Legislator Case Law & Legislation
W20040995325 DK

Klager over utilstrækkelig behandling af brystsmerter hos 30-årig kvinde

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9953 Valid

Klager over utilstrækkelig behandling af brystsmerter hos 30-årig kvinde

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af de praktiserende læger, idet patienten ikke havde henvendt sig med brystsmerter i perioden. Nævnet oplyste, at hjertesygdom forårsaget af åreforkalkning er ekstremt sjældent hos kvinder i 30-års alderen.

Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere vagtlægens behandling af patienten, idet han henviste hende til videre behandling, da han ikke selv var i stand til at afhjælpe hendes gener.

Nævnet lagde vægt på, at patienten frembød symptomer på hyperventilation, som nævnet kan oplyse er en nervøst betinget hurtig vejrtrækning med ophobning af ilt og ledsagende snurrende fornemmelse i hænder og fødder samt angstfornemmelse. Vagtlægen foretog en objektiv undersøgelse, der ikke umiddelbart afslørede andre abnorme forhold, men da patienten var voldsomt generet af tilstanden, foranledigede han videre behandling i sygehusregi.

Forså vidt angår klagen over behandlingen på sygehuset fandt nævnet anledning til at kritisere sygeplejersken, idet hun i denne situation, med trykkende brystsmerter og fortsatte tilbagefald med hurtig overfladisk vejrtrækning, burde have tilkaldt den vagthavende læge med henblik på en vurdering af tilstanden.

Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere de læger på thoraxkirurgisk afdeling, kardiologisk afdeling samt på anæstesiafdelingen, der var involveret i behandling af patienten. Nævnet fandt endvidere ikke anledning til at kritisere den involverede anæstesisygeplejerske.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at der blev givet basal genoplivning med udvendig hjertemassage og understøttelse af åndedrættet med iltmaske. Der blev umiddelbart givet et elektrisk stød på grund af hjerteflimmer, herefter blev der opnået en kortvarig normal hjerterytme, som på ny slog over i hjerteflimmer, hvorefter der blev givet elektrisk stød. Herefter blev der opnået sinusrytme på hjertekardiogrammet, men ikke følelig perifer puls.

Videre lagde nævnet vægt på, at der blev givet rytmeregulerende medicin (cordarone og atropin), hjertestimulerende medicin og syreneutraliserende medicin. Den kardiologiske bagvagt foretog en ultralydsundersøgelse af hjertet, som viste et udspilet venstre hjertekammer uden funktion. Lægerne på thoraxkirurgisk afdeling konstaterede, at der ikke var tegn på perforation af lunge og fandt mistanke om en central blodprop i lungen. Pulsåren til lungerne blev åbnet, uden at der blev fundet blodprop. Man måtte derfor afstå fra yderligere og aftrappede nu hjerte-lungemaskinen. Herunder startedes ventilationen af lungerne igen, og det viste sig, at tuben ikke lå i luftrøret, men i spiserøret. Det blev herefter lagt om, og der blev ventileret på vanlig vis. Nævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tuben blev anlagt forkert i skadestuen. Nævnet oplyste, at en korrekt placeret tube kan glide op under f.eks. transport til operationsgangen eller under flytningen til operationslejet.

Endelig adm. afgørelse 2004 9953 Valid

Resumé

Den 3. maj 2000 henvendte en 29-årig kvinde sig til praktiserende læge med forkølelse og hoste, der havde varet et par uger. Den 25. maj 2000 henvendte patienten sig til egen læge med gynækologiske klager. Blodtryk blev målt til 130/70, og da der ved samme lejlighed blev diskuteret rytmeforstyrrelse ved hjertet, blev det aftalt, at der skulle tages EKG, næste gang noget sådant optrådte.

Den 26. september 2000 blev patienten undersøgt i lægevagtskonsultationen med åndenød og diffuse smerter i brystkassen. Tilstanden blev bedømt som psykisk betinget hyperventilation. Skadestuen blev kontaktet, og her blev patienten blev modtaget af en sygeplejerske, der forsøgte at berolige hende og få vejrtrækningen bragt ned på en normal hyppighed. Efter nogen tids indsats indtrådte en bedring, men da der var flere tilbagefald, besluttede sygeplejersken at bestille et EKG som en fremskyndet bestilling. Straks efter kom der et tilbagefald i vejrtrækningssituationen, og patienten besvimede. Da der ikke kunne føles puls, blev hjertestophold tilkaldt. Der blev indledt genoplivning, og efter sikring af frie luftveje blev også bagvagt på hjerteafdelingen tilkaldt, og der blev taget EKG. På grund af mistanke om en blodprop i lungearterierne blev det besluttet at iværksætte et operativt indgreb til bedring af tilstanden.

Der blev imidlertid ikke fundet en blodprop i lungearterierne, og flere forsøg på at få hjertet i gang mislykkedes. Ved obduktionen fandt man svær åreforkalkning af hjertets kranspulsårer og tillukning af den forreste nedadstigende gren.

Der blev klaget over, at egen læge i perioden maj-september 2000 ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling af patientens smerter i brystet, samt at de læger, der tilså patienten den 26. september 2000, ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling af hende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →