eller indirekte ømhed eller fejlstilling, bør der i tilfælde, hvor der henvises fra vagtlæge foretages yderligere undersøgelser ud over at gentage en klinisk undersøgelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den undersøgende læge den 23. april 2002 for sin undersøgelse, men nævnet fandt derimod grundlag for at kritisere ham for manglende journalføring af undersøgelsesresultaterne. Nævnet har herved lagt til grund, at lægen har oplyst, at han undersøgte for ømhed omkring hofteleddet, lårbenet og knæleddet, samt at han undersøgte for bevægeindskrænkninger, og at han undersøgte, om patienten kunne løfte benet med strakt knæ. Det var herefter nævnets vurdering, at patienten blev undersøgt for de sædvanlige frakturtegn, og da der ikke kunne konstateres sådanne tegn, var der ikke grundlag for at sende ham til røntgenundersøgelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere vagtlægerne for deres undersøgelser af patienten i maj og juni 2002. Nævnet oplyste, at lægevagtens funktion er at behandle akut opstået sygdom eller forværring i bestående sygdom, hvor det må anses for uforsvarligt, at patienten venter til egen læge kan træffes. Nævnet lagde til grund, at vagtlægerne så patienten henholdsvis 4 og 6 uger efter et uklart beskrevet uheld, og der var ikke oplysninger om mellemliggende hændelser eller akut forværring. Nævnet vurderede herefter, at det var relevant, at vagtlægerne anbefalede patienten at henvende sig til egen læge.

Resumé

En 39-årig mand som var faldet på sin knallert henvendte sig samme aften på skadestuen med smerter i venstre ben. Den vagthavende læge undersøgte benet, men fandt ikke mistanke om brud eller anden læsion og sendte patienten hjem uden at tage røntgenbillede. En måned senere henvendte patienten sig til en vagtlæge på grund af smerter, og denne fandt mulige tegn på rodtryk og overvejede henvisning til speciallæge i rheumatologi. 2 uger senere henvendte patienten sig igen til en vagtlæge på grund af fortsatte smerter i venstre ben. Vagtlægen ordinerede yderligere smertestillende medicin. 2 dage senere henvendte patienten sig på ny til en vagtlæge, som visiterede ham til skadestuen med henblik på evt. røntgenundersøgelse. Lægen på skadestuen undersøgte benet og fandt ikke indikation for røntgenundersøgelse. En lille uge senere blev patienten af egen læge henvist til røntgenundersøgelse, der afslørede et brud på venstre lårbenshals, og patienten blev herefter opereret.

Der blev klaget over, at lægerne på skadestuen ikke undersøgte og behandlede patienten tilstrækkeligt efter et fald på knallert den 23. april 2002, herunder at de ikke tog et røntgenbillede af hans hofte. Der blev videre klaget over, at vagtlægerne ikke undersøgte og behandlede patienten korrekt i perioden fra den 23. april til juni 2002.