Legislator Case Law & Legislation
W20040998725 DK

Klage over at den rekvirerede ambulance kom for sent frem i forbindelse med en fødsel

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9987 Valid

Klage over at den rekvirerede ambulance kom for sent frem i forbindelse med en fødsel

Nævnet fandt grundlag for at kritisere jordemoderens og afdelingsjordemoderens manglende journalføring af behandlingen af patienten den 20. juni 2003. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere jordemoderen og afdelingsjordemoderen for deres behandling af patientens samme dag.

Nævnet lagde til grund, at jordemoderen og afdelingsjordemoderen vurderede, at fødslen var nært forestående, og at alarmcentralen derfor blev anmodet om akut transportbistand.

Ifølge udtalelserne fra jordemoderen og afdelingsjordemoderen blev telefonsamtalerne med patientens familie ikke journalført.

Nævnet oplyste, at det fremgår af afsnit 7 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 151 af 8. august 2001, at information til og samtykke fra den fødende skal journalføres. Jordemoderen skal føre optegnelser i kvindens journal om den rådgivning, vejledning og information kvinden har fået, herunder også telefonisk rådgivning og vejledning, samt hvad kvinden på denne baggrund har tilkendegivet, det vil sige samtykke eller afslag.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Endelig adm. afgørelse 2004 9987 Valid

Resumé

En 32-årig kvinde var andengangsgravid og i graviditetsuge 40 + 2 dage, da hun den 20. juni 2003 kontaktede fødeafdelingen på grund af veer. Jordemoderen skønnede, at fødslen var nært forestående, og hun bad derfor familien ringe 112. Ved opkald til alarmcentralen fik patientens familie besked på, at en ambulance skulle rekvireres via fødestedet, hvorfor familien på ny kontaktede fødeafdelingen. Afdelingsjordemoderen ringede herefter kl. 21.06 til alarmcentralen og anmodede om at få sendt en ambulance til patienten, idet denne havde gode veer og pressetrang.

Ved ambulancens ankomst kl. 21.16 var patienten i gang med at føde, hvorfor der straks blev tilkaldt lægeambulance, som ankom kl. 21.19. Efter en kort observation blev patienten og det nyfødte barn kørt til fødeafdelingen, hvortil de ankom omkring kl. 22.00.

Der blev klaget over, at den rekvirerede ambulance kom for sent frem.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →