Legislator Case Law & Legislation
W20040996425 DK

Klage over manglende indkaldelse til fornyet undersøgelse efter brokoperation

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9964 Valid

Klage over manglende indkaldelse til fornyet undersøgelse efter brokoperation

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af patienten den 9. og den 10. september 2003. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om den sygeplejerske, som havde ansvaret herfor, havde foranlediget, at der blev ringet til patienten dagen efter indgrebet for yderligere opfølgning, således som patienten var stillet i udsigt og som afdelingens procedure tilskriver.

Endelig adm. afgørelse 2004 9964 Valid

Resumé

En 55-årig mand blev efter en forundersøgelse den 8. september 2003 opereret på kirurgisk afdeling for et stort brok i venstre lyske, hvor han tidligere var blevet opereret. Patienten blev opereret i dagkirurgisk regi, og udskrevet sidst på dagen. Man havde på afdelingen lovet at telefonere til patienten den følgende dag, hvilket imidlertid ved en fejl ikke skete.

I løbet af den 10. september 2003 blev patientens smerter så store, at han rykkede afdelingen for den lovede opringning, men blev henvist til at henvende sig til egen læge eller vagtlæge. Patienten henvendte sig derfor til vagtlægen, der indlagde ham akut, hvor han straks blev opereret på mistanke om indeklemning. Der indtrådte betændelse med betydelig hævelse, hvorfor patienten atter blev opereret om aftenen den 12. september 2003. Patienten blev udskrevet den 19. september 2003 til fortsat kontrol.

Der blev klaget over, at lægerne var uforsvarlige i deres beslutning om ikke at indkalde patienten til fornyet undersøgelse den 10. september 2003, efter at han efter en brokoperation havde fået voldsomme smerter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →