Klage over manglende konstatering af knoglebrud i ansigtet

Klage over manglende konstatering af knoglebrud i ansigtet

Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslæge A for behandlingen af patienten på skadestuen. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for behandlingen af patienten på skadestuen.

Nævnet lagde vægt på, at patienten tidligere havde lidt af ledskred i venstre kæbe. Den 28. januar 2003 faldt hun på sin cykel og slog venstre kæbe. Hun havde efterfølgende samme fornemmelse som ved det tidligere ledskred. Hun henvendte sig derfor på skadestuen, hvor hun blev undersøgt af afdelingslæge A, der konstaterede, at hun havde stærke smerter i venstre kæbeled, og at hun alene kunne åbne munden ganske lidt, men at der var normalt sammenbid. Desuden konstaterede han, at der var hævelse af venstre kind. Han vurderede, at en røntgenundersøgelse af venstre kæbeled viste normale forhold.

Nævnet oplyste, at de foreliggende røntgenbilleder var indblændede røntgenoptagelser af venstre kæbeled med højre til sammenligning. Det var efter nævnets opfattelse vanskeligt at vurdere, hvorvidt der var brud eller ledskred på baggrund af billederne, idet det var kompleks at lokalisere anatomiske kendepunkter. Det var nævnets opfattelse, at det i foreliggende sag med stærke smerter i venstre kæberegion og kun minimal evne til at lukke munden op (trismus) samt hævelse hen over samme kindregion efter kendt traume mod kæbe-/kindregionen, var almindelig praksis at mistænke såvel ledskred i kæbeleddet samt brud i regionen.

Det fremgik af afdelingslæge A’s udtalelse til sagen, at han hverken ved den objektive undersøgelse eller ved røntgenundersøgelsen fandt tegn på ledskred eller brud i venstre kæbeledsregion. Det var nævnets opfattelse, at afdelingslæge A burde have undersøgt, hvorvidt der var ømhed, såvel direkte som indirekte, af kæbe-/kindregionen, ligesom han burde have undersøgt, om der var påvirket følesans i regionen samt om der var dobbeltsyn.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at afdelingslæge A’s vurdering af den foreliggende røntgenundersøgelse var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det var imidlertid nævnets opfattelse, at han, på baggrund af de journalførte kliniske oplysninger og iagttagelser samt det manglende positive fund efter røntgenundersøgelse af venstre kæbeled, umiddelbart burde have mistænkt, at det herefter kunne dreje sig om brud i kæberegionen og derfor have ordineret fornyet røntgenundersøgelse, inkluderende ansigtsskelettet med fokus på venstre kæbe-/kindregion.

Ved røntgenkonferencen dagen efter blev det ifølge skadesjournalen konstateret, at røntgenbilledet af venstre kæbeled ikke var tilfredsstillende (inkonklusiv), hvorfor patienten samme dag blev indkaldt til ny røntgenundersøgelse af begge kæbeled. Undersøgelsen, som blev beskrevet af afdelingslæge B, viste ikke tegn til brud eller ledskred.

Det var nævnets opfattelse, at afdelingslæge B’s faglige rolle i foreliggende sag udelukkende omfattede en vurdering af røntgenbillederne. Det er herefter nævnets opfattelse, at afdelingslæge B’s vurdering af, at røntgenundersøgelsen viste normale forhold, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Resumé

En 28-årig kvinde faldt i januar 2003 og slog venstre kæbe. Hun blev derfor undersøgt på skadestuen, af afdelingslæge A, der fandt stærke smerter i venstre kæbeled og hævelse af venstre kind samt problemer med at åbne munden. Afdelingslæge A vurderede, at en røntgenundersøgelse af venstre kæbeled viste normale forhold. Han ordinerede smertestillende medicin og anbefalede patienten at henvende sig til egen læge ved fortsatte gener.

Ved en røntgenkonference dagen efter konstaterede lægerne, at røntgenbilledet af venstre kæbeled ikke var tilfredsstillende, hvorfor patienten samme dag blev indkaldt til ny røntgenundersøgelse af begge kæbeled. Denne blev vurderet og beskrevet af afdelingslæge B, som ikke fandt tegn på brud eller ledskred.

Midt i februar 2003 viste en røntgenundersøgelse af ansigtet brud på ansigtsknoglen, hvorfor patienten blev henvist til videre behandling.

Der blev klaget over, at lægerne ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af patienten, idet de ikke konstaterede, at hun led af knoglebrud i ansigtet.