Indberetning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende ordination af Metadon og anden afhængighedsskabende medicin

Indberetning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende ordination af Metadon og anden afhængighedsskabende medicin

Sundhedsstyrelsen indberettede endvidere overlægen på psykiatrisk afdeling, sygehus A, for ikke at have sikret koordinering af behandlingen med afhængighedsskabende medicin af patienten med øvrige behandlere igennem perioden april 2001 til marts 2002.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen på misbrugscentret og indskærpede overlægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnet oplyste, at det af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fremgår, at der for hver enkelt stofmisbruger skal lægges en handlingsplan, som bør omfatte samtlige relevante lægelige og sociale forhold, herunder dosisstørrelse, dispenseringsform, aftale om udlevering og indtagelse, fremmødehyppighed, urinkontrol, stikmærkekontrol samt andre behandlingsmæssige aftaler. Behandlingsplanen skal sikre, at der fastlægges et entydigt ansvar for sammenhængen mellem metadonbehandlingen og behandlingen af stofmisbrugeren i øvrigt. I forbindelse med udarbejdelse af behandlingsplanen bør der ligeledes indhentes skriftligt samtykke fra stofmisbrugeren til videregivelse af helbredsmæssige oplysninger mellem personer, der er involveret i behandlingen af vedkommende.

Nævnet oplyste, endvidere, at det af Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår, at det sjældent er indiceret at overstige doser af Metadon på 120 mg. Endelig fremgår det, at misbrugeren som et minimum skal kontrolleres ved personlig kontakt med den behandlingsansvarlige mindst én gang månedligt, medicin udleveres til højst 7 dage af gangen, og urin samt stikmærkekontrol skal foretages mindst en gang månedligt.

Det var nævnets opfattelse, at det er nødvendigt at kontrollere en patient, som lider af en psykiatrisk grundlidelse (eksempelvis skizofreni), og som i perioder, hvor den psykiske lidelse er dominerende, øger sidemisbruget og plæderer for at få mere medicin.

Det var endvidere nævnets opfattelse, at overlægen skulle have foranstaltet kontrol af patientens ordinationer, og at han ved henvendelser vedrørende øget medicinering skulle have rettet fokus mod patientens psykiatriske sygdom frem for at imødekomme kravet om stigende dosis.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen på psykiatrisk afdeling, sygehus A, men nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen havde sikret sig en koordinering af behandlingen med afhængighedsskabende medicin i form af benzodiazepiner til patienten med øvrige behandlere, idet overlægen var bekendt med, at patienten var tilknyttet et misbrugscenter.

Resumé

En 32-årig mand blev i 1990-1997 behandlet for stofmisbrug på psykiatrisk afdeling, sygehus A. I 1997 blev han genhenvist på mistanke om sindssygdom med hallucinationer. I august 2000 blev han indlagt på sygehus B med psykose. I november 2000 blev han indlagt på psykiatrisk afdeling, sygehus A.

I februar 2001 blev han genindlagt på psykiatrisk afdeling, sygehus A, på grund af selvmordstrusler og hørehallucinationer. I løbet af året 2001 blev patienten behandlet med forskellige antidepressive præparater på psykiatrisk afdeling, sygehus A.

I august 2001 var patienten i behandling med Metadon og Stesolid på et misbrugscenter. Den 6. december 2001 øgede en overlæge på misbrugscentret dosis af Metadon fra 240 mg dagligt til 300 mg dagligt, som blev udleveret én gang om ugen.

Den 7. marts 2002 blev patienten indlagt på sygehus B, idet han var psykotisk, hallucineret og forpint. Under denne indlæggelse blev det konstateret, at patienten fik ordineret Metadon 300 mg dagligt, Bromam 24 mg dagligt og Domnamid 2 mg til natten. Af øvrige psykofarmaka fik han Seroquel 200 mg tre gange dagligt samt Fontex 20 mg om morgnen. På sygehus B nedsatte man straks Metadondoseringen til 100 mg to gange dagligt, og der blev ordineret beroligende medicin i form af Apozepam (hører til gruppen af benzodiazepiner), men man ophørte med behandlingen med Bromam og Domnamid.

Den 14. marts 2002 aftalte overlægen fra psykiatrisk afdeling, sygehus A, med misbrugscentret, at benzodiazepin kun skulle ordineres fra misbrugscentret. Herefter fik patienten ordineret Bromam 18 mg dagligt og Domnamid 2 mg dagligt, hvilket blev administreret fra misbrugscentret. Han fik fortsat ordineret Stesolid 35 mg dagligt og Metadon 300 mg dagligt (nu overvåget og ikke lørdag og søndag).

Den 21. marts 2002 lavede overlægen ved misbrugscentret en nedtrapningsplan vedrørende benzodiazepinerne, således, at ordinationen blev ændret til Bromam 42 mg dagligt, og man ophørte med Stesolid og Domnamid.

Sundhedsstyrelsen indberettede overlægen på misbrugscentret for ikke at have sikret tilstrækkelig kontrol med Metadonbehandlingen af patienten.