Klage over overset knude i bryst
Statutory Text (2 Articles)
Klage over overset knude i bryst
Nævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægen. Nævnet fandt blandt andet, at mammografien viste ret små mammae med en ret tæt kirteltegning og bindevævstegning. Området bag venstre brystvorte virkede mere tæt end det tilsvarende område på højre side. På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at speciallægen burde havde suppleret med en ultralydundersøgelse specielt af venstre bryst, som en ekstra sikkerhed for, at der ikke forelå noget suspekt.
Resumé
En 48-årig kvinde blev den 22. november 2002 undersøgt i en røntgenklinik af en speciallæge, som foretog en røntgenundersøgelse af begge bryster, og denne viste let godartet knudret mønster uden mistanke om sygdom.
Den 23. juli 2003 blev der igen foretaget røntgenundersøgelse af venstre bryst. Denne røntgenundersøgelse viste en fortætning, som man mistænkte kunne være en ondartet tumor. Et par dage senere blev der på en røntgenklinik udført en finnålsbiopsi, som viste kræftceller.
Patienten fik den 14. august 2003 et sygehus fjernet sit venstre bryst samt lymfeknuder i venstre armhule. I 2 af de 13 udhentede lymfeknuder var der udsæd af kræftceller (metastaser). Patienten blev sat i efterfølgende strålebehandling, kemoterapi samt hormonpåvirkning (antiøstrogen behandling).
Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling den 22. november 2002. Det blev herved anført, at man overså noget på mammografien, og ikke handlede adækvat på udseendet af venstre brystvorte.