Klage over praktiserende læges ordination af daglig behandling med Methotrexat og et apoteks udlevering heraf

Klage over praktiserende læges ordination af daglig behandling med Methotrexat og et apoteks udlevering heraf

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge. Det var nævnets opfattelse, at den praktiserende læges vurdering af, at der kunne være tale om muskelgigt, var relevant, og at et behandlingsforsøg på denne baggrund var relevant. Det var imidlertid nævnets opfattelse, at patienten på baggrund af, at sænkningen ikke faldt til normale værdier, burde have været henvist til videre udredning. Nævnet oplyste, at Methotrexat er et stof, der normalt indgives med en dosis 1-2 gange om ugen, og lagde herefter vægt på, at en daglig dosis på 5 mg ikke var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere den farmaceut og famakonom, som havde forestået de 2 ekspeditioner på apoteket. Nævnet lagde herved vægt på, at Methotrexat er et stof, der normalt indgives med en dosis 1-2 gange om ugen, hvilket er alment kendt, ligesom det er alment kendt, at brug af stoffet forudsætter stor forsigtighed og nøje kontrol, f.eks. ved speciallæge. En recept lydende på en hvilken som helst daglig dosering bør efter nævnets opfattelse normalt føre til, at apoteket kontakter den læge, der har udstedt recepten for at sikre sig, at ordinationen er ment, som den er skrevet.

Resumé

En 82-årig kvinde, der tidligere havde fået stillet diagnosen claudicadio intermittens henvendte sig til sin praktiserende læge med tiltagende smerter i benene. Lægen vurderede, at patienten kunne lide af muskelgigt og henviste til videre udredning på en geriatrisk afdeling. Ca. en måned senere var hun fortsat ikke indkaldt til undersøgelse på geriatrisk afdeling, hvorefter lægen iværksætte behandling med Prednisolon 25 mg dagligt. Umiddelbart derefter var hun til undersøgelse på geriatrisk afdeling, hvor den stillede diagnose blev bekræftet, og den iværksatte behandling fortsatte. 14 dage derefter havde patienten fået det væsentligt bedre. Den praktiserende læge ordinerede en kortvarig dosisøgning af Prednisolon, samtidig med at behandlingen med gigtmedicin Viox ophørte. 2 måneder derefter fandt lægen tilstanden utilfredsstillende, og supplerede prednisolonbehandlingen med Methotrexat 5 mg dagligt. 8 dage senere ordinerede lægen fortsat Prednisolon 25 mg, men reducerede dosis af Methotrexat til 2,5 mg dagligt. 2 uger derefter blev patienten indlagt på reumatologisk afdeling, hvor det blev det konstateret, at hun havde forgiftningssymptomer på Methotrexatbehandlingen, ligesom der blev stillet spørgsmål ved, om hun led af muskelgigt, hvorefter al behandling blev stoppet med henblik på udredning af hendes oprindelige gener.

Personalet på det apotek, hvor ordinationerne på Methotrexat blev ekspederet, reagerede ikke på lægens ordinationsdoser.

Der blev klaget over at den praktiserende læge ikke behandlede patienten korrekt i forbindelse med, at hun havde smerter i sit ben. Der blev endvidere klaget over, at patienten på apoteket to gange fik udleveret Methotrexat tabletter med påtrykt dosis 1 tablet af 5 mg dagligt, uden at personalet på apoteket opdagede, at denne dosis er uacceptabel høj.