Klage over, at diagnosen fæokromocytom ikke blev stillet på et tidligere tidspunkt

Klage over, at diagnosen fæokromocytom ikke blev stillet på et tidligere tidspunkt

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af patienten i perioden fra den 14. maj til den 19. november 2001 på medicinsk afdeling.

På baggrund af, at der var normal holtermonitorering med enkelte spredte ekstra hjerteslag var det nævnets opfattelse, at overlæge A på dette tidspunkt, den 14. maj 2001, burde have overvejet om anfaldene kunne skyldes andet end øget hjertefrekvens.

På baggrund af at patienten blev grundigt undersøgt af en kardiolog, hvor der ikke blev fundet kardiologisk forklaring på anfaldsfænomenerne, er det nævnets opfattelse, at overlæge A burde have overvejet andre årsager til patientens anfaldsfænomener fra den 14. maj 2001. Det var videre nævnets opfattelse, at overlæge A burde have foretaget måling for katakolaminer i urinen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling den 5. marts 2001 på medicinsk afdeling.

Det var Patientklagenævnets opfattelse, at det på baggrund af patientens symptomer var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard tidligt i forløbet at foretage holtermonitorering. Idet den først foretagne holtermonitorering kun var over 6 timer, var det ligeledes nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med anerkendt faglig standard at iværksætte ny holtermonitorering over en længere periode.

Resumé

En 38-årig kvinde blev den 24. januar 2001 henvist af sin praktiserende læge til medicinsk center med henblik på udredning af anfaldsfænomener, der da havde bestået igennem i hvert fald 4 år. Anfaldene viste sig ved utilpashed, sitren i kroppen, besvimelsestendens og blåfarvning omkring læberne. Efter anfaldene kunne der typisk være fornemmelse af tørst, tørhed i munden, kraftig hjertebanken, træthed og slaphed. Blodtrykket var generelt lavt.

Der blev i de følgende måneder foranstaltet udredning på medicinsk afdeling, idet der blev foretaget såkaldt holtermonitorering (registrering af hjerterytme over en længere tidsperiode). Endvidere blev der foranstaltet en undersøgelse ordineret af overlæge A på medicinsk afdeling, og efter at have konstateret en forhøjet puls, iværksatte overlæge A medicinsk behandling uden effekt. Patienten blev afsluttet den 17. januar 2002.

Patienten blev herefter af egen læge den 11. februar 2002 henvist til medicinsk ambulatorium. Med baggrund i den kliniske beskrivelse indledtes undersøgelser den 10. april 2002 med henblik på at få afklaret, om det skulle dreje sig om et såkaldt fæokromocytom (hormondannende svulst ved binyrerne). Der blev blandt andet foretaget såkaldt katekolaminopsamling, og den 4. juni 2002 viste de fundne værdier, at de lå med en faktor 10 over normalområdet. På et andet sygehus blev der den 27. september 2002 foretaget operation, og der blev fjernet en 3,5 cm stor rund svulst ved venstre binyre.

Der blev klaget over, at lægerne på medicinsk afdeling i perioden fra den 5. marts til den 19. november 2001 ikke på et tidligere tidspunkt stillede diagnosen fæokromocytom.