Klage over vurderingen af, at en patient led af alkoholisme

Klage over vurderingen af, at en patient led af alkoholisme

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelægens og 1. reservelægens behandling af patienten og lagde vægt på, at 1. reservelægen ved sin undersøgelse af patienten konstaterede, at han lugtede af alkohol, og at han havde såkaldt spider naevi på brystkassen, udvidede blodkar på maven samt røde håndflader. Han havde ved indlæggelsen alkohol i blodet, og 1. reservelægen udspurgte ham om alkoholvaner, hvortil han oplyste, at han ikke havde et dagligt forbrug og ikke havde haft større eller længerevarende forbrug. Det fremgik af 1. reservelægens udtalelse til sagen, at hun spurgte patienten om alkoholvaner af hensyn til en eventuel risiko for abstinenser under indlæggelsen, og fordi symptomerne gjorde det aktuelt at undersøge for leversygdom. Hun noterede i journalen, at man trods forsikringerne om manglende alkoholforbrug skulle være opmærksom på mulig forekomst af abstinenser, samt at alkoholrelaterede fænomener kunne være en mulig forklaring på besvimelsen.

Nævnet oplyste, at små nydannede blodkar i huden og brystkassen og struttende vener på bugens forvæg samt udtalt rødme i håndfladerne kan være kliniske tegn på en kronisk leversygdom. Forandringerne på brystkassen kan dog også være relateret til tidligere operationer i brystkassen, herunder pacemakerimplantationen og senere batteriskift.

Det er nævnets opfattelse, at det i foreliggende sag er relevant at få afklaret alkoholforbruget, idet det er velkendt, at større alkoholindtag, alternativt pludselig ophør med alkoholindtag efter længerevarende større forbrug, kan medføre anfald med besvimelse og kramper.

Den 31. marts 2003 oplyste patienten, at svimmelheden især optrådte ved hurtige stillingsændringer. Han blev samme dag udskrevet af en reservelæge, som i udskrivningsbrevet til egen læge noterede, at der var mistanke om større alkoholindtag.

Det var nævnets opfattelse, at det ved mistanke om et tidligere eller aktuelt større alkoholforbrug, er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at overlade denne udredning til egen læge. Det er efter nævnets opfattelse endvidere relevant at gøre patientens egen læge opmærksom på, at en alternativ forklaring på patientens svimmelhed og besvimelse kunne være ortostatisk, for lavt blodtryk (blodtryksfald ved stillingsskift), hvilket er en tilstand, som kan give svære symptomer, såfremt der skulle foreligge åreforkalkningssygdom i halskarrene.

Resumé

En 58-årig mand havde fået foretaget en hjerteoperation og fået indopereret en pacemaker. Han havde dog efterfølgende fortsat lidt af anfald af hurtig hjerteaktion og tendens til besvimelser. Den 29. marts 2003 besvimede han og fik et krampeanfald. Han blev undersøgt på sygehuset, hvor lægerne ikke fandt tegn på sygdom i nervesystemet, ligesom en CT-scanning af hjernen viste normale forhold. Patienten blev herefter undersøgt af en 1. reservelæge, som mistænkte pacemakersvigt og konstaterede, at patienten lugtede af alkohol, og at han blandt andet havde udvidede blodkar på maven og røde håndflader. Hun udspurgte ham om hans alkoholvaner, og han svarede, at han ikke havde et dagligt forbrug og ikke havde haft større eller længerevarende forbrug.

Under indlæggelsen fandt lægerne normal blodprocent, normale levertal og normalt stofskifte og ikke tegn på pacemakersvigt. Den 31. marts 2003 blev patienten udskrevet af en reservelæge, som anførte i udskrivningsbrevet, at det kunne være aktuelt at foretage ultralydsscanning af halsens blodkar, ligesom han noterede, at der var mistanke om større alkoholindtag.

Der blev klaget over, at 1. reservelægen og reservelægen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af patienten, idet de vurderede, at han led af alkoholisme. Det blev anført, at årsagen til symptomerne var problemer med hjertet samt en hjerteoperation.